Bosworth Toller's

Anglo-Saxon

Dictionary online

un-bryce

(adj.)
Grammar
un-bryce, adj.

Unbrokeninviolateuninjured

Entry preview:

Hyre wæs mægen unbrice, 256, 22; Jul. 235

Linked entry: un-brice

ge-neahhelíce

(adv.)
Grammar
ge-neahhelíce, adv.
Entry preview:

Constantly, perpetually Þ wæs eallra mǽst þǽr getácnod genehhelíce, ꝥ God worhte þurh his gegyrelan illud tamen est praecipuum, quod Deus per vestimentum illius assidue dignabatur operari, Gr. D. 210, 14

ge-lǽstan

(v.)
Grammar
ge-lǽstan, to -lǽstenne; he -lǽsteþ, -lǽst; p. -lǽste; pp. -lǽsted, -lǽst.

to doperformaccomplishfulfildischargeexecutepayfăcĕreperfĭcĕrepatrārepræstārepersolvēreto accompanyfollowattendservecŏmĭtārisĕquipersĕquiTo continueremainlastenduremănēredūrāre

Entry preview:

to do, perform, accomplish, fulfil, discharge, execute, pay; făcĕre, perfĭcĕre, patrāre, præstāre, persolvēre Ic náuht ne tweóge ðat ðú hit mǽge gelǽstan I doubt not that thou canst perform it, Bt. 36, 3; Fox 174, 31 : Elen. Kmbl. 2329; El. 1166.

Linked entry: lǽstan

for-healdan

(v.)
Grammar
for-healdan, for-healden.

withholdkeep backdisregardneglect

Entry preview:

Gif hit þonne for[h]ealden sí, ꝥ his man brúcan ne mæge, þonne forbærne hit man, Ll.

Linked entry: for-healden

timbran

(v.)
Grammar
timbran, timbrian; p. ede, ode.

to build (lit. or fig.)constructto instruct,edifyto cut timber

Entry preview:

Ne mæg fira nán wísdóm timbran (timbrian, Bt. 12; Fox 36, 11, 8, 10), áǽr ðǽr woruldgítsung beorg ofer-brǽdeþ, Met. 7, 12. Uton timbrian ús ceastre faciamus nobis civitatem, Gen. 11, 4: Ps. Th. 128, 2.

an-sendan

(v.)
Grammar
an-sendan, p. -sende

To send forthsendemitteremittere

Entry preview:

To send forth, send; emittere, mittere Ne mǽgen hí leóhtne leóman ansendan they cannot send forth a clear light. Bt. Met. Fox 5, 10; Met. 5, 5: Ps. C. 50, 16; Ps. Grn. ii. 277, 16

Linked entry: on-sendan

DELFAN

(v.)
Grammar
DELFAN, ic delfe, ðú delfest, dilfst, he delfeþ, dilfþ, pl. delfaþ; p. ic, he dealf, ðú dulfe, pl. dulfon; subj. delfe, pl. delfen; p. dulfe, pl. dulfen; pp. dolfen; v. a.

To dig, dig out, DELVEfŏdĕre, effŏdĕre

Entry preview:

To dig, dig out, DELVE; fŏdĕre, effŏdĕre Ne mæg ic delfan fŏdĕre non văleo, Lk. Bos. 16, 3. Ongan he eorþan delfan he began to dig the earth, Elen. Kmbl. 1655; El. 829. Ic delfe fŏdio, Ælfc. Gr. 28, 6; Som. 32, 45.

hwópan

(v.)
Grammar
hwópan, p. hweóp

To threaten

Entry preview:

Ðǽr ǽnig ne mæg lǽþþum hwópan there cannot any threaten injuries, 64 a; Th. 236, 31; Ph. 582

mist

(n.)
Grammar
mist, es; m.

