Bosworth Toller's

Anglo-Saxon

Dictionary online

wringan

(v.)
Grammar
wringan, p. wrang, pl. wrungon; pp. wrungen

To wringto twistto squeeze out

Entry preview:

To wring, to twist Teóh him ða loccas, and wringe ða eáran, and ðone wangbeard twiccige, Lchdm. ii. 196, 13. to squeeze out moisture from something Ic nam ða wínberian and wrang on ðæt fæt tuli uvas et expressi in calicem, Gen. 40, 11.

Linked entry: a-wringan

fore-þanc

consideration

Entry preview:

Ðonne ðá hátheortan hié mid náne foreðonce nyllað gestillan cum iracundi nulla consideratione se mitigant, Past. 297, 3. Ðone foreðonc his gesceádwísnesse forlǽtan intentionem providam non tenere, 431, 36.

Linked entry: for-þanc

á-drýgan

to dry upto extract the moisture from materialto dry up a fluidto dry up moisture on material, wipe offto dry material on which there is moisture, wipe dry

Entry preview:

Seó hand ðínre sprǽce ádrígde tersit fram mé ðone tweón, Gr. D. 150, 25. Hé ðǽre hýde giocðan of ádrýgde, Past. 71, 11. Ádrýg horu absterge sordes, Hy. S. 23, 3. Ǽlc mon ádrýge of óðerra monna móde ðone wénan be him ǽlces yfeles, Past. 451, 22.

Linked entry: á-drígan

réðe

(adj.)
Grammar
réðe, ;adj.;

Fierce, cruel, savagesevere, stern, austere, zealouswild, savage, fierce;severe, cruel, fierce, dire;

Entry preview:

God sylfa ðonne ne gýmeþ nǽnges mannes hreowe . . . ac biþ ðonne réðra and þearlwísra ðonne ǽnig wilde deór, oððe ǽfre ǽnig mód gewurde, Blickl. Homl. 95, 30.

Linked entry: hréðe

fám

foam

Entry preview:

þǽrtó báres fám, Lch. i. 360, 1. foam, froth of boiling liquid on pannan, wyl swíðe, ꝥ fám of clǽne, Lch. ii. 94, 8, 20

Linked entry: fámwæstas

a-hefan

(v.)
Grammar
a-hefan, p. -hefde; pp. -hefed

To heave uplift upraiselevareelevareextender

Entry preview:

To heave up, lift up, raise; levare, elevare, extender Ahefdon upp ðone arc elevaverunt arcam, Gen. 7, 17. He ahefde upp his hand extendit manum, Ex. 17. He ahefde up he lifted up, 14, 27

seonoþ-bóc

(n.)
Grammar
seonoþ-bóc, f.
Entry preview:

A book containing the decrees of a synod Hié on monegum senoþum monegra menniscra misdǽda bóte gesetton, and on monega senoþbéc hý writon, hwǽr ánne dóm, hwǽr óðerne, L. Alf. 49; Th. i. 58, 15

seóðan

(v.)
Grammar
seóðan, (? cf.seód, á-seódan?)
Entry preview:

to put in a bag, wrap wp; Bewind ðone æppel on weolcreádum godwebbe, and seóð eft mid sceáte óðres godwebbes, and beheald ðæt ðes lǽcedóm ne hríne ne wæteres ne eorþan, Lchdm. i. 332, 5

Linked entries: syde a-séðan

sláh-þorn

(n.)
Grammar
sláh-þorn, es ; m.
Entry preview:

A sloe-thorn, blackthorn Slághþorn, sláchthorn, -dorn nigra spina, Txts. 81, 1380. Sláhþorn, slágh-, salach-thorn, 99, 1898. Sláhþorn, Wrt. Voc. ii. 60, 39. Slágþorn, i. 285, 32. Ádelf niþeweardne sláhþorn, Lchdm. ii. 92, 30

Linked entry: slág-þorn

engel

Entry preview:

Ðurh ðone ængel (engel, v. l.), Past. 69, 10. Add

fǽhþ

(n.)
Grammar
fǽhþ, ( = fǽgþ? cf. fǽge)

feyness

Entry preview:

feyness Dol seldon drýmeð sorgful ymbe his forðgesceaft, nefne hé fǽhðe wite a fool in his life of pleasure is seldom anxious about his future, unless he knows that death is at hand, Fä. 56

on-worpenness

(n.)
Grammar
on-worpenness, e; f.

