Bosworth Toller's

Anglo-Saxon

Dictionary online

féðe-leás

(adj.)
Grammar
féðe-leás, adj.

Footlesspĕdĭbus cărens

Entry preview:

Footless; pĕdĭbus cărens Ðú scealt faran féðeleás thou shall go footless, Cd. 43; Th. 56, 6; Gen. 908 : Exon. 127a; Th. 488, 7; Rä. 76, 3

fífel-wǽg

(n.)
Grammar
fífel-wǽg, es; m.

The terrific wavethe oceanōceănus

Entry preview:

The terrific wave, the ocean; ōceănus Léton ofer fífelwǽg scríðan bronte brimþisan they let the high ships go over the ocean, Elen. Kmbl. 473; El. 237

Linked entry: wǽg

nædre

(n.)
Grammar
nædre, næddre, an; f.

Any kind of serpentadderviper

Entry preview:

God cwæþ tó ðære næddran ( ad serpentem ), Gen. 3, 14. Nædran celidrum, Wrt. Voc. ii. 21, 21. Nædran hilidros, i. celidros, 43, 38. Swá swá Moyses áhóf ða næddran . . . Ðá sende God fýrene næddran . . .

swæðer

(pronoun.)
Grammar
swæðer, swaðer (= swá hwæðer, cf.
Entry preview:

Hí móston dón swá gód swá yfel, swæþor swá hí woldon, 41, 2; Fox 246, 2

Linked entry: swaðor

un-ásecgendlíc

(adj.)
Grammar
un-ásecgendlíc, adj.

beyond the powers of language to describeunspeakableindescribableineffablenot proper to tellnot to be told

Entry preview:

God unásecgendlícere mildheortnesse Deus inestimabilis misericordie, Anglia xi. 112, 1. Wundriende ðære unásecgendlícan gesǽlignesse ðæra manna, ðe him God forgifþ ealle heora scylda, Ps. Th. 31, arg.

meahtig-líce

(adv.)
Grammar
meahtig-líce, adv.

Mightilypowerfullywith might

Entry preview:

Mightily, powerfully, with might Ðæt is ðæt héhste gód ðæt hit eall swá mihtiglíce macaþ, Bt. 35, 4; Fox 160, 32.

Linked entry: meahte-líce

metend

(n.)
Grammar
metend, es; m.

One who measures or metes

Entry preview:

One who measures or metes Him leán ágeaf metend ( God ), Cd. 86; Th. 108, 21; Gen. 1809. Middangeardes metend ex Ormista (the A.

mid-winter

(n.)
Grammar
mid-winter, es; m.

Mid-winterChristmas

Entry preview:

Gif heó byoþ on Ðunresdæg, ðonne byoþ gód winter ... Gif se midwinter byþ on Frigendæge, ðonne byþ onwendædlíc winter ... Gif se midwinter byþ on Seternesdæg, ðonne byþ winter gedréfedlíc, Lchdm. iii. 164, 1-10. On ðære hálgan midwintres tíde, L. C.

Linked entry: winter

neó-bedd

(n.)
Grammar
neó-bedd, es; n.

A bed for a corpse

Entry preview:

God wearp hine niðer on ðæt neóbedd ( that couch of corpses, Hell ; cf. Milton 'that fiery couch'; and Icel. ná-strönd the place where the dead came, who had not fallen in battle ), Cd. Th. 22, 19; Gen. 343

Linked entry: nió-bedd

eald-gewyrht

Entry preview:

Substitute: what has been done of old, a deed of old Wuldres beám þe God on þrowode for mancynnes manegum synnum and for Adames ealdgewyrhtum, Kr. 1100. what has been deserved of old, desert for deeds of old Ic wát geare þæt nǽron ealdgewyrht þæt hé

for-þyldigian

(v.)
Entry preview:

'Forþyldiga þínne Drihten,' þæt is þola eall þæt God be þé geþafað ... hí ealle lífes wiðerweardnesse forþyldigian (-þyldigan, v. l. ) scylun, R. Ben. 27, 5-8. Tó forþyldigenne synd tolerandi sunt, Scint. 150, 6. Add

sápe

Entry preview:

Mængc wiþ þá sápan and wiþ þæs æpples gor, Lch. iii. 36, 31. Add

seáw

Entry preview:

Þicgen þá mettas ðe gód seáw wyrcen, ii. 226, 12

sib

(n.)
Grammar
sib, sibb; f.
Entry preview:

Add God ús lǽrð sibbe and deófol ús lǽrð unsibbe,Hml. A. 166, 111. Add Fríne hié mon æfter hú monegum wintrum sió sibb gewurde þæs þe hié ǽst unsibbe wið monegum folcum hæfdon, Ors. 4, 7; S. 182, 17. <b>V a.

of-irnan

(v.)

to overtaketo tire with running

Entry preview:

[Þe abbed æfter Uortiger rad &amp; sone gon ofærne Uortigerne, Laym. 13149.] to tire with running Hé wæs swíðe ofurnen he was very tired with running Jud. 4. 19

smeáh

(adj.)
Grammar
smeáh, smeóh; adj.

creeping in, penetratingsubtle, crafty insinuating

Entry preview:

Two þing ben in þe manne, on his þat clene kinde þat God haueþ þeron broht þureh his smehnesse (wisdom, skill) 205, 19. Smeihliche bicharede 71, 28.]

Á

(adv.)
Grammar
Á, aa, aaa; adv.

Alwayseverfor evereversemperunquamusque

Entry preview:

Án God á on écnysse one God to all eternity [lit. one God ever, in eternity ], Homl. Th. ii. 22, 32. Á on écnisse usque in æternum, Jos. 4, 7. Ic á ne geseah 'I not ever saw' = I never saw, Cd. 19; Th. 24, 10; Gen. 375.

Linked entry: ÁWA

hwæt

(adj.; int.; pronoun.)
Grammar
hwæt, neut. of hwá, used as an adv. or interj.

Whywhat!ah!

Entry preview:

Hwæt ðú éce God O! thou eternal God, Bt. Met. Fox 20, 7; Met. 20, 4: 20, 92; Met. 20, 46. Hwæt ðú eart se sylfa God ðe ús ádrife fram dóme nonne tu Deus qui repulisti nos? Ps. Th. 107, 10. Hwæt wé nú gehýraþ ah!

offrian

(v.)
Entry preview:

Offriað gé mid rihtwísnesse, and bringað þá Gode tó lácum, Ps. Th. 4, 6. Godes ǽ ús forbiét diófulum to offrianne, Past. 369, 3. to offer a sacrifice Ic offrige þá offrunga immolabo hostiam, Ps. Th. 26, 7. Ofriað, 49, 15.

georn

Entry preview:

</b> diligent about something (but see georne, ) Hú giorne (georne, v. l. ) hié wǽron ǽgðer ge ymb láre ge ymb liornunga, ge ymb ealle ðá ðiówotdómas ðe hié Gode dón scoldon, P. 3, 9