Bosworth Toller's

Anglo-Saxon

Dictionary online

þende

(adj.; con.)
Grammar
þende, conj.
Entry preview:

While Ðendi ðæt þóhte engel Drihtnes æteáwde him haec eo cogitante angelus Domini apparuit ei, Mt. Kmbl. Rush. 1, 20. Þende ðá gespræc adhuc eo loquente, 17, 5. Ðende wæs sprecende ł ða hwíle spræc adhuc ipso loquente, Lind. 26, 47.

þiderweardes

(adv.)
Grammar
þiderweardes, adv.
Entry preview:

Ðá ongon sprecan swíþe feorran ymbúton, swilce ná þa sprǽce ne mǽnde, and tiohhode hit þeáh þiderweardes ( towards that point ), Bt. 39, 5; Fox 218, 12

be-lǽfan

(v.)
Entry preview:

Þone sǽdere belǽfde ús tó sécenne, 90, 8. Næs nán ele belǽfed tó his gebróðra bricum, 178, 20. intrans. To remain [for intrans. use in later English v. N. E. D. s. v. bielieve] Án of him ne beláf (-lǽfde, MS. C), Ps. Spl. 105, II. hét t

wáwan

(v.)
Grammar
wáwan, p. weów; pp. wáwen

To blow, be moved by the wind

Entry preview:

To blow, be moved by the wind Hnescre ic eom micle halsrefeþre, seó hér on winde wǽweþ on lyfte, Exon. Th. 426, 30; Rä. 41, 81

Hǽðfeld

(n.)

Hatfield in Hertfordshire

Entry preview:

Hatfield in Hertfordshire Hér gesæt Þeodorius ærcebiscop senoþ on Hǽðfelda in this year archbishop Theodore presided over a synod at Hatfield, Chr. 680; Erl. 40, 11

fela-wlonc

(adj.)
Grammar
fela-wlonc, adj.

Very statelyvalde magnĭfĭcus

Entry preview:

Very stately; valde magnĭfĭcus Mec brýd triedeþ, felawlonc, fótum the bride treads me, very proud, with her feet, Exon. 103 b; Th. 393, 28; Rä. 13, 7

Linked entry: wlanc

un-fricgende

(adj.)

not questioning

Entry preview:

not questioning Mé sægde ðæt wíf hire wordum selfa unfricgendum the woman of her own accord told me without my asking, Cd. Th. 160, 12; Gen. 2649

of-féstre

(n.)
Grammar
of-féstre, (?), an; f.
Entry preview:

, one who received a child into her own house to nurse Ælflǽde offéstran, Cht. Crw. 23, 22. Cf. cild-féstre

Linked entry: féstre

winn-dæg

(n.)
Grammar
winn-dæg, es; m.

A day of labour or of struggle

Entry preview:

A day of labour or of struggle Fela sceal gebídan leófes and láþes se ðe longe hér on ðyssum windagum worulde brúceþ, Beo. Th. 2128; B. 1062

Linked entry: win-dæg

ge-cwilman

Entry preview:

Take here ge-cwylman in Dict., and add Ge-cwylmdon secto, Germ. 400, 524. Heora líchaman sceoldon beón mid mislicum tintregum gecwilmede, Hml. Th. ii. 424, 18

Linked entry: ge-cwelman

sǽgan

(v.)
Grammar
sǽgan, de

To cause to sink

Entry preview:

Só giségid wurð sedle náhor hédra sunna,Hel. 5715), Exon. 207, 15; Ph. 142

hleór

a cheeka face

Entry preview:

hét hí mid handum sleán on ꝥ hleór ꝥ heó hlýdan ne sceolde, Hml. S. 8, 70. legde hleór on eorðan cecidit in faciem suam Gen. 2337. S. gegrípeð feónd be þám fótum, lǽteð foreweard hleór on strangne stán and stregdað tóðas. Sal. 113

sac-leás

(adj.)
Grammar
sac-leás, adj.

innocentcontention, unmolested, secure

Entry preview:

Ðo þe hadden on þesse liue alle here sunnes forleten and bet . . . alle he quað hem saclese, O. E. Homl. ii. 171, 35. Wass Crist sacclæs o rode naȝȝedd, Orm. 1900. Sacles (without strife, freely) he let hin welden it so, Gen. and Ex. 916

mán-lic

(adj.)
Grammar
mán-lic, adj.
Entry preview:

( Christ) ámeldode heora (the Jews' ) mánlice geþóhtas, and heora unrihtwísnysse him openlíce sǽde, 76, 75

a-fíndan

(v.)
Grammar
a-fíndan, l. á-findan ; p. -fand, -funde; pl. -fundon; pp. -funden,
Entry preview:

hyne áxode hwæt áfunde be þám Hǽlende, St. A. 44, 11. ne mihte on his móde áfindan ( he could not find it in his heart ) þæt þone nacodan ne gefréfrode, Hml. Th. ii. 500, 25. Gif ǽnig mǽden mihte beón áfunden, Hml. A. 94, 72.

hof

(n.)
Grammar
hof, es; n.
Entry preview:

as he has at the time, he will drive out all evils, Herb. 132, 7; Lchdm. i. 248, 11: Cd. 76; Th. 94, 29; Gen. 1569: 112; Th. 148, 13; Gen. 2456.

ge-reordan

(v.)
Grammar
ge-reordan, -reordian; p. ode; pp. ad, od

To give food to, feed, take food, satisfy, refresh, feastcibare, saturare, satiare, epulari

Entry preview:

He hine gereordode mid ðam papan he dined with the pope, Chr. 1022; Erl. 161, 34. Giriordade hine cibavit illum, Rtl. 46, 9. He gereordode hí saturavit eos, Ps. Spl. C. 80, 15.

Linked entry: reordan

eáþe-lic

Entry preview:

hæfde mid him eáþelicne fódan . . . þá eáðelican þénunga heom þénode, Hml. S. 23, 234, 239.

Linked entry: íþe-lic

ge-cirredness

Entry preview:

Sý swylcera gebyrda oþþe gecyrrednesse swylce sý ( whatever his birth or the time of his coming to the monastery ), sý gemedemad on stede swá swá his gecerrednes sý, R. Ben. 12, 20-13, 2: 107, 10-11.

ge-feccan

Entry preview:

wolde þæs beornes beágas gefecgan, By. 160