An injection; fig. of a feeling which has been inspired

Entry preview:

An injection; fig. of a feeling which has been inspired Ðá ic getihtode bi ðære gítsunge onworpennesse and ðá wæs ic gesprecende ðone man and sécende wæs ðæs þinges cúðnesse æt him, Shrn. 36, 19

a-lecgan

(v.)
Grammar
a-lecgan, -lecgean; he -legeþ, -legþ, -lehþ, pl. -lecgaþ; p. -legde, -léde , pl. -legdon, -lédon; pp. -legd, -léd; v. trans. [a from, lecgan to lay] .

to placelay downthrow downsuppresslay asidecease fromponerecollocareprosterneredeponereabjicererelinquereomittereto imposeinflict uponimponereimmittereto diminishtake awayrefuseimminueredeprimerereprimere

Entry preview:

to place, lay down, throw down, suppress, lay aside, cease from; ponere, collocare, prosternere, deponere, abjicere, relinquere, omittere Alecgan hine to lay him down, Lk. Bos. 5, 19: Ors. 6, 30; Bos. 126, 25.

dýgan

(v.)
Grammar
dýgan, p. dýgde; pp. dýged [dugan vălēre]

To do good, benefit prodesse, vălēre

Entry preview:

To do good, benefit; prodesse, vălēre Ic secge ðæt sió fórespræc nedýge náuðer ne ðam scyldigan, ne ðam ðe him fore þingaþ I say that the defence does no good either to the guilty or to him who pleads for him, Bt. 38; 7; Fox 210, 6.

Linked entry: ge-dígan

hláford-hyldo

(n.)
Grammar
hláford-hyldo, f. -hyld, -held[?] m; or -hyldu, e; f.

Fidelity to a lord, loyalty

Entry preview:

Eall ðæt wé ǽfre for riht-hláfordhelde dóþ all that we ever do from true loyalty, L. C. E. 20; Th. i. 372, 10

Linked entry: riht-hláfordhyldu

ge-endian

(v.)
Entry preview:

Ic geendode ( consummaui ) ꝥ weorc ꝥ þú mé sealdest tó dónne, Jn. 17, 4. Erning giendade cursum consummavi, Rtl. 60, 19. Geendadon alle æfter ae Drihtnes, Lk. L. 2, 39. Ꝥte ic geendia ðá uerca, Jn.

for-hycgan

(v.)
Grammar
for-hycgan, p. -hogde, -hygde, -hygede; pp. -hogd

to despiseto disdainscorn

Entry preview:

Góddǽda hý forhogdun tó dónne, Cri. 1288

myrþra

(n.)
Grammar
myrþra, an; m.

A murdererhomicide

Entry preview:

Gif hwylc man for his mǽges wræce man ofsleá, ( do penance ) hé swá myrþra .vii. geár oððe .x., L. Ecg. P. iv. 68, 18; Th. ii. 230, 19, 21 : Bd. 2, 9; S. 511, 37. Ðú (the soul) wǽre ðǽr in the world ) morþ and myrþra, Wulfst. 241, 9.

fór-faran

(v.)
Grammar
fór-faran, p. -fór, pl. -fóron; pp. -faren [fór before, faran to go]

To go beforeget in front ofpræīre

Entry preview:

To go before, get in front of; præīre Fórfóron him ðone múþan fóran on úter mere they got in front of them before the mouth [of the river] in the outer sea, Chr. 897; Erl. 95, 21

in-smoh

(n.)
Grammar
in-smoh, gen. -smós [?]; m.

A slough

Entry preview:

A slough Hé ágeaf ðone clǽnan gást and ðæs líchaman insmoh [exuvias] forlét monnum tó mundbyrde he gave up the clean spirit, and left the slough of the body as a protection for men, Shrn. 126, 2

Linked entry: ǽ-smogu