Bosworth Toller's

Anglo-Saxon

Dictionary online

ge-býrian

(v.)
Grammar
ge-býrian, l. -byrian, take here ge-berian
Entry preview:

Wé sceolon forbúgan þone deóful, for ðan ðe him ne gebyrað náht tó ús, Hml. Th. i. 270, 14. Ne gebyrað him nán þincg ne tó wífe ne tó worldwíge neither wife nor war is any concern of his, Ll. Th. i. 346, 22.

ge-leáfa

Entry preview:

Ne gelýfe ic ꝥ hit geweorþan mihte . . . and ic ne wearþ of þám sóþan geleáfan nec umquam fuerit dies, qui me ab hac sententiae ueritate depellat, Bt. 5, 3; F. 12, 6. Hé wolde þone Xp̃es geleáfan (-lǽfan, v. l. ) geryhtan, Chr. 680; P. 38, 9.

flítan

to striveto striveto strivequarrelsomecontentiousto disputearguelay blame on

Entry preview:

flát, ne ne hrýmde, ne nán mann his stemne on strǽtum ne gehýrde, Hml.

magan

Entry preview:

IV. expressing permission or sanction. add: — Ágyf þíne scíre, ne miht (mæht, L. ) þú lencg túnscíre bewitan, (iom non poteris uilicare ], Lk. 16, 2. Gyf hé wel áginnan wile, ne mæig hé sleac beón, Angl. ix. 259, 21.

forhtian

(v.)
Grammar
forhtian, frohtian.

To fear

Entry preview:

Ꝥ þú mé ne genýde tó áreccenne míne gescyndnysse; God wát ꝥ ic heora forhtige, Hml. S. 23 b, 361

hyrwan

(v.)
Grammar
hyrwan, hyrwian; p. de, ede

blasphemedespisecondemntreat illoppressvexharass

Entry preview:

Ne hyrw ðú úre godas blaspheme not our gods, Homl. Th. i. 424, 13. Ne hyrwe gé útancymenne man non exprobretis advenæ, Lev. 19, 33.

Linked entry: herwan

mǽran

(v.)
Grammar
mǽran, máran; p. de

To make knowncelebratedeclareproclaim

Entry preview:

Ne hit ǽnig mon ðære ferde ðon má út máran móste, ðý læs hié for ðon ormóde wǽron, Nar. 32, 22

Linked entry: máran

blódig

(adj.)
Grammar
blódig, def. se blódiga, seó, ðæt blódige; adj.

BLOODYsanguineus, cruentus

Entry preview:

BLOODY; sanguineus, cruentus Ne sý him bánes bryce, ne blódig wund let there not be to him a breaking of bone, nor a bloody wound, Exon. 42 b; Th. 143, 33; Gú. 670: Andr. Kmbl. 2945; An. 1475.

ge-beorgan

(v.)
Grammar
ge-beorgan, to -beorganne; p. ic, he -bearg, -bearh, ðú -burge, pl. -burgon; pp. -borgen [ge-, beorgan to save]

To saveprotectdefendsecuresparepreserveservāresalvāretuēridefendĕrearcēreparcĕre

Entry preview:

Ne biþ us geborgen we shall not be secure, Homl. Th. 1. 56, 18

Linked entries: ge-bearg ge-borgen

un-gewiss

(adj.)
Grammar
un-gewiss, adj.

