Bosworth Toller's

Anglo-Saxon

Dictionary online

flítan

to striveto striveto strivequarrelsomecontentiousto disputearguelay blame on

Entry preview:

For wiþer at end l. wiþ, and add Flítat disceptant, Wrt. Voc. ii. 106, 41. Disceptant, lacerant, i. contendunt flítaþ, 140, 59. Ic flát certavi, coteiendi, 130, 28. Wé flitan disceptavimus, 28, 20. of action. to strive as an opponent Ǽfre gé fliton

be-díglian

(v.)
Grammar
be-díglian, -díhlian, -deáglian; ic -díglige; p. -díglode; pp. -díglod, -díhlod; v. a.

To hidecoverconcealkeep close or secretoccultareabscondere

Entry preview:

To hide, cover, conceal, keep close or secret; occultare, abscondere Né hire ðú him ðæt ðú hine bedíglige non audias eum ut occultes eum, Deut. 13, 8. On gríne ða ðe hí bedíglodon in laqueo quem absconderunt, Ps. Spl. 9, 16. Bedíglod occultus, Ælfc.

flocc-mǽlum

(n.; adv.)
Grammar
flocc-mǽlum, floc-mǽlum; adv. [mǽlum, dat. pl. of mǽl, es; n. a measure, q. v.]

By flocksflockwisein companiesgrĕgātimcătervātim

Entry preview:

By flocks, flockwise, in companies; grĕgātim, cătervātim Fleóþ him floccmǽlum they fly by flocks, Homl. Th. i. 142, 9: Num. 2. 34. Hí hý flocmǽlum slógon they slew them in companies, Ors. 2, 5; Bos. 46, 6. Hí ferdon ǽghweder flocmǽlum they went everywhere

Linked entry: folc-mǽlum

metgung

(n.)
Grammar
metgung, metegung, e; f.

moderationtemperancemeditation

Entry preview:

moderation, temperance Wísdóm is se héhsta cræft, and se hæfþ on him feówer óðre cræftas, ðara is án wærscipe, óðer metgung, þridde is ellen, feórþe rihtwísnes, Bt. 27, 2; Fox 96, 34. meditation Mé is metegung hú ic ǽ ðíne efnast healde lex tua meditatio

Linked entry: ge-metgung

mid-wunung

(n.)
Grammar
mid-wunung, e; f.

Dwelling with others

Entry preview:

Dwelling with others Þúsend þúsenda þénodon wealdende, and tén þúsend síðan hundfealde þúsenda him mid wunodon. Óðer is þénung, óðer is midwunung, Homl. Th. i. 348, 5. Éce líf and midwununcg mid Gode, R. Ben. 133, 18. Ðæt wé on ðam tóweardan lífe diófla

BLEÁÞ

(adj.)
Grammar
BLEÁÞ, adj.

Gentle, timid, peaceful, inactivetimidus, imbellis, ignavusdestitute

Entry preview:

Gentle, timid, peaceful, inactive; timidus, imbellis, ignavus Ic eom to ðon bleáþ ðæt mec mæg gríma abrégan I am so timid that a phantom may frighten me, Exon. 110 b; Th. 423, 4; Rä. 41, 16. Ne wæs him bleáþ hyge his mind was not inactive, Andr. Kmbl

screádian

(v.)
Grammar
screádian, p. ode
Entry preview:

To shred, cut up or off, pare, (of trees) to prune Búton ða láreówas screádian ða leahtras þurh heora láre áweg, ne biþ ðæt lǽwede folc wæstmbǽre, Homl. Th. ii. 74, 16. Ðá hét hé ( Herod) him his seax árǽcan tó screádigenne (cf. æppelscreáda quisquiliae

tǽcnian

(v.)
Grammar
tǽcnian, p. ode

To shew, prove

Entry preview:

To shew, prove Forðam ús segþ ǽlc gesceádwísnes and ealle men ðæt ilce andettaþ ðæt God sié ðæt héhste gód forðam ðe hí tǽcniaþ ðæt eall gód on him sý ita vero bonum esse Deum ratio demonstrat, ut perfectum quoque in eo bonum esse convincat, Bt. 34,

á-lífedlíce

(adv.)
Grammar
á-lífedlíce, adv.
Entry preview:

Lawfully, allowably Álýfedlíce licenter, Ælfc. Gr. Z. 264, 11. Lícað him ðæt hié ðæt unáliéfede dóð áliéfedlíce libet ut licenter illicita faciant. Past. 145, 11. Þæt hé his ǽwe healde, and álýfedlíce for folces eácan bearn gestreóne, Hml. Th. ii. 94

ge-sceorf

Entry preview:

