Bosworth Toller's

Anglo-Saxon

Dictionary online

mód-gemynd

(n.)
Grammar
mód-gemynd, es; n.: e; f.

Mindthoughtintelligence

Entry preview:

Mind, thought, intelligence Ðá wæs módgemynd miclum geblissod hyge onhyrded then was his mind much rejoiced, his heart confirmed, Elen. Kmbl. 1676; El. 840.

ge-grápian

(v.)
Grammar
ge-grápian, p. ode; pp. od

To gropetouchpalpāre

Entry preview:

Ðá he hyne ggrápod hæfde palpāto eo, Gen. 27, 22

ge-rúme

(adj.)
Grammar
ge-rúme, adj.

Ample, roomy, expanded, made openamplus, spătiōsus, dīlātus, pătĕfactusspaciousopportunus

Entry preview:

Ample, roomy, expanded, made open; amplus, spătiōsus, dīlātus, pătĕfactus Is mín mód gehǽled, hyge ymb heortan gerúme my mind is healed, the thoughts around my heart expanded, Cd. 35; Th. 47, 11; Gen. 759.

Linked entries: rúme rúm

ofer-slege

(n.)
Grammar
ofer-slege, es; n.

A lintelsuperliminare

Entry preview:

On hyra gedyrum and oferslegum. Homl. Th. i. 310, 29: ii. 40, 12 : 264, l : 266, 8

þriwa

(num.; adv.)
Grammar
þriwa, þrywa, þreowa, þriowa, þriuwa, þriga, þrige, þría; adv.

Thricethree times

Entry preview:

Ne sint ðæt þreó godas þriwa genemned, ac is án God, Hy. 10, 44. Þriwa (ðriga, Lind.: þriowa, Rush.) ter, Mt. Kmbl. 26, 34. Þriuwa, Rush. 75. Þriwa (ðría, Lind.: ðrige, Rush.), Mk. Skt. 14, 30, 72. Þriwa (ðriga, Lind.: ðrige, Rush.), Lk.

Linked entries: þría þriga

witig

(adj.)
Grammar
witig, wittig; adj.

having knowledgewisdomsensesagaciouswisein one's witsin one's right mind

Entry preview:

Witig Drihten, 3113; B. 1554: Hy. 4, 6: Exon. Th. 379, 12; Deór. 32: Cd. Th. 179, 8; Exod. 25: 241, 14; Dan. 404. Wittig (wigtig,>MS.), Beo. Th. 3687; B. 1841. Witig Wuldorcyning, Cd.

Linked entry: wittig

a-fligan

(v.)
Grammar
a-fligan, l. á-flígan, -fífan,
Entry preview:

Þæt mid þǽm ungemete áflígede ne sýn ( effugentur ), R. Ben. 75, 10. Áflígde, Wrt. Voc. ii. 142, 66. Áflégedo, Rtl. 147, 17. Áflígedum profligatis , An. Ox. 3886

dríman

(v.)
Entry preview:

To sing a song Ealle singende drýman omnia psallendo modificentur, Angl. xiii. 371, 78. Seó beó ne murnð leóflic leóþ tó drýmanne, Angl. viii. 324, 17. Wynsume swinsunge tó drémene dulcem melodiam modulaturus (i. canaturus ), An. Ox. 1344.

Linked entries: dreman drýman

éstfulnes

luxurylasciviousness

Entry preview:

Ox. 369: Hy. S. 88, 17. Mid éstfulnysse, Gr. D. 138, 18. Hé mid ealre éstfulnesse (tota devotione) lufað ðæt éce líf, Past. 389, 15: Lch. iii. 442, 12. Uton mid ealre éstfulnysse úres módes ðás freólstíde wurðian, Hml. Th. i. 446, 28.

frécednes

Entry preview:

Beón álýsede fram ǽlcere frécednysse. Hml. S. 30, 437. Bútonftácednysse. Ll. Th. ii. 370, 27. Frécednysse discrimen. An. Ox. 1595. On heora frécednyssum and on earfoðnyssum hí wǽron getrýwe Gode, Hml. A. 109, 222. Frǽcednyssum, Hml.

