Bosworth Toller's

Anglo-Saxon

Dictionary online

ÁR

(n.)
Grammar
ÁR, e; f.

honourgloryrankdignitymagnificencerespectreverencehonordignitasgloriamagnificentiahonestasreverentiakindnessfavourmercypitybenefitusehelpgratiafavormisericordiabeneficiumauxiliumpropertypossessionsan estatelandecclesiastical livingbeneficebonapossessionesfundusbeneficium

Entry preview:

ágenum fæder áre ne wolde gesceáwian he would not look with reverence on his own father, Cd. 76; Th. 95, 18; Gen. 1580. kindness, favour, mercy, pity, benefit, use, help; gratia, favor, misericordia, beneficium, auxilium He gemunde ðá ða áre ðe he him ǽr

Linked entry: árra

LUST

(n.)
Grammar
LUST, es; m.

LUSTdesirepleasurevoluptuousness

Entry preview:

Hwǽr beóþ ðonne se ídla lust and seó swétnes ðæs hǽmedþinges ðe hé ǽr hátheortlíce lufode, Blickl. Homl. 59, 16. Lustes veneris, Wrt. Voc. ii. 92, 79. Luste oblectamento, Hpt. Gl. 525, 68.

Linked entry: lustume

míðan

(v.)
Grammar
míðan, p. máð, pl. miðon; pp. miðen.

to concealdissembleTo be concealedlie hidto avoidrefrain fromforbear

Entry preview:

To be concealed, lie hid Ðonne biþ sóna sweotol æteówod on him ðæt ǽr deágol máð then at once will be made manifest in him what before lay hid, L. M. 2, 66; Lchdm. ii. 298, 8.

swǽsende

(n.; adj.)
Grammar
swǽsende, es; but occurring almost always in pl. swǽsendu (-a, -o); n.
Entry preview:

Ða six Sunnandagas ðe wé swǽsendo on habbaþ the six Sundays in Lent when we may take meat (cf. nán dæg (in Lent ) ne sý bútan Sunnandagum ánum, ðæt ǽnig mon ǽniges metes brúce ǽr ðære teóðan tíde oððe ðære twelfte, L. E.

Linked entries: swésende swoese

ýtera

(adj.)
Grammar
ýtera, cpve.: ýtemest; spve. adj.
Entry preview:

Ǽr ðú ágylde ðone ýtemestan ( novissimum ) feorðlingc, Mt. Kmbl. 5, 26: Lk. Skt. 12, 59. Ýtemystan infimam, minimam, Germ. 403, 31. Swá beóð ða fyrmestan ýtemeste ( novissimi ), and ða ýtemestan fyrmeste, Mt. Kmbl. 20, 16.

Linked entry: ýtmest

án-lípig

Grammar
án-lípig, (ǽn-).
Entry preview:

Swilce hí wǽron ǽr ðám ǽnlípige góde and wǽron syððan for ðám menn ealle swíðe góde quasi ante essent singula bona, propter hominem autem omnia valde bona, Angl. vii. 20, 187. Hí ealle mid angsumum móde ǽnlipige cwǽdon, Hml. Th. ii. 244, 2.

for-búgan

to avoidto pass bypass overshuneschewTo avoid

Entry preview:

Hé ne mæg forbúgan ꝥ hé þæt ilce yfel ne geþafige óþrum monnum þe hé ǽr óþrum dyde, Bt. 16, 2; F. 54, 5.

ge-féran

(v.)
Entry preview:

Ealde staðolas ( the bottom of the Red Sea) ic ǽr ne gefrægn men geféran, Exod. 286. to traverse a (great or small) distance Sume lǽsse gelíðað, oððe micle máre geférað, Met. 28, 23. Þ nǽre mára weg þonne meahte on týn dagum geféran, Nar. 25, 3.

ge-wrecan

Grammar
ge-wrecan, In l. 9 before 84 insert. Ps. Th.,
Entry preview:

Þá hié besǽtan þá burg Mæsiane, and áðas geswóran ꝥ hié nǽfre noldon æt hám cuman ǽr hié þæt gewrecen hæfden cum se sacramentis obstrinxissent, domum, nisi Messena expugnata, nunquam esse redituros, Ors. 1, 14; S. 56, 20. to wreak, give effect to anger

hínan

to humblehumiliatedegradeinsultto conquersubjecto oppressafflictto lay lowdestroyto lay wastedestroyto accuse

Entry preview:

