drohtnung
Entry preview:
Ox. 2567. Se gewuna þisse hálgan drohtnunge ( conversationis ), R. Ben. 5, 18. Angin gódre drohtnunge, 132, 16. Mid godre drohtnunga Godes ríce geearnian, Hml. S. 28, 122. Hé wæs mǽres lífes man on munuclícre drohtnunge, 26, 54.
first
a rafter ⬩ a ceiling
Entry preview:
Ox. 183, 92. Ǽrest man ásmeáð þæs húses stede, and eác man ꝥ timber beheáwð . . . and þá ræftras tó þǽre fyrste gefæstnað, Angl. viii. 324, 9
Linked entry: fierst
ge-brýsed
Entry preview:
Ox. 2, 248. Gebrýsde (-bryrde, MS.), 7, 271
ge-dafenlic
Entry preview:
Ox. 7, 84. Mid gedafenlicum (-dafenlice, -defenlice, v.ll.) ege debito cum timore, Bd. 4, 3 ; Sch. 362, 18. Wé willað ymbe þás emnihte sprecan on gedefenlicre stówe, Lch. iii. 240, 2. Hé wæs healdende swýðe gedafenlice ylde on his þeáwum, Gr.
Linked entry: ge-défelic
ge-windan
Entry preview:
Ox. 459
hand-geweorc
Entry preview:
Ox. 3710. a. of what is made by the Deity Ic beó þín hondgeweorc, Bl. H. 147, 35. Swiðor wile God árian mannum his handgeweorce, Hml. Th. i. 68, 25. His handgeweorc, Adames ofspring, ii. 260, 25 : Ll.
grǽg
Entry preview:
Ox. 1876. Nis ná Godes wunung on ðám grǽgum stánum, Hml. S. 7, 135. v. æsc-grǽg, deorce-grǽg ( perhaps deorce should be taken as an independent adverb), dun-grǽg, flint-grǽg, fold-grǽg, ísen-grǽg, ísern-grǽg. Add
líf-lic
Entry preview:
Ox. 72. Wel manega on scearpnysse andgytes líflice wuniað plerique in acumine intelligentiae uiuaces existunt, Scint. 220, 20
mynegian
Entry preview:
Ox. 29. Minigende ( ammonentes) búton ceorunge ꝥ hí beón, R. Ben. I. 73, 1. ¶ to urge an animal :-- Nimað þás swipan þæt gé magan þis hors mid mynegian and drífan (minare ), Gr. D. 14, 21
ribb
Entry preview:
Ox. 2465. Add
á-drencan
Entry preview:
Ox. 832
bát
a boat.
Entry preview:
Ox. 5457: 4, 91. Þrié Scottas cómon on ánum báte bútan ǽlcum geréþrum . . . Se bát wæs geworht of þriddan healfre hýde, Chr. 891; P. 82, 18-22. Flota wæs on ýðum, bát under beorge, B. 211. On bátes fæðm, An. 444: Bo. 5.
ge-wítan
Entry preview:
Ox. 1495. by dat. Heó ( Hagar ) gewát engles lárum hire hláfordum (cf.
be-reáfian
alone
Entry preview:
Ox. 139. Bereafiað moliuntur fraudes, Kent. Gl. 3. Bereáuedon abegerant, An. Ox. 7, 263. Bereáfian grassari, 5343. Bereáfed fraudaretur, 1583. with acc. of person (or thing) despoiled, alone Hé bereáfode hine sylfne se expolians, Gr. D. 68, 8.
firding
military service ⬩ fighting ⬩ marching ⬩ an expedition ⬩ militia ⬩ troops ⬩ armament ⬩ military forces
Entry preview:
Ox. 4560. Fyrdinga cateruarum, 5080
ge-fremian
Entry preview:
Ox. 3344. Þá gefremedon commissa, Wrt. Voc. ii. 23, 37. (2 a) as a verb of incomplete predication Ús þis se æðeling ýðre gefremede, Cri. 627.
ge-wanian
Entry preview:
Ox. 5047. Gewanedum dempta, Wrt. Voc. ii. 27, 55. the object non-material. to lessen in extent, degree Hié sint tó manianne ðæt hié nó hiera fæsten ne gewanigen admonendi sunt, ut abstinentiam suam sine imminutione custodiant, Past. 315, 9.
á-dwǽscan
to extinguish fire, light ⬩ to put an end to, put dawn, suppress a practice, doctrine, &;c. ⬩ to put down, suppress, destroy a person
Entry preview:
Ox. 814
lǽswian
To pasture ⬩ feed ⬩ graze
Entry preview:
Oxanhyrde mót lǽswian ii. oxan oððe má on gemǽnre lǽse bubulco licet adherbare duos boves, et alicubi plus, in communibus pascuis, L. R. S. 12; Th. i. 438, 13. Heord lǽswiende grex pascens, Mt. Kmbl. 8, 30. Lǽsgende, Mk. Skt. 5, 11.
Linked entry: lǽsian