be-standan
To stand by or near, to stand around, surround, to stand on or upon, occupy, detain ⬩ adstare, circumstare, circumdare, detinere
Entry preview:
Ðá bestódon ða Iudeas hyne útan circumdederunt ergo eum Judæi, Jn. Bos. 10, 24: Byrht. Th. 133, 51; By. 68. Ahrede me æt ðám ðe me habbaþ útan bestanden redime me a circumdantibus me, Ps. Th. 31, 8.
Linked entry: be-stód
in-bryrdan
To stimulate ⬩ instigate ⬩ incite ⬩ animate ⬩ inspire
Entry preview:
Breóstum inbryrded tó ðam betran hám, 42 a ; Th. 141, 12 ; Gú. 626. Ðá wæs, þurh ðæt hálige treó, imbryrded breóstsefa, Elen. Kmbl. 1680; El. 842. Inbryrded breóstsefa, 2089; El. 1046
Linked entry: on-bryrdan
mæsse
a service of the church ⬩ mass ⬩ a festival day when a solemn mass was celebrated ⬩ -mas
Entry preview:
Ǽne þrowade Crist, ac swáðeáh dæghwomlíce biþ his þrowung geedníwod þurh gerýnu ðæs hálgan húsles æt ðære hálgan mæssan; forðí fremaþ seó hálige mæsse miclum ge ðám lybbendum ge ðám forþfarenum, Homl. Th. ii. 376, 10-13.
sám-lǽred
Imperfectly taught
Entry preview:
Imperfectly taught Wé lǽraþ ðæt ǽnig gelǽred preóst ne scænde ðone sámlǽredan, ac gebéte hine gif hé bet cunne, L. Edg. C. 12; Th. ii. 246, 19. Hieronimus ádwæscte ða dwollícan gesetnysse ðe sámlǽrede men sǽdon be hire forþsíðe. Homl.
up-rihte
uprightly ⬩ erectly ⬩ right up ⬩ exactly overhead ⬩ in the zenith
Entry preview:
Ðá árás se cnapa and uprihte eode, 6, 41. right up, exactly overhead, in the zenith Gǽð seó suntte uprihte (upp-, MS. P.) on ðam sumerlícan sunnstede on middæge, Lchdm. iii. 258, 15
of-wundrod
astonished
Entry preview:
astonished Sarra cwæþ ðá ofwundrod, Gen. 21, 6. Ic eom swíðe ungemetlíce ofwundrod hwí eów þince . . . vehementer admiror, Bt. 13; Fox 40, 5. Seó cwén wæs tó ðan swíðe ofwundrod, ðæt heó næfde furþor nǽnne gást, Homl. Th. ii. 584, 18.
LIBBAN
To LIVE
Entry preview:
Hé sǽde ðæt hé wolde óðer oððe ðǽr libban oððe ðǽr lecgan he said that he would either live [conquer] there or die there, Chr. 901; Erl. 96, 33: Ors. 3, 10; Swt. 158, 32.
heard-neb
Having a hard beak
Entry preview:
Having a hard beak [epithet of the raven] Ðá cwæþ se hálga tó ðám heardnebbum then said the saint to the ravens, Homl. Th. ii. 144, 15
þrág
a time ⬩ season ⬩ time
Entry preview:
Ða æfterwritenan lǽcedómas ne sculon on áne þráge tó lange beón tó gedóne, Lchdm. ii. 186, 12. Nis ðæt eówer ðæt gé witan ða þráge and ða tíde non est vestrum nosse tempora vel momenta, Blickl.
Linked entry: wód-þrág
mearu
Tender ⬩ soft ⬩ delicate
Entry preview:
Ne gedafenaþ ús ðæt wé symle hnesce beón on úrum geleáfan swá swá ðás merwan cild, Homl. Th. i. 602, 13. Þurh ða myrwan per tenera, Wrt. Voc. ii. 66, 23. Hí ( the leaves ) beóþ mearwran (MS. H. mearuwran), Herb. 153, 1; Lchdm. i. 278, 15.
Linked entry: myrwa
þeódan
Entry preview:
Ða woruldgesǽlþa hú hié simle tó ðám gódum ne ðeódaþ ne ða yfelan góde ne gedóð ðe hié hié oftost tó geðeódaþ fortuna nec se bonis semper adjungit, et bonos, quibus fuerit adjuncta, non efficit, Bt. 16, 3; Fox 56, 33.
tó-geagnes
towards, ⬩ so as to meet ⬩ against, ⬩ to meet ⬩ in the way of, ⬩ to meet the approach of ⬩ in readiness for, ⬩ against the coming of ⬩ against, ⬩ for the purpose of resisting ⬩ on the approach of, ⬩ towards ⬩ again, ⬩ in return
Entry preview:
Ðæt folc, ðæt ðǽr beforán férde, streówodan heora hrægl him tógeánes, 71, 8.
be-snǽdan
To cut, lop ⬩ amputare
Entry preview:
To cut, lop; amputare Engel hét besnǽdan an angel commanded to cut it, Cd. 200; Th. 248, 16; Dan. 514. Ðæt ðæt treów sceolde, telgum besnǽded, afeallan that the tree, lopped of its branches, should fall Cd. 202; Th. 250, 34; Dan. 556
Linked entry: snǽdan
hrægel-talu
Entry preview:
A fund for providing vestments Ic ðas land ǽcelíce sælle into sanctæ trinitatan ðám híwum tó hira beódlandæ and tó hregltalæ ego has terras dono æternaliter familiæ æcclesiæ sanctæ trinitatis ad refectorium fratribus et ad vestimenta, Cod. Dipl.
ymb-bígness
Entry preview:
A bending round, a bend of a river Ðæt mynster is of ðam mǽstan dǽle mid ymbbígnesse (ymbbegange [ymbegang?]
Linked entry: ymb-begang
unriht-wrigels
A veil of error
Entry preview:
A veil of error Hié wǽron stǽnenre heortan and blindre, ðæt hié ðæt ongeotan ne cúðan, ðæt hié ðǽr gehýrdon, ne ðæt oncnáwan ne mihton, ðæt hié ðǽr gesáwon; ac God áfyrde him ðæt unrihtwrigels (cf. ðone unrihtan wrigels, Wulfst. 252, 4) of heora heortan
stede-leás
Entry preview:
Without stability, unsteady, without power to retain one's place Ðonne biþ hé ðam men gelíc, ðe árǽrþ sume heáge hlǽddre and stíhþ be ðære hlǽddre stapum, óð ðæt hé tó ðæm ænde becume, and wylle ðonne git stígan ufor; ástíhþ ðonne búton stapum, óð ðæt
un-tóslegen
Not beaten to pieces
Entry preview:
Not beaten to pieces Þeáh ðæt scyp sí úte on ðære sǽ on ðám ýðum, hyt byð gesund untóslegen, gyf se streng áþolaþ, for ðam hys byð se óðer ende fæst on ðære eorðan and se óðer on ðam scype, Shrn. 175, 22
Linked entry: tó-sleán
Lǽden
Latin ⬩ speech ⬩ language
Entry preview:
Wé ne durron ná máre áwrítan on Englisc ðonne ðæt Léden hæfþ, ne ða endebirdnisse áwendan búton ðam ánum ðæt ðæt Léden and ðæt Englisc nabbaþ ná áne wísan on ðære sprǽce fadunge [fandunge, Thw.].
ge-mang
AMONG ⬩ inter, in medio.
Entry preview:
AMONG; inter, in medio. dat Ðeós sprǽc com út gemang bróþrum exiit sermo iste inter fratres, Jn. Bos. 21; 23. Arís gemang him surge in medium, Mk. Bos. 3, 3. Gemang ðám interim, Gen. 43, 1.
Linked entry: on-gemang