gegninga

Entry preview:

Substitute: Directly, straightway, of motion, without deviating gongað gegnunga tó Hierusalem, Gú. 785. of time, at once Embe hand, hrædlíce sóna þǽrrigte, génunga jam jam, cito, Germ. 388, 73.

ge-sceamian

(v.)
Entry preview:

Þæt ǽlces unryhtes gescomedon, Cri. 1303. used impersonally, to cause shame to (dat.), shame a person (acc. ). with acc. Eówerne andwlitan ná ne gesceamað vultus vestri non erubescent, Ps. Th. 33, 5.

on-gildan

Entry preview:

Iúdéas gedydon him dǽda þá wirrestan ; ꝥ drófe onguldon, Lch. iii. 286, 14. with clause Hié mid hiera cucum onguldon þæt hié ungyltige cwealdon, Ors. 4, 7; S. 184, 9. to undergo (a penalty) as a compensation for wrongdoing, pay with the evil suffered

hand

Entry preview:

unfulworhte lǽtað ex occupatis manibus quod agebant imperfectum relinquentes, R.

fundian

(v.)
Grammar
fundian, ic fundige; p. ode, ade, ede; pp. od, ad, ed

To endeavour to findtend toaspire tostrivego forwardhastenintenddesirenītitendĕreintendĕrepropĕrāre

Entry preview:

To endeavour to find, tend to, aspire to, strive, go forward, hasten, intend, desire; nīti, tendĕre, intendĕre, propĕrāre Ic wylle fundian sylf to ðam síþe I will hasten myself to the journey, Exon. 119 a; Th. 456, 24; Hy. 4, 71: 89 b; Th. 336, 21; Gn

GRÓWAN

(v.)
Grammar
GRÓWAN, part. grówende; ic grówe, ðú grówest, gréwst, he gróweþ, gréwþ, pl. grówaþ; p. greów, pl. greówon; pp. grówen
Entry preview:

Ex. 159: Hy. 35; Hy. Grn. ii. 292, 35. Eall se dǽl ðæs treówes upweardes gréwþ all that part of the tree grows upwards, Bt. 34, 10; Fox 150, 2. Hí grówaþ geára gehwilce on lencten tíd they grow every year in spring time, Bt. Met.

Linked entry: ge-grówan

frymþ

(n.)
Entry preview:

Þonne æt frymðe gemétað at their first meeting, Cri. 1666. Swylc hé æt frymðe wæs, Ph. 239. Þǽr þú wurde æt frymðe fugel if thou hadst been born a bird, Seel. 79.

a-delfan

(v.)
Grammar
a-delfan, p. -dealf, -dylf, pl. -dulfon; pp. -dolfen

To digdelvefodereeffodere

Entry preview:

To dig, delve: fodere, effodere Cleopatra hét adelfan hyre byrigenne Cleopatra ordered her burying place to be dug, Ors. 5, 13; Bos. 113, 22. Seáþ adealf lacum effodit. Ps.

Linked entries: a-dolfen a-dylf

méd-gilda

(n.)
Grammar
méd-gilda, an; m.

One who receives paya needy person

Entry preview:

Se hýra oððe se médgylda the hireling or the mercenary, Homl. Th. i. 242, 5. Swá swá médgildan ( hireling's ) dagas, ii. 454, 27. Nafa ðú ðínne néhstan for weal and for médgildan non fratrem tuum opprimes servitute famulorum, Lev. 25, 39

be-swincan

(v.)
Grammar
be-swincan, p. -swanc, pl. -swuncon; pp. -swuncen

To toil, labour, make with toillaborare

Entry preview:

To toil, labour, make with toil; laborare Ic sende eów to rípanne, ðæt ðæt ge ne be-swuncon; óðre swuncon, and ge eódon on hyra geswinc ego misi vos metere quod vos non laborastis; alii laboraverunt, et vos in labores eorum introistis, Jn.

Linked entries: swincan be-swuncen