., and add: to humble, humiliate Ðý lǽs hé his eáðmódnesse forleóse, geðence hé dæt hé bið self swíðe gelíc ðǽm ilcan monnum þe hé ǽr ðreátað and hiénð, Past. 116, 16. to treat with dishonour, degrade, insult Hé hié for þǽre gewilnunga swíþe bismrade

Linked entries: hýnan hénan hinend

hryre

Entry preview:

Th. i. 50, 23 (in Dict.). fig. a descent from high estate, flourishing condition Ǽr ðæs monnes hryre bið ðæt mód úp áhæfen, Past. 299, 18. Hié náþer næfdon siþþan ne heora namon ne heora anweald.

hopian

(v.)
Entry preview:

Add: to look (mentally) with expectation to (tô), hope for Án is þæt ðú hefst and brícst and lufast þæt ðæt þú ǽr tó hopedest. Eálá hweðer ic ǽfre cume tó ðám ðe ic tó hopie, Solil. H. 27, 15.

of

Entry preview:

Of þǽm feóndscipe þe ús ǽr betweónum wæs, ꝥ hé seoþþan wæs mé freónd, 19, 19. Sé bið áðwægen of unclǽnnesse, Past. 421, 21. Hé Godes lage and láre forlǽt, and ðurh deófles láre of dám déð ðe his crístendóme tó gebyreð, Wlfst. 78, 15.

gaderian

(v.)

to join, uniteto bring togetherto bring togethercollectaccumulate, amassto bringgarnerto gatherto gathercompile

Entry preview:

Hé ongan gadrian folc ofer eall his eorldóm, Chr. 1052; P. 175, 8. used reflexively or intransitively Ær þám þe hé and þæt folc hý gaderade, Ors. 3, 9; Bos. 65, 29.

an-lícnes

(n.)
Grammar
an-lícnes, on-lícnes, and-lícnis, -lícness, -lícnyss, e; f.

likenessimagesimilituderesemblanceimagosimilitudoa parableparabolaan imagestatueidolstatureheightstatuasimulacrumstatura

Entry preview:

a likeness, image, similitude, resemblance; imago, similitudo Mon wæs to Godes anlícnesse ǽrest gesceapen man was to God's image first shapen, Cd. 75; Th. 92, 15; Gen. 1529. Hwæs anlícnys ys ðis? cujus est imago hæc? Mt. Bos. 22, 20.

Linked entries: and-lícnis on-lícness

rǽding

(n.)
Grammar
rǽding, e; f.
Entry preview:

Ðæt biþ mid rihte his gebedu ǽrest, and ðonne his bócweorc, rǽding, L. I. P. 8; Th. ii. 314, 19. Æmtigaþ eów tó rǽdinge vacate lectioni, hé begǽþ his rǽdinge vacuus est lectionibus, Ælfc. Gr. 33; Som. 37, 14.

Linked entry: bóc-rǽding

ge-býrian

(v.)
Grammar
ge-býrian, -býrigan, -bírian; 3rd sing. ; p. ede; pp. ed; 3rd sing. ; p. ode; pp. od. [The cognate words point to a short vowel.]

To happento fall outto pertain tobelong toevenireacciderecontingerepertinere adIt pertains toit is fitting or suitableit becomesit behovespertinet adconvenitoportetdecet

Entry preview:

Ðás ðing gebyrigeaþ ǽryst oportet primum hæc fieri, Lk. Bos. 21, 9.

Linked entries: býre ge-bíraþ

ge-béd

Grammar
ge-béd, l. ge-bed, dele <b>II,</b> where for gebed l. gebod,
Entry preview:

Hié on gebed feóllon, Gen. 847. a prayer Críst sylf sang Pater noster ǽrest and þæt gebedd his leorningcnihtum tǽhte; and on ðám godcundan gebede sýn .VII. gebedu, Wlfst. 20, 16. Gebedo oramina (famulus Christi supplex oramina fudit), Wrt.

ge-scot

Entry preview:

Þá þóhton hié ꝥ hié sceoldan ǽrest of þǽm muntum hié gebígan mid hiora flána gescotum, Ors. 6, 36; S. 294, 23. Ge mid scotum (gesceotum, v.l.), ge mid stána torfungum, ge mid eallum heora wígcræftum, 3, 9; S. 134, 15. <b>II a.

gleng

(n.)
Grammar
gleng, e; f.
Entry preview:

Ǽresð alra glengea scolde scínan gold on his hrægle . . . Tóeácan ðǽm golde ealra glenga fyrmesð . . . se giem iacintus, Past. 85, 1-5. Cume manna gehwilc tó circan búton golde and glæncgum, Wlfst. 181, 2.