Bosworth Toller's

Anglo-Saxon

Dictionary online

ge-logian

(v.)
Grammar
ge-logian, l. ge-lógian,
Entry preview:

and add: to put together, to join Gelógod and geféged compositus, Germ. 391, 188. to collect, bring together Þ eall middaneard, swylce under ánum sunnan leóman gelógod (gegaderod, v.l., collectus), wǽre beforan his eágan gelǽded, Gr. D. 171, ii. to

ge-lógod

Grammar
ge-lógod, v. ge-lógian ;
2 a.

This might be a link to, a part of or a variant of another entry.

ge-lósian

(v.)
Grammar
ge-lósian, l. ge-losian,
Entry preview:

and add: intrans. To be lost, perish Gif ic forléto hiá fæstende in hús hiora, hiá gelosað (giloesigas, R., deficient) on woeg, Mk. L. 8, 3. Sunu mín gelosade (perierat) and gemoeted is, Lk. L. 15, 24. trans. to lose Sé ðe gelosas sául his fore mec,

ge-mæc

Grammar
ge-mæc, ge-mæcc, ge-mæce.
Entry preview:

Gemæc compar germane, similis fratri, Wrt. Voc. ii. 132, 75. Of ðǽre wísan mæg beón ongyten, ꝥ heora bégra geearnung wæs gemæce (mæcc ?; -mæc, v.l.) qua ex re colligitur, quia utrorumque par fuerat meritum, Gr. D. 313, 23. Add

ge-mǽnelíce

(adv.)
Grammar
ge-mǽnelíce, <b>ge-mǽnlíce.</b>
Entry preview:

Add: in common, in joint possession God eallum mancinne forgeaf him gemǽnlíce fisccinn and fugelcinn and þá feóuerfetan deór, Ælfc. T. Grn. 4, 41. Þ feoh hí mid heom tó þám scræfe gemǽnelíce hæfdon, Hml. S. 23, 213. Þ hí ealle habbon heofonan ríce him

ge-mǽrsian

(v.)
Grammar
ge-mǽrsian, to fix the bounds of. v. ge-mǽrian.

This might be a link to, a part of or a variant of another entry.

ge-máhlíce

(adv.)
Grammar
ge-máhlíce, <b>ge-máglíce, ge-málíce</