Uncertainnot having knowledgeignorantnot knownof which there is not certain knowledgenot conveying certain knowledgeignominious

Entry preview:

Voc. ii. 48, 17. of persons, not having knowledge, ignorant Gif hé hit nát, hwelce gesǽlþa hæfþ hé æt ðam welan, gif hé biþ swá dysig and swá ungewiss ðæt hé ðæt witan ne mæg si nescit, quaenam beata sors esse potest ignorantiae caecitate?

fæc

(n.)
Grammar
fæc, (n. and) m.

distanceroom

Entry preview:

Þú byst æfter fæce ꝥ ic eom, Bl. H. 113, 24: 23, 30. Ofer ealne geáres fæc, Wlfst. 102, 15. Þá lǽcedómas ne sculon on áne þráge tó lange beón tó gedóne, ac sculon fæc habban betweónum, Lch. ii. 186, 13. Ymb lytel fæc paulo post, Past. 283, 1.

hete

Entry preview:

Hit næs búton hete and gewinnum, Ors. 3, II; S. 143, 17. Ic mé wið heora hete hýde, Ps. Th. 54, 12. Ne teó ic N. for hete ne for hóle, Ll. Th. i. 180, 10. Hé nam tó Malche fulne graman, and him mid eallum hete cídde, Hml. S. 23, 695.

sǽ-flód

(n.)
Grammar
sǽ-flód, es; m. n.

an incoming tide, floodthe sea,

Entry preview:

Ðises geáres ásprang up tó ðan swíðe sǽflód, and swá mycel tó hearme dyde swá nán man ne gemunet ðæt hit ǽfre ǽror dyde, 1099; Erl. 235, 24. Sǽflóde indruto, Wrt.

æt-níman

(v.)
Grammar
æt-níman, p. -nam, pl. -námon; pp. -numen

To take fromto take awaydemereadimere

Entry preview:

To take from, to take away; demere, adimere Ne wolde him beorht fæder bearn ætníman the glorious father would not take the child away from him. Cd. 162 ; Th. 204, 5 ; Exod. 414

em-twá

(num.)

two even parts, halvesdīmĭdia

Entry preview:

two even parts, halves; dīmĭdia Ne dǽlaþ on emtwá heora dagas nan dīmĭdiābunt dies suos, Ps. Lamb. 54, 24. He tobærst on emtwá he burst asunder into halves. Homl. Th. ii. 250, 26

Linked entry: twégen

ealdorlícnes

(n.)
Grammar
ealdorlícnes, -ness, -nys, -nyss, e; f.

Principality, authority auctōrĭtas

Entry preview:

Principality, authority; auctōrĭtas Ne syllaþ we ðé ǽnige ealdorlícnysse nullam tibi auctōrĭtātem trĭbuĭmus, Bd. 1, 27; S. 492, 12, 15, 22, 26. Mid máran ealdorlícnysse mājōre auctōrĭtāte, 3, 22; S. 553, 3, 35

reáfigend

(n.)
Grammar
reáfigend, es; m.
Entry preview:

A spoiler, a plunderer Ic bidde míne æftergengan, ciningas and þeóde wealdendras, ðæt gé ne sýn cyrcean reáfgendras, ac ðæt gé sýn geornfulle bewerigendras Cristes ágenre landáre, Cod. Dip. Kmbl. iii. 350, 26

ge-mettan

(n.)
Grammar
ge-mettan, pl. m.

Eaters, partakerscomestōres

Entry preview:

Eaters, partakers; comestōres; Ða gemettan ne móston ðæs lambes bán scǽnan the partakers might not break the bones of the lamb, Homl. Th. ii. 282, 7. Ðám gemettum to the partakers, 282, 2

styrigend-líc

(adj.)
Grammar
styrigend-líc, adj.
Entry preview:

Hé styrigendlíces nán þincg findan ne mihte, Of styrigendlícum mobilibus, Germ God gesceóp eall libbende fisccinn and stirigendlíce omnem animam viventem atque motabilem, Gen. 1, 21

Linked entry: stirigend-líc

dengan

(v.)
Grammar
dengan, p. de
Entry preview:

To ding, beat, strike Ǽlcum gemete ne sceal árung beón þǽre gyltendan geogoðe, ac swíðor man sceal heora sídan mid gierdon gelómlíce dencgan ( sed potius eorum latera virgis assidue tundenda sunt ), Nap. 17

Linked entry: dencgan