Bosworth Toller's

Anglo-Saxon

Dictionary online

be-þerscan

(v.)
Entry preview:

to thrash thoroughly: þurh þé wé beþurscon úre fýnd in te inimicos nostros ventilabimus, Ps. Th. 43, 7

a-gyldan

(v.)
Grammar
a-gyldan, ðú -gyltst, he -gylt; p. -geald, pl. -guldon; pp. -golden

To payrenderrepayrequite

Entry preview:

Drihtne ðú agyltst ðíne áþas reddes Domino juramenta tua, Mt. Bos. 5, 33. Ná agylt non solvet, Ps. Spl. 36, 32. XII scillingas agylde ðam cyninge let him pay twelve shillings to the. king, L. H. E. 9; Th. i. 30, 15

scip-gild

(n.)
Grammar
scip-gild, es; n.
Entry preview:

A ship-tax, a tax to supply funds for the maintenance of a fleet Swá fela sýðe swá menn gyldaþ heregyld oððe scipgylde quotiens populus universus persolvit censum Danis, vel ad naves seu ad arma, Chart. Th. 307, 24

déman

Entry preview:

Hié gescyldaþ þá unscyldigan, and þá scyldigan þearlwíslíce démaþ, Bl. H. 63, 20. Dém þú þín folc, Ps. Th. 71, 2. to judge a cause, crime Dém þíne ealde intingan judica causam tuam, Ps. Th. 73, 21.

drý-man

(n.)
Grammar
drý-man, drý-mann, es; m.
Entry preview:

A magician, sorcerer Hé eóde ánum drýmen ... þá gebróhte se drýman þone cnapan his deófle, Hml. S. 3, 367. Fela sǽdon þá drýmen þurh deófles cræft, Iamnes and Mambres, 17, 114. Drýmen þe mid dydrunge farað, Hml. Th. ii. 330, 27.

ge-clǽman

(v.)
Grammar
ge-clǽman, p. de; pp. ed

To smearlinere

Entry preview:

To smear; linere Geclǽm ealle ða seámas mid tyrwan, smear all the seams with tar, Homl. Th. i. 20, 33

of-hæccan

(v.)
Grammar
of-hæccan, p. -næhte
Entry preview:

To hack off Hí cweðað ꝥ Petrus gewǽpnod wǽre, þá ðá hé his Drihten werian wolde; ꝥ wæs þá hé ofhæhte (amputavit) þæs forscildgdon eáre, Ll. Th. ii. 386, 22

Linked entry: hæccan

ge-manigfealdian

(v.)
Grammar
ge-manigfealdian, p. ode.
Entry preview:

Take here <b>ge-mænigfealdian, ge-monigfealdian</b> in Dict. and add: trans. To multiply, to make numerous Þú gemanigfealdodest þíne mildheortnesse multiplicasti misericordias tuas, Ps. Th. 35, 7.

Linked entry: ge-mænigfealdian

medumian

(v.)
Grammar
medumian, medemian, medmian; p. ode.

to fix the measure of anythingto deem worthyrespectesteem

Entry preview:

to fix the measure of anything Dóm æfter dǽde medemige man be mǽðe according to the deed let the measure of doom be fixed in proportion, L. Eth. vi. 10; Th. i. 318, 6: vi. 53; Th. i. 328, 17.

Linked entry: medumung

sleg-neát

(n.)
Grammar
sleg-neát, es; n.

A beast to be slaughtereda ewe to be slaughtered

Entry preview:

A beast to be slaughtered Hé geselle éghwelce gére tuá slegneát (slægnǽt) Chr. 852; Erl. 67, 39 Ch. Th. 105, 4

Linked entries: neát sliht-swín

wer-lád

(n.)
Grammar
wer-lád, e; f. A 'lád' (q. v.) in which the number of those who supported the accused by their oaths is determined by the 'wer' of the accused. [See passages under wer, <b>IV,</b> wer-gild, <b>III,</b> and L. H. I. 64, 4; Th. i. 566, 18: Si quis de homicidio accusetur, et idem se purgare velit, secundum natale suum perneget, quod est werelada.]
Entry preview:

S. 39; Th. i. 400, 1. ¶ the equivalent Latin forms werelada negare or pernegare occur several times in L. H. I.; see 12, 3; Th. i. 523, 7: 66, 1; Th. i. 569, 4: 74, 1; Th. i. 578, 22: 92, 14; Th. i. 604, 14.

Linked entry: lád

frum-wífung

(n.)
Grammar
frum-wífung, e; f.
Entry preview:

First marriage by a man Lǽwede man mót óðre síðe wífian, ac þá canones forbeódaþ þá bletsunga þǽrtó þe frumwífunge gesette sýn, Ll. Th. ii. 332, 34, 38: Wlfst. 304, 27

ge-wísian

(v.)
Entry preview:

(and object to () which) Þá láreówas mid þám cwydum Godes folce gewísiað Crístes geleáfan, Hml. Th. i. 214, 1

rówan

Entry preview:

Þá reów (navigavit) se cyng sylf ðám íglande, Hml. Th. ii. 148, 6. Se geréfa reów him lande (cf. Hí eódon scipe and heora segel árǽrdon, 61), Hml. S. 36, 29: Ap. Th. 5, 11.

ge-wilnian

(v.)
Entry preview:

., cupierunt ) þá þing geseónne, Mt. 13, 17. to desire to go to (), lit. or fig., to a person Wé witon þæt ðú gewilnast ðám wuldorfullan Drihtne, Hml. Th. ii. 516, 22. Þú gewilnast Críste, Hml.

hringan

(v.)
Entry preview:

To give out a sound [Sal. 266: B. 327 in Dict.] trans. to ring a bell Dó þú mid þínum twám handum swylce þú bellan ringe, Tech. ii. 118, 20. with cognate object Tácnu þænne hí hringað signa dum sonant, Angl. xiii. 392, 382.

be-heáfdung

Entry preview:

Th. i. 488, 2: Hml. S. 19, 83. beheáfdunge gelǽd, Ap. Th. 3, 17. Beheáfdinge, Shrn. 154, 8. Lǽded þǽre beheáf-dunge, 72, 34. Ðá áræfnode hé þá beheáfdunge, 129, II. Underfón hé beheáfdunge, Hml. Th. i. 420, 7.

tór

(adj.)
Grammar
tór, adj.

Difficult,hard

Entry preview:

Difficult, hard. v. tór-begete, -cirre &amp; tat iss harrd &amp; strang &amp; tor and hefiȝ lif to ledenn, Orm. 6350. Erueð (tor, MS. T.) for te paien, A. R. 108, 9. An honful ȝerden beoð erueð for te breken (arn tor to breken, MS.

ge-sáwan

Entry preview:

</b> figurative :-- to sow error, &amp;c. :-- Þ deófol his falses fela ongemang ne gesáwe, Ll. Th. ii. 312, 27. to sow land Gesáwen æcer vel land seges, Wrt. Voc. i. 53, 55

mann-myrþra

(n.)
Grammar
mann-myrþra, an; m.
Entry preview:

A homicide, murderer Þá wíf þe dód áwegáworpnesse heora bearna . . . sýn hý geteald to manmyrðrum habeantur pro homicidis, Ll. Th. ii. 154, 36

Linked entry: myrþra