Bosworth Toller's

Anglo-Saxon

Dictionary online

hirde

a keeperguardianprotectordirectorguidepastor the keepera keepera guardwatchman

Entry preview:

.: Wer þú giedda wís, wæs wið willan, worda hyrde, Fa. 42

CÍGAN

(v.)
Grammar
CÍGAN, cígean, cýgan, cýgean, ciégan, cégan, cégean; cígende; de; ed.

To call, name, call upon, invoke, call together, summonvocare, nominare, invocare, convocareTo cry, callclamare, vocare

Entry preview:

He cígde hunger ofer eorþan vocavit famem super terram, Ps. Spl. 104, 15. Ufan engla sum Abraham cýgde an angel from above called Abraham, Cd. 141; Th. 176, 9; Gen. 2909. Dú eart líðe eallum cígendum ðé tu es mitis omnibus invocantibus te, Ps.

Linked entries: cýgan cégan ciégan

DYRNE

(adj.)
Grammar
DYRNE, dierne; def. se dyrna, seó, ðæt dyrne; adj.

close, hidden, secret, obscure occultus, secrētus, latens, obscūrusdark, deceitful, eviltenebrīcōsus, subdŏlus

Entry preview:

Ðú mid ligenum fare þurh dyrne geþanc thou mayest come with lies through evil design, 26; Th. 34, 3; Gen. 532: Exon. 115 a; Th. 442, 13; Kl. 12 .

Linked entries: derne dierne

loc

(n.)
Grammar
loc, es; n.

A lockboltbarenclosurefoldA closeconclusionsettlement

Entry preview:

Heó héht ða róde in seolfren fæt locum belúcan, Elen. Kmbl. 2051; El. 1027. Locu mandras, caulas, Hpt. Gl. 476, 30. Loca caulas, Coll. Monast. Th. 20, 17. Godes engel undyde ða locu ðæs cwearternes, Homl.

Linked entry: loca

under-bæc

(adv.)
Grammar
under-bæc, adv.

backwardsbackbehindback

Entry preview:

Feallan underbæc to fall backwards, Homl. Th. ii. 392, 8: Homl. Skt. i. 12, 63. Sceófan underbæc, 14, 88: 18, 345: Hontl.

Linked entry: BÆC

dwelian

(v.)
Entry preview:

Ox. 347. figurative Nú ic wæs of þám rihtan wege mínes ingeþances, ac betere hit bið ꝥ ic eft fare út of þysum porte, ðy lǽs ic tó swíðe dwelige, Hml. S. 23, 553. Ðá ðe fyligað þǽre gýtsunge, hí dweliað fram Godes geleáfon, Hml. Th. i. 256, 18.

gíme-leás

(adj.)
Grammar
gíme-leás, adj.
Entry preview:

that does not take care or trouble, careless, negligent Wé wénað ꝥ mænige gímeleúse menn ne réccean hú heora yrfe fare, Ll. Th. i. 238, 5. Útádrǽfdum gýmeleásra preósta fýlþum ejectis negle-gentium clericorum spurcitiis, Angl. xiii. 366, 16.

BREGDAN

(v.)
Grammar
BREGDAN, bredan, ic bregde, ðú bregdest, he bregdeþ, pl. bregdaþ ; p. brægd pl. brugdon pp. brogden, bregden.

To move to and fro, vibrate, cast, draw, drag, change, bend, weave;vibrare, vibrare gladium, jactare, stringere, trahere, nectere, plectere to turn into se vertere in aliquid

Entry preview:

Ic underbæc bregde nebbe I draw my face backwards, Exon. 130a; Th. 498, 6; Rä. 87, 8. Bócstafa brego bregdeþ feónd be ðam feaxe the prince of letters shall draw the fiend by his hair, Salm. Kmbl. 200; Sal. 99.

ge-timbran

(v.)
Grammar
ge-timbran, -timbrian, -timbrigean; part. -timbriende; p. ode, ade, ede; pp. od, ad, ed [timbrian to build] .

to make of woodto buildto build upconstructædĭfĭcāreconstruĕreexstruĕreto build up the mindinstructedifyinstruĕre

Entry preview:

Naman mínne on ferhþlocan fæste getimbre fast build up my name within their hearts, Andr. Kmbl. 3339; An. 1673. Ðeáh ðe ðæt port beó trumlíce on ǽlce healfe getimbrod though the gate be firmly constructed on every side, Homl. Th. ii. 432, 3.

hladan

(v.)
Grammar
hladan, p. hlód;pp. hladen.

to heap, pile up, build, place, lade, load, freight to lade, draw [water]; haurire

Entry preview:

Wyrd wóp wecceþ weán hladeþ fate awakens grief, heaps up misery, Salm. Kmbl. 874; Sal. 436.

