Bosworth Toller's

Anglo-Saxon

Dictionary online

Indea

(n.)
Grammar
Indea, India

India

Entry preview:

Ðá wilnode ic Indeum innwearde tó geseónne interiorem indiam perspicere cupiens, Nar. 5, 17. On Indea to India; Chr. 883; Erl. 83, 17

be-sorgian

(v.)
Entry preview:

þes man mid tarlicum andwlitan, nát ic hwæt hé besorgað, Ap. Th. 15, 10. Swíðor Drihten besorgade þá heora synna þonne his ágene wunda, Hml. Th. i. 50, 25. Ne þurfan gé nóht besorgian hwæt gé sprecan, Bl. H. 171, 18. Dele passage from Bt., and add

Linked entry: sorgian

hlacerung

(n.)
Grammar
hlacerung, e; f.

Scoffingmockeryscorn

Entry preview:

Hit is swíðe unþæslic ꝥ wé on Godes húse ídele spellunga and hlacerunga begán, Nap. 38

Linked entry: hlacerian

up-lang

(adj.)
Grammar
up-lang, adj.

tallhigh upright

Entry preview:

., Nar. 22, 6. upright Ongeán sunnan upweard licge hé ... ðonne uplang ásitte, Lchdm. ii. 18, 16: iii. 2, 12. Sǽweall uplang gestód, Cal. Th. 197, 7; Exod. 303: Beo. Th. 1523; B. 759. Uplong, Exon. Th. 495, 16; Rä. 85, 4

Linked entry: up-heáh

ge-þrýþfullian

(v.)
Grammar
ge-þrýþfullian, p. ode
Entry preview:

To exalt, elevate geþrýdfullud synd eágan míne non elati suat oculi mei, Ps. Rdr. 130, 1

Linked entry: -þrýþfullian

hlúd-clipol

Entry preview:

beó hlútclipol on stefne non sit clamostis in voice, R. Ben. I. 35, II. Add

on-dúne

(adv.)
Grammar
on-dúne, adv.
Entry preview:

Down: — Þá onhylde se hálga cnyht hys ansýne ondúne and noldon hig geseón, Shrn. 152, 27

be-búgan

Entry preview:

Heó ðá scearpnesse dysiglicra sprǽca bebeáh ne ne foreóde ( non declinavit ), Gr. D. 340, 17. Add

á-þracian

(v.)

to fearabhorto frighten

Entry preview:

Binne áþracude (abhorruit), Hy. S. 51, 7. Áþracigende horrens, 142, 32. to frighten Wítu áþraciað þá þe méda ingelaþiað poene terreant quos premia non invitant, Scint. 115, 5

heofone

(n.)
Grammar
heofone, an; f.
Entry preview:

Heaven Heofone næs ǽr ǽrðan ðe se ælmihtiga wyrhta hí geworhte on anginne heaven was not before the almighty workman wrought it in the beginning, Hexam. i; Norm. 4. Heofenan ríce the kingdom of heaven, Homl. Th. i. 68, 2: 58, 4.

ge-twǽman

(v.)
Grammar
ge-twǽman, -twéman; p. de; pp. ed [twǽman]

to separateTo cut offseparatedividesepărāresejungĕredīvĭdĕre

Entry preview:

Ne getwǽme nán mann ða ðe God gesomnode quod Deus conjunxit, hŏmo non sepăret, Mt. Bos. 19, 6. Beó ǽlc sacu getwǽmed let every strife be appeased, L. Eth. v. 19; Th. i. 308, 30. Getwéman to alienate, Basil admn. 4; Norm. 40, 29, note p

sibbian

(v.)
Grammar
sibbian, p. ode
Entry preview:

Wé lǽraþ, ðæt nán sacu, ðe betweox preóstan sí, ne beó gescoten tó worldmanna sóme, ac séman and sibbian heora ágene geféran, L. Edg. C. 7; Th. ii. 246, 4. Ðá wǽron on ðam tíman ungeþwǽre preóstas, ða hé wolde sibbian, Homl. Th. ii. 516, 5

æt-fleón

Entry preview:

Th. 7, 5. to escape from (dat. ) Him nán þing ætfleón ne mæg, Hml. S. I. 44. Wé rǽdaþ be þǽre león, ꝥ ðá óðre deór þe mihton hire ætfleón þurh heora fóta swiftnysse, ꝥ hí beóð swá áfyrhte ꝥ hí fleón ne durron, Hml.

clǽne

(adv.)
Grammar
clǽne, adv.
Entry preview:

Nán gesceaft swá cléne onwæg ne gewít, þæt hí æft ne cume, ne swá clǽne ne forwyrð, ꝥ hí tó hwan*-*hwugu ne weorðe, Shrn. 198, 17, 18. Swǽ clǽne hió ( learning ) wæs oðfeallenu, Past. 3, 13.

sácerd-hád

Entry preview:

Ne sý nán sácerdhádes man, ne lǽwedes hádes þe má . . . Ll. Th. ii. 412, 27; 408, 6.

wífung

(n.)
Grammar
wífung, e; f.

taking a wifemarriagewivesmatrimonia

Entry preview:

P. 30; Th. ii. 374, 35. in plural, wives; matrimonia Eów preóstum þingð, ðæt eów nán sin ne sý ðæt gé mid wífungum swá libban swá lǽwede men, L. Ælfc. P. 32; Th. ii. 376, 28. v. frum-, unriht-wífung

un-lícwirþe

(adj.)
Grammar
un-lícwirþe, adj.

Unpleasingdisagreeable

Entry preview:

Unpleasing, disagreeable Nimaþ mé mid eów; ne beó ic eów unlícwyrðe, Homl. Skt. ii. 23 b, 374

oferlíce

(adv.)
Entry preview:

Hí lǽtað þæt man gýman ne ðurfe oferlíce swýðe þæs þe béc beódað, Wlfst. 55, 19. Add

wundian

(v.)
Grammar
wundian, p. ode

To wound

Entry preview:

Indisce mýs úre feþerfót niétenu wundedon and monige for hiora wundum swultan, Nar. 16, 8. Gif hwylc lǽwede man óðerne wundige, gebéte wið hine ða wunde, L. Ecg. P. iv. 22; Th. ii. 210, 24. Ða cwóman tó ðon ðæt hió woldon ús wundigan, Nar. 22, 17.

Linked entry: ge-wundian

ge-dreóg

(n.; adj.)
Grammar
ge-dreóg, ge-dreóh; adj.
Entry preview:

Nap. 29. quiet, orderly. of persons, serious in behaviour; gravis.