Bosworth Toller's

Anglo-Saxon

Dictionary online

ge-regne

(n.)
Grammar
ge-regne, ge-réne, es; n.
Entry preview:

Billfrið- gismioðade ðá gihríno ðá ðe útan on sint, and hit (the book) gihrínade mið gold and mið gimmum, Jn. p. 188, 4 (v. Rä. 27, 15 supra). Tó middangeardes gihrina ad mundi ornatum, Rtl. 108, 29.

Linked entries: -regne ge-réne

ge-sǽlþ

Entry preview:

Cf. ge-sǽlig; III Hæfde God þæs mannes sáwle gegódod. . .mid undeádlicnysse and mid gesǽlðe... wé forluron þá gesǽlðe úre sáwle, Hml. Th. i. 20, 1-3. <b>III a.

æl-fremed

Grammar
æl-fremed, (el-).

strange, foreign, not belonging to onestranger to anything, without a share in, free from

Entry preview:

Wé wǽron þurh synna ælfremede fram Gode; ðá wurde wé eác ælfremede fram his englum getealde, 38, 15. Fram ðám écan wurðmynte ælfremede beón, Hml. A. 21, 169

hǽlu

(n.)
Grammar
hǽlu, hǽlo; indecl. f.

Health, safety, salvation

Entry preview:

Sý hǽlu úrum Gode ðe sitt ofer his þrymsetle salvation be to our God that sitteth on his throne, Homl. Th. i. 538, 18. Hǽlo, Exon. 13 b; Th. 26, 1; Cri. 411. Hǽlu bútan sáre health without pain, 32 a; Th. 101, 8; Cri. 1655.

Linked entry: hǽlo

hát

(adj.)
Grammar
hát, adj.

Hot, fervent, fervid, fierce [of pain, punishment, etc.]a fever

Entry preview:

Wæs him seó Godes lufu tó ðæs hát and tó ðæs beorht on his heortan the love of God was so fervent and bright in his heart, Blickl. Homl. 225, 36.

CURS

(n.)
Grammar
CURS, es; m.

CURSEmaledictio

Entry preview:

Git híg ǽnig man útabrede, hæbbe he Godes curs if any man take them away let him have God's curse, Wanl. Catal. 81, 5: Cod. Dipl. 310 ; A.

Linked entry: cors

em-líce

(adv.)
Grammar
em-líce, adv.

Even-like, evenly, equally, patiently æquālĭter, æquanĭmĭter

Entry preview:

He forbær Godes swingele swíðe emlíce he bare God's scourging very patiently. Homl. Th. ii. 98, 12

seldor

(adv.)
Grammar
seldor, cpve. : seldost ; spve. (the positive seems expressed by seldan, which however has a comparative seldnor) ; adv.
Entry preview:

Tó seldan hit biþ, beó hit seldor on dæg ðæt wé God herian ðonne seofon síðum, Btwk. 194, 11. Bæþ ðám untrumum, swá oft swá hit framige, sý geboden ; hálum sý seldor getíðod, R. Ben. 61, 1.

freólslíce

(adv.)
Entry preview:

Gode þeówian (in quo liberius caelestibus studiis uacaret ). Bd. 3, 19; Sch. 277, 14.

gilpen

Entry preview:

Ðǽm gielpnan (gilpnan, v. l.) bið leófre ðæt hé secge on hine selfne gif hé hwæt gódes wát eligit arrogans bona de se jactari 217, 14

réðe-mód

(adj.)
Grammar
réðe-mód, adj.

savage mindsevere mind, wroth

Entry preview:

Ábrecan ne meahton réðemóde (the people of Sodom who were trying to break into Lot's house) reced æfter gistum, 150, 15; Gen. 2492. of justifiable severity or anger, of stern or severe mind, wroth God réðemód reorde gesette eorþbúendum ungelíce, 101,

ge-tengan

(v.)
Grammar
ge-tengan, p. de; pp. ed [tengan to hasten, rush upon]

To hastenjoindevote one's self toinjungĕredēdĕre

Entry preview:

To hasten, join, devote one's self to; injungĕre, dēdĕre Hine sylfne getengde in Godes þeówdóm he devoted himself to God's service, Elen. Kmbl. 400; El. 200.

Linked entries: tengan ge-tenge

gíming

Grammar
gíming, gímung.
Entry preview:

[Hic am God ðe in min geming nam Jacob, Gen. and Ex. 2783.] ruling, rule Hér onféng Pilatus gýminge ofer Júdéas, Chr.

ge-týan

(v.)
Grammar
ge-týan, p. de; pp. -týd

To instructteachimbueinstruereimbueredocere

Entry preview:

To instruct, teach, imbue; instruere, imbuere, docere He Sanctus Martinus fulfremedlíce on Godes ǽ and on Godes þeówdóm getýde and lǽrde he perfectly instructed and taught St. Martin in God's law and service, Blickl. Homl. 217, 5.

Linked entry: ge-týd

ge-bod

(n.)
Grammar
ge-bod, es; n. [ge-, bod a command]

A commandordermandatejussummandātum

Entry preview:

Ðú gebod Godes Iæstes thou hast performed God's mandate, Cd. 27; Th. 36, 14; Gen. 571: 33; Th. 43, 29; Gen. 698: Ps. Th. 118, 87. Hí woldon onwendan eall ða gebodu they would change all the orders, Ors. 6, 10; Bos. 120, 33

in-bestingan

(v.)
Grammar
in-bestingan, p. -stang

To piercepenetrate

Entry preview:

To pierce, penetrate, make a thrust which enters but does not go quite through Gif hé þurhstinþ .vi. scill. gebéte. Gif man inbestinþ .vi. scill. gebéte, L. Ethb. 64; Th. i. 18, 12

un-ágifen

(adj.)
Grammar
un-ágifen, adj.

Not given upnot repaid

Entry preview:

Not given up, not repaid Nolde Sigelm tó wigge faran mid nánes mannes scette unágifnum Sigelm would not go to battle with the money owing to any man unpaid, Chart. Th. 201, 24

Linked entry: á-gifan

deófol

Entry preview:

</b> a devil as object of worship, false god. Cf. deófol-gild :-- Alle godas ðióda dióful omnes dii gentium daemonia, Ps. Srt. 95, 5. Hiera deófla sum Proserpinam, Wrt. Voc. ii. 85, 3.

ge-bétan

Entry preview:

Synna bewépan and wið God gebétan, Hml. S. 12, 160. (1 a) in an ecclesiastical sense :-- Búton hé wið God gebéte fullíce swá biscop him tǽce, Ll. Th. i. 346, 12 : 246, 7. Gebéte hé ꝥ deópe for Gode, 324, 26.

gremian

(v.)
Entry preview:

Ne græma þú úre godas, Hml. S. 7, 109. Ꝥ gé God ne gremian (grymman, v. l. ), Ll. Th. i. 270, 28. Ne gremigen (gremige, v. l.) gé eówru bearn nolite ad iracundiam provocare filios vestros, Past. 189, 23. Hú hí God gremion, Hml.