Linked entries: hlæd hlædel hlæst

bæþ

a bath for washingthe bath of fish or sea-fowl:--

Entry preview:

Belúcan on byrnendum baðe, Shrn. 150, 1. of blood poured out (cf.Ger. blut-bad) Him heortan blód, famig flódes bæð, foldan geséceð, Sal. 157. Similar entries v. ælmes-, heáfod-, stán-, stuf-bæþ

DROPA

(n.)
Grammar
DROPA, an; m.

DROPstilla, gutta, stillicĭdium

Entry preview:

Dropena dreorung a fall of drops, Exon. 54 a; Th. 189, 23; Az. 64: Cd. 191; Th. 238, 3; Dan. 349: 213 ; Th. 265, 23; Sat. 12 . a disease, paralysis?

ÉCE

(n.; adj.)
Grammar
ÉCE, ǽce; gen. m. n. éces; gen. f. écre, écere; dat. m. n. écum; f. écre, écere; def. se écá, écea; seó, ðæt éce; gen. écan, écean; adj.

Eternal, perpetual, everlasting sempĭternus, æternus

Entry preview:

Fóre onsýne écan Dryhtnes before the face of the eternal Lord, 64 b; Th. 238, 7,; Ph. 600. To écre gemynde for a continual remembrance, Homl. Blick. 127, 22. Wæs me andfencge écere hǽlu tu es susceptor salūtis meæ æternæ, Ps. Th. 88, 23.

Linked entry: ǽce

FISC

(n.)
Grammar
FISC, es; pl. nom. acc. fiscas, fixas, fisceas; gen. fisca, fixa; dat. fiscum, fixum; m.

A FISHpiscis

Entry preview:

Híg brohton him dǽl gebrǽddes fisces, and beóbreád illi obtŭlērunt ei partem piscis assi, et făvum mellis, Lk. Bos. 24, 42: Mt. Bos. 7, 10: Deut. 4, 18.

Linked entry: fen-fixas

ge-lǽdan

(v.)
Grammar
ge-lǽdan, -lédan; part. -lǽdende; he -lǽdeþ, -lǽdt, -lǽt, pl. -lǽdaþ; p. ic, he -lǽdde, ðú -lǽddest, pl. -lǽddon; impert. -lǽd, pl. -lǽdaþ; subj. pres. -lǽðe, pl. -lǽden; pp. -lǽded, -lǽdd, -lǽd

To leadconductbearbringderivebring outbring forthproducebring updūcĕrededūcĕreăgĕreindūcĕredeferreperferrederīvāreedūcĕreprodūcĕreedŭcāre

Entry preview:

Ðæt gé on fára folc feorh gelǽddon that ye would lead your life among a hostile people, Andr. Kmbl. 860; An. 430. Gelǽd me on rihtwísnesse ðínre deduc me in justĭtia tua, Ps. Lamb. 5, 9 : 138, 23.

Linked entries: ge-lǽt ge-lédan

sweotolung

(n.)
Grammar
sweotolung, e; f.
Entry preview:

Tó swutulunge ðæt man wite ðæt man clǽne bæc hæbbe (tó swutelunge ðæt man mid rihte fare, 9), L. A. G. 5; Th. i. 156, 5.

an-sín

(n.)
Entry preview:

Add: a face: — Ansýn facies, Wrt. Voc. i. 70, 39. Hine Drihten cúðe of ansíne to ansíne, Deut. 34, 10. Hié gesáwon ródetácen on his onsiéne, Bl. H. 243, 13. Lǽded fore onsýne éces déman Cri. 796. Ic míne handa and ansýne (-u, v.l.) áðwóh, Hml.

Linked entry: an-sýn

ge-wis

(n.; adj.)
Grammar
ge-wis, ge-wiss, es; n.
Entry preview:

A. 55, 121. of occurrence, mid gewisse with certainty, without fail Bissextus ǽfre binnan þám feórþan geáre cymð mid gewisse, Angl. viii. 312, 11. certainty in action, where a definite course is followed Swá hé six and twéntig daga ꝥ færeld þurhteáh

girwan

Grammar
girwan, <b>gierwan, gerwan, gyrwan, gierian, gerian, gyrian</b>
Entry preview:

Cf. eárede fæt cratera, 24, 25) orcas (in crateras), Ex. 24, 6. to prepare oneself to do something Hió hié tó deáþe gerede, Ors. 5, 13; S. 246, 30. Hié giredon hié tó wíge, 3, 5; S. 106, 17. Hié hié tó gefeohte geredon, 4, 10; S. 202, 13.

hearm

evilan evilinjurya calamitygriefafflictioncalumnya calumny

Entry preview:

Archiv, cxxv. 56, 300). an evil, injury, a calamity: Hearme discrimine, i. damno (imminentis famis), An. Ox. 3869: discrimine, i. periculo, 46, 13.

Linked entry: hearm-fullic