á-fǽttian
Entry preview:
To fatten Ele þæs synfullan ne áfǽttaþ ( inpinguet ) heáfod mín, Ps. L. 140, 5
heard-mód
Entry preview:
Heardmód bið se mon þe ne mage þysum gelýfan. Hml. S. 36, 326. Add
healf-slǽpende
Entry preview:
Him þúhte on healfslǽpendon líchoman, ná eallinga swylce on swefne, Vis. Lfc. 3. Add:
hnut-beám
Entry preview:
Hnutbeám nux Wrt. Voc. ii. 115, 4. Hnut-beám oððe walhhnutu, 60, 23. Add
ofer-níd
Entry preview:
Ne beó man þæs fulluhtes tó hræd bútan oferneód geweorðe, Wlfst. 123, 25. Add
singallíce
Entry preview:
Add: — Sáwl seó ná sinngallíce (assidue) byð féd mid Godes worde, Scint. 50, 17
wildedeór
Entry preview:
Ne sele wildedeórum ( bestiis ) sáwla, Ps. Rdr. 73, 2 : Ps. L. 78, 2. Add
fúht
Entry preview:
ꝥ on þám fúhtan wege ne beón heora fét besprengde, Chrd. 64, 36. Add
on-hrine
Entry preview:
Touch Ne ðe ǽniges yfeles onhrine (onryne, MS. B.) dereþ, Lchdm. i. 328, 1
seófian
Entry preview:
Ne sceal hé sýfian (seófian, MS. T.) ne mǽnan ymb woruldspéda ne causetur de minore substantia , R. Ben. 14, 13. Seófende wæs maerens erat , Mk. Skt. Lind. Rush. 10, 22.
þweán
to wash ⬩ to anoint.
Entry preview:
Ne þweh ðú ná míne fét áne, Jn. Skt. 13, 9. Þweáð eówre fét, Gen. 19, 2. Ne beðearf búton ðæt man his fét þweá (áðóa, Lind.: ðwǽ, Rush.), Jn. Skt. 13, 10. Búton hí hyra handa þweán, Mk. Skt. 7, 3.
un-sib
unfriendliness ⬩ unkindliness ⬩ enmity ⬩ strife ⬩ hostilities ⬩ war ⬩ division ⬩ variance ⬩ disagreement ⬩ disunion
Entry preview:
Oferfyll ne murneþ ne for fæder ne for méder, ne for nánum gesibban men.
á-styrian
to move a thing from its place ⬩ to cause a living creature to move itself:-- ⬩ to stir up, ⬩ to cause motion in something ⬩ to cause emotion in a person ⬩ to cause strife ⬩ passion ⬩ To stir ⬩ move one's self
Entry preview:
Ne bið ástered nou commovebitur, 340. Fram ðé ástyred, Hml. S. 15. 72. to cause a living creature to move itself:-- Ic mé of þǽre stówe ástyrede, Hml. S. 236, 457. Hí of ðam stedum þá hors ástyrian ne mihton, Gr.
Linked entry: á-styrung
wǽt
wet, moisture ⬩ liquor, drink
Entry preview:
Hé ne mæg ǽtes oððe wǽtes brúcan, Homl. Th. i. 66, 9. Hé fæste, swá ðæt hé ne onbyrigde ǽtes ne wǽtes on eallum ðam fyrste, 166, 11: ii. 490, 11: Wulfst. 103, 1. Nán ðing tó ðigenne ne on ǽte ne on wǽte nec quicquam cibi aut potus presumere, R.
lǽce-dóm
Medicine ⬩ a medicine ⬩ remedy ⬩ cure
Entry preview:
On ðare smyrunge biþ lǽcedóm and sinna forgifnes and ne biþ ná hádung unction is medicinal, and in it there is forgiveness of sins, but there is no ordination, L. Ælfc. P. 48; Th. ii. 384, 32.
Linked entry: lǽce-cræft
beód-ern
Entry preview:
Riht is þæt ǽnige wǽpnmen on mynecena beódderne ne etan ne ne drincan, ne lǽwede men on muneca, Wlfst. 269, 10. Gesealdum þǽre bellan tácne beódærn inngán, Angl. xiii. 393, 399.
deádian
Entry preview:
To die Ne bið deád ł ne deádageð (deádað, R.) non moriatur, Jn. L. 6, 50. Gié deádageð (deódigað, R.) moriemini, 8, 21. Deádade ł deád wæs Heródes defuncto Herode, Mt. L. 2, 19. Ðiós deádade (deódade, R.) haec moriebatur, Lk. L. 8, 42.
for-ligenes
Fornication ⬩ adultery ⬩ fornĭcātio
Entry preview:
Fornication, adultery; fornĭcātio Ne wæs acenned of unrihthǽmede ne þurh dyrne forligenysse non de adultĕrio vel fornĭcātiōne nātus fuĕrat, Bd. 1, 27; S. 495, 21.
Linked entries: -ligenness for-ligr for-legenes
grot
Entry preview:
A particle, an atom; particula Nán grot rihtwísnesse no particle of wisdom, Bt. 35, 1; Fox 156, 6. Nán grot andgites no particle of sense, 41, 5 Fox 252, 22.
Linked entry: grytt
un-sweotol
Not evident ⬩ not to be seen ⬩ not discernible
Entry preview:
Not evident, not to be seen, not discernible Nán ðara gesceafta ne mæg bión búton óþerre, ðeáh hió unsweotol sié on ðære óþerre, Bt. 33, 4; Fox 130, 26. Ne mæg hira ǽnig bútan óþrum bión, þeáh hí unsweotole ( or adv.? ) somod eardien, Met. 20, 146
Linked entry: sweotol