Mistdimness

Entry preview:

Ðeós eáhsealf mæg wið ǽlces cynnes broc on eágon ... wið mist, Lchdm. iii. 292, 2

bión

(v.)
Grammar
bión, ic bió, bióm, he bióþ, pl. bióþ, bieþ, biaþ; subj. bió, bie

to beesse, existere, fieri

Entry preview:

Ne mæg hira ǽnig bútan óðrum bión nor can any of them exist without the others, Bt. Met. Fox 20, 290; Met. 20, 145: 11, 102; Met. 11, 51: Bt. 33, 4; Fox 130, 26: Th. Diplm. A. D. 804; 459, 16. Ðonne bióþ brocene then will be broken, Beo.

gebringan

(v.)
Grammar
gebringan, he -bringeþ, -brincþ; p. -brang, -brong; pp. brungen [ge-, bringan to bring]

To bringleadadduceproducebearferredūcĕreaddūcĕreprodūcĕreofferre

Entry preview:

To bring, lead, adduce, produce, bear; ferre, dūcĕre, addūcĕre, prodūcĕre, offerre He mæg ðone láðan gást fleónde gebringan he may bring the evil spirit to flight, Salm.

ge-bídan

(v.)
Grammar
ge-bídan, he -bídeþ, -bít; p. -bád, pl. -bidon; pp. -biden [ge-, bídan to bide, abide]

To abidetarryremainawaitlook forexpectmeet withexperienceenduremănēreremănēreexpectāreconsĕquisustĭneretolĕrāre

Entry preview:

Ne mæg feónd gebídan foe may not await him, Exon. 30 a; Th. 93, 23; Cri. 153O. Hig gebidon his erant expectantes eum, Lk. Bos. 8, 40. He ðæs frófre gebád he from that [time] met with comfort, Beo. Th. 14; B. 7: Exon. 41 b; Th. 140, 11; Gú. 608.

Linked entry: gebýdan

ge-fégan

(v.)
Grammar
ge-fégan, -fégean; p. de; pp. ed; v. trans.

To joinunitecompactcomposejungĕreconjungĕrecompingĕrecompōnĕre

Entry preview:

Ic ða ged ne mæg gefégean I cannot compose the songs, Bt. Met. Fox 2, 11; Met. 2, 6. Ic gefége compōno, Ælfc. Gr. 28, 3; Som. 30, 57.

ge-restan

(v.)
Grammar
ge-restan, p. te; pp. ed

To rest, remain, rest [one's self]

Entry preview:

Forðon ic ǽfre ne mæg ðære mód-ceare mínre gerestan for I can never rest from my mind's sorrow, Exon. 115 b; Th. 444. 1; Kl. 40. Templ Háliges Gástes snytro on to gerestenne a temple for the wisdom of the Holy Ghost to dwell in, Blickl.

Linked entries: ge-ræstan restan

ge-mittan

(v.)
Grammar
ge-mittan, p. -mitte; pp. -mitted

To find, meetinvĕnīre, obviam hăbēre

Entry preview:

To find, meet; invĕnīre, obviam hăbēre On hwan mæg se iunga, on gódne weg, rihtan ne rǽdran rǽd gemittan in quo corrĭgit Jūnior viam suam? Ps. Th. 118, 9. Gif ðúðyslícne þegn gemittest if thou meetest such a man, Exon. 84 a; Th. 316, 8; Mód. 45.

Linked entries: mittan ge-métan

þweorian

(v.)
Grammar
þweorian, þwyrian; p. ode

To be opposedadverseto be at variance

Entry preview:

Ne mæg ðeós offrung beón on ðære heortan ðe mid gýtsunge oððe andan gebysgod bið, for ðan ðe hí ðwyriaþ wið ðone gódan willan they are adverse to the good will, 584, 20.

Linked entry: þweorh

ed-wist

Entry preview:

Nama mæg beón on ðám forman háde on ðám worde ðe getácnað edwiste: Priscianus sum ic eom Priscianus, Ælfc. Gr. Z. 128, 10. Add

eornost

(n.; adv.)
Grammar
eornost, es; n. (not f.)

in earnestseriouslyindeed

Entry preview:

Git mæg þeáh bót cuman, wille hit man georne on eornost áginnan, Ll. Th. i. 348, 24. Ús eallum tó woruldscame, gyf wé on eornost ǽnige cúðan to the shame of'us all, if we really could feel any, Wlfst. 163, 8. with weakened force, indeed.

Linked entries: eornoste ornest

fæsten

(n.)
Entry preview:

Gif hwá for his untrumnysse ꝥ fæsten áberan ne mæg . . . him ys álýfed ꝥ hé mót his fæstan álýsan, Ll. Th. ii. 220, 26.

geóc

Entry preview:

Ne mæg þǽre sáwle þe bið synna ful gold tó geóce, Seef. 101. Ðé wearð máðma cyst ( a sword ) gifeðe tó eóce unc, Vald. 1, 25. Geóce gelýfde brega Beorhtdena, B. 608. Byrne ne meahte gárwigan geóce gefremman, 2674.