Substitute : Irritation of the stomach Be wambe coþum . . . Gif hire bið oninnan wund, þonne biþ þǽr sár and beótunga and gesceorf, Lch. ii. 220, 4: 228, 25. Sceal him mon sellan hát wæter drincan, þonne stilð ꝥ gesceorf, 240, 23. Þis deáh eác þám þe

un-gerýdelic

(adj.)
Grammar
un-gerýdelic, adj.
Entry preview:

of material, rough Hé bróhte án reáf ungerýdelic him tó wáclic and lytel, Homl. S. 31, 926 (cf. 970), rough, violent Þurh þone byþ oferswíþed ꝥ ungerýdelice and ꝥ hlúde geflit þæs folces per quam tumultuosae turbae seditio comprimatur, Gr. D. 265, 2

rót-hwíl

(n.)
Grammar
rót-hwíl, e; f.
Entry preview:

A time of refreshing Ǽlc rihtwís man, ðonne hé ðysne sealm singþ, wilnaþ him sumere róthwíle on ðissere worulde, and éc reste æfter ðisum, Ps. Th. 14, arg. Forlǽt mé nú tó sumre róthwíle on ðisse weorulde ǽr ic hire of gewíte remitte mihi ut refrigerer

on-líce

(adv.)
Grammar
on-líce, adv.

Like, in like manner

Entry preview:

Like, in like manner Ealle ða ríca forheregian . . . swíðe onlíce ðam micelan flóde, Bt. 16, 1; Fox 50, 6; Met. 8, 47; Elen. Kmbl. 197; El. 99. Onlícost dydon swelce him nǽfre ǽr ðæm gelíc yfel an ne becóme, Ors. 3, 10; Swt. 140, 10; Past. 17; Swt. 123

CENNAN

(v.)
Grammar
CENNAN, cænnan. cynnan; -nende; de; ed; v. trans.

to beget, conceive, create, bring forth gignere, creare, facere, parere to bring forth from the mind , to declare, choose, ascribe, clear, proveadvocare, confiteri, adscribere, purgare, manifestare

Entry preview:

to beget, conceive, create, bring forth; gignere, creare, facere, parere Ic to-dæg cende ðé ego hodie genui te, Ps. Spl. 2, 7. Sceal, ic nú eald wíf, cennan shall I, now an old woman, conceive? Gen. 18, 13. Iob sunu Waldendes freónoman cende Job gave

inca

(n.)
Grammar
inca, an; m.

Doubtquestionoffenceill-willfear

Entry preview:

Doubt, question, cause of complaint, offence, ill-will or fear Inca apporia, Wrt. Voc. ii. 10, 8 : occasio, R. Ben. 38, Lye. Ðá ongan hé mé ácsian hwæðere ic wiste hwæðer ic on riht bútan incan gefullad wǽre cæpit me interrogare, an me esse baptizatum

teón

(v.)
Grammar
teón, p. teóde.
Entry preview:

to make, frame, create, ordain, arrange, contrive, bring about, construct, referring to material objects Ðysne wig ðe ðú ðé tó wundrum teódest, Cd. Th. 228, 25; Dan. 208. Thá middungeard moncynnæs uard æfter tiáde (teóde, Bd. 4, 24; S. 597, 23) dehinc

ge-innian

(v.)
Entry preview:

Add: to put into a place. to restore property to rightful ownership Gyf hwá genyrwe ðæt ic . . . on éce yrfe geseald hæbbe, Drihten his andweald genyðrige . . . nymðe hé . . . geinnige ðæt hé on úrum Drihtne gereáfod, C. D. v. 331, 8. Hér swutelað hwæt

ríht

Entry preview:

Add þǽr næs riht on þǽre stówe ǽnigne tó ácwellanne for þǽre stówe weorþunge in illo loco neminem fas erat interfici, Nar. 30, 1. Béte hé þone borgbryce swá him ryht wísie, and þone wedbryce swá him his scrift scrífe, Ll. Th. i. 60, 20. Be ryhtes béne

self

Grammar
self, <b>A. I</b> δ.
Entry preview:

Add Gif þú geótendǽdre ne mæge áwríþan, genim ꝥ selfe blód þe of yrnð, Lch. ii. 148, 17. 1 α Hió seulf, C. D. B. ii. 146, 29. Hé eardode ána mid him sylfum, Gr. D. 105, 29. Wé magon cweþan ꝥ sé wǽre mid him sylfum þe gesǽd is on ðám godspelle ꝥ hé fæder

be-fæstan

(v.)
Grammar
be-fæstan, bi-fæstan; p. -fæste; pp. -fæsted.

to fastenmake fastfixinfigereto establishfundarefirmareto commendrecommendcommitdeliverput in trustentrustcommendaretraderecommittere

Entry preview:

to fasten, make fast, fix; infigere Biþ se þridda dǽl líge befæsted, in gléda grípe the third part shall be fastened in fire, into the gripe of flames, Elen. Kmbl. 2598; El. 1300. to establish; fundare, firmare Wæs se bisceophád fægere befæsted the

Linked entries: be-feastnian bi-fæstan