a-fýsan
to hasten ⬩ festinare ⬩ tendere ⬩ to hasten away ⬩ impel ⬩ accelerate ⬩ incite ⬩ excite ⬩ make ready ⬩ incitare ⬩ accelerare ⬩ paraturn vel prornptum reddere
Entry preview:
to hasten; festinare, tendere Feor afýsan and forþ gangan to hasten away and to go forward, Byrht.
ed-wít
A reproach, disgrace, blame, contumely, scorn ⬩ opprobrium, probrum, ignōmĭnia, cavillātio
Entry preview:
And me eác fela ðínra edwíta on gefeóllon et opprobria exprobrantium tĭbi cecĭdērunt super me, Ps. Th. 68, 9: 73, 21
for-þencan
To misthink ⬩ disdain ⬩ despise ⬩ distrust ⬩ despair ⬩ dedignāri ⬩ diffīdĕre
Entry preview:
He fela worda spræc, forþoht þearle he uttered many words, greatly despaired, Bt. Met. Fox 1, 163; Met. 1, 82
Linked entry: fore-þencan
óþ-bregdan
Entry preview:
Hé (Nero when Rome was burning bebeád his ágnum monnum ðæt hié gegripen ðæs licgendan feós swá hié mǽst mehten, and tó him brohten, ðonne hit mon út óþbrúde, Ors. 6, 5; Swt. 260, 32. Siððan wearþ Adame eardríca cyst óþbróden, Exon.
big-leofa
Food, victuals, nourishment ⬩ cibus, victus, alimentum ⬩ Money, wages ⬩ stips, stipendium
Entry preview:
Bigleofan, and scrúd, and feoh quid adquiris de tua arte? Victum, et vestitum, et pecuniam, Coll. Monast. Th. 23, 3-6. Bigleofa victus, Ælfc. Gr. 28, 5; Som. 32, 6. Bíleofa alimentum, C. R.
Linked entries: -leofa big-leofan bí-leofa bí-leofen
ge-nearwian
To narrow, straiten, constrain, confine, oppress, afflict
Entry preview:
Mid weres egsan hearde genearwod with the fear of man sorely oppressed, Cd. 43; Th. 56, 32; Gen. 921: 123; Th. 157, 9; Gen. 2603. Genearwad biþ heorte mín anxiaretur cor meum, Ps. Spl. 60, 2
Linked entry: nearwian
strangian
Entry preview:
[Þet eower heorte erȝian and eower feond strongian, O. E. Homl. i. 13, 28. O. H. Ger. strangén confortari.] to make strong, confirm, comfort Staþelige man and strangle and trumme hí georne, L. I. P. 4; Th. ii. 308, 3.
teoh
Entry preview:
Hét tuddorteóndra teohha gehwylcre wæstmas fédan he bade each productive race bring forth fruits, 59, 6; Gen. 959
umbor
A child
Entry preview:
Meotud ána wát hwǽr se cwealm cymeþ ðe heonan of cýþþe gewíteþ umbor ýceþ ðá ǽr ádl nimeþ ðý weorþeþ on foldan swá fela fira cynnes the Lord only knows what becomes of the pestilence that departs away from the land.
un-gesewenlíc
Invisible
Entry preview:
Se ungesawenlíca feónd, Wulfst. 52, 8. Unisæwenlícere mihte invisibili potestate, Hpt. Gl. 482, 69. God menniscum eágum ungesewenlícne, Bd. 3, 22; S. 552, 17. Ða óðre heofenan synd ungesegenlíce, Lchdm. iii. 232, 23.
Linked entry: un-sewenlíc
wyrm-cyn
the genus reptile ⬩ reptiles ⬩ serpents ⬩ a species of reptile ⬩ serpent
Entry preview:
the genus reptile, reptiles, serpents Hí gesáwon æfter wætere wyrmcynnes fela, sellíce sǽdracan, sund cunnian, Beo. Th. 2855; B. 1425. Betwux dracum and aspidum and eallum wyrmcynne, Homl. Th. i. 488, 1.
Dene
Entry preview:
Dena him mycel feoh guldon, 1048; P. 167, 17. Dena (Deona, v. l. ) weóldon ríce Englalandes, 1065; P. 194, 7. Þá Denan sige áhton, 943; P. 111, 13. Under Dena onwalde, 901: P. 91, 28: 921; P. 103, 14. Denia leóde, B. 2125. Mægen Deniga, 155: 271.
deór-wyrþe
Entry preview:
M. 26, 33. ꝥ is ꝥ eallra deórweorþeste feoh pretiosissimum divitiarum genus, Bt. 20; F. 72, 26. v. diór-, dýr-wurþe in Dict
dyrstig-ness
Entry preview:
Se ealda feónd onféng swilce dyrstinysse (bylde, v. l., ausum ) tó ácwellanne, Gr. D. 75, 32. Gif hé þurh dyrstignysse hine onhefð mid módignysse si presumpserit, R. Ben. 112, 12. Hé þǽra gedwolmanna dyrstignesse ádwǽscte, Hml. Th. i. 70, 7. Add
folc-riht
Entry preview:
Ðæt hyra nán ne wandode ne for mínan lufan ne for mínum ege ðæt hý ðæt folcriht árehton that none of them either for love or fear of me hesitated to declare the law, 114, l. Add
firdian
march
Entry preview:
Ðá wearð se cyning swá gram ꝥ hé wolde eft in fyrdian, and þone eard fordón, 948; P. 112, 3a. of troops Wǽron on þǽre fyrde fela crístene menn . . . for þan þe hí sceoldon fyrdrian (fyrdian?) swá swá eall folc dyde, Hml. S. 28, ii.
gebed-hús
Entry preview:
Fela ðeóda synd . . . hí ǽnne God wurðiað, þeáh ðe heora gereord and gebedhús manega sind, Hml. Th. ii. 582, 6. Add
on-uppan
upon, on ⬩ besides, over and above
Entry preview:
Hé wearþ bebyrged, and him læg onuppan fela byrðena eorþan, Homl. Skt. i. 12, 56: 14, 114. Hé sæt ðǽr onuppan, 13, 25. Ðonne man bringe offrunge nime smedeman and geóte ele onuppan, Lev. 2, 1.
Linked entry: uppan
be-bycgan
Entry preview:
Hé Críst bebohte for feós lufon, Bl. H. 63, 7. Swá hwæt swá ðú hæbbe bibyge (bebyg, L.) vende, Mk. R. 10, 21. Sylle ł bebycge (-byg,L.), Mt. R. 19, 21. Ðá bebycendo (bibyccende,R.) and ðá bycgendo ... seatlas bebycgendra (bibyccendra, R.) Mk.
wild-deór
A wild animal ⬩ wild beast
Entry preview:
A wild animal, wild beast Wilddeor fera Wrt. Voc. i. 22, 39. Ðis wilddeór (wildeór, v. l. ) well fremaþ, Lchdm. i. 330, 7. Wildeór fera Wrt. Voc. i. 77, 76. Ne mæg hit wæter ne wildeór beswícan, Salm. Kmbl. 571; Sal. 285. Wildiór leena Kent.
Linked entry: wildedeór