swól
Entry preview:
Oa swóle byrneþ þurh fýres feng fugel mid neste, 212, 23; Ph. 214. of the sun's heat Hé swá swíþe swǽtte swá hé in swóle ( caumate ) middes sumeres wǽre, Bd. 3, 19; S. 549, 30 MS.
a-fíndan
Entry preview:
Hé hyne áxode hwæt hé áfunde be þám Hǽlende, St. A. 44, 11. Hé ne mihte on his móde áfindan ( he could not find it in his heart ) þæt hé þone nacodan ne gefréfrode, Hml. Th. ii. 500, 25. Gif ǽnig mǽden mihte beón áfunden, Hml. A. 94, 72.
ge-mána
Entry preview:
Wit uncerne dǽl oðfæstan uncrum mǽge, on þá gerǽdene ðe hé hit eft gedyde unc gewylde . . . ; and hé swá dyde, ge ðæt yrfe, ge ðæt hé mid uncre gemánan begeat, and ðæt hé sylf gestrýnde, C. D. ii. 113, 2-8. Ðæs ðe hé on uncrum gemánan gebruce, 13.
scúfan
Entry preview:
Shrn. 154, 26. to shove, thrust, cause to move with violence. literal Ðá ne gelífde Apollonius ðæt heó his gemæcca wǽre ac sceáf hí fram him, Ap. Th. 25, 6. Hé sceáf reáf of líce. Cd. Th. 94, 20 ; Gen. 1564.
Linked entries: æt-sceófan of-scýfende for-scúfan be-scúfan sceófan
freá-wrásen
A noble or royal chain ⬩ a diadem ⬩ nōbĭlis torquis ⬩ diadēma ⬩ διάδημα
Entry preview:
A noble or royal chain, a diadem; nōbĭlis torquis, diadēma = διάδημα Se hwíta helm hafelan werede, since geweorþad, befongen freáwrásnum the bright helmet guarded his head, ornamented with treasure, encircled with noble chains, Beo.
be-snǽdan
Entry preview:
For first passage substitute Engel hét þæt treów ceorfan, . . . Hét þonne besnǽdan seolfes blǽdum
á-wǽgan
to deceive ⬩ to make of no effect, ⬩ to fail to perform ⬩ to invalidate ⬩ nullify
Entry preview:
Hé wæs áwǽged from þǽm tungulkræftgum, (inlusus) Mt. R. 2, 16. to make of no effect, to fail to perform Gif hé beswicen byð, ꝥ hé his behát áwǽgð, R. Ben. 102, 3: Hml. A. 34, 244.
rignan
- Cf.
- Piers P. 14, 62.
to rain, to cause rain to fall ⬩ to rain, to fall (of rain)
Entry preview:
Hét hé ða wídan duru wolcen ontýnan heá of heofenum and hider rignan manna mandavit nubibus desuper, et januas coeli aperuit; et pluit illis manna manducare, Ps. Th. 77, 25. with the agent not expressed Rínþ pluit, Ælfc. Gr. 22; Som. 24, 6.
for-býgan
To bow down ⬩ bend down ⬩ abase ⬩ humble ⬩ destroy ⬩ deprimĕre ⬩ humiliāre ⬩ imminuĕre
Entry preview:
To bow down, bend down, abase, humble, destroy; deprimĕre, humiliāre, imminuĕre He hellwarena heáp forbýgde he humbled the multitude of hell's inmates, Exon. 18b; Th. 46, 3; Cri. 731: Exon. 120a; Th. 461, 13; Hö. 35
metian
to supply with food
Entry preview:
to supply with food Ðá beád hé ðæt man sceolde his here metian (MS. C. mettian) and horsian he ordered that his army should be supplied with food and with horses, Chr. 1013; Erl. 148, 3
Linked entry: mettian
and-weard
Entry preview:
Add: -wurd, -wyrd. local Hé is ǽghwǽr andweard . . . hé is on ǽlcere stówe, Hml. Th. i. 158, 4. Ic wæs and*-*weard sumum bréðer, Gr. D. 267, 24. Him biþ beforan andweard engla cynn, Bl. H. 83, 11.
swingan
Entry preview:
He ða fǽmnan hét nacode mid sweopum swingan, Exon. Th. 253, 30; Jul. 188: 251, 8; Jul. 142. Hé byþ geseald ðeódum tó swingenne (tó swinganne, Rush. ad flagellandum), Mt. Kmbl. 20, 19: Exon. Th. 99, ii; Cri. 1623.
HEARD
HARD, harsh, austere, severe, rigorous, stern, stubborn, firm, hardy, brave ⬩ durus, rigidus, asper, acer
Entry preview:
Nǽfre hé ǽr ne siððan heardran hæle fand never before or since did he find a stouter warrior, 1442; B. 719.
Linked entries: a-heardung heard-mód hnesce
ge-léfed
Corrupted ⬩ injured ⬩ putrĭdus
Entry preview:
Hér sindon ðurh synnleáfa sáre geléfede to manege here through impunity in sin too many are injured, Swt. Rdr. 110, 174
healoc
A hollow, corner, bending ⬩ angulus, latibulum ⬩ corner
Entry preview:
A hollow, corner, bending Hér sint tácn áheardodre lifre ge on ðám læppum and healocum and filmenum here are symptoms of a hardened liver both on the lobes and hollows and membranes, L. M. R. 21; Lchdm. ii. 204, 5
Linked entry: healc
wyllen
Woollen ⬩ of wool ⬩ woollen stuff
Entry preview:
Ne hé wyllenra hrægla breác, ac línenra ealra, Shrn. 93, 7 : 94, 28. Heó nǽfre línenum hræglum brúcan wolde, ac wyllenum, Bd. 4, 19; S. 588, 6. ¶ used substantively, woollen stuff Heó wyllen weorode, Homl. Skt. i. 20, 44: L. Edg.
á-þreótan
To make weary. ⬩ alone
Entry preview:
Heó wile late áþreótan þæt heó fǽhðo ne týdre she will be slow to weary of exciting enmity, Sal. 447. with dat. infin. Mé sceal áðreótan tó ásecgenne taedet referre, Ors. 1, 8;S. 42, 12. personal. Dele the meanings given
freclíce
Entry preview:
Greedily Geseah heó ǽnne leahtric ... heó hine freclíce bát ( avide momordit ), Gr. D. 31, 1
Linked entry: fræclíce
ge-þeóde
Language ⬩ speech ⬩ idiom ⬩ translation ⬩ lingua
Entry preview:
Ðǽr ðǽr hine nán man ne can ne he nǽnne mon ne furðum ðæt geþeóde ne can where no man knows him nor he any man, nor does he know even the language, Bt. 27, 3; Fox 98, 23. Ðæt ys gereht on úre geþeóde quod est interpretatum, Mt. Kmbl. 1, 23: Mk.
Linked entry: ge-þióde
ge-gada
Entry preview:
Hé læg swá deád . . . ðá wéndon his gegadan ꝥ hé wǽre gebysgod . . ., Hml. S. 7, 174. Cóm þæs geréfan suna mid his sceandlicum gegadum, 163: 19, 40. Seó myltestre began faran tó hire gegadan, Hml. A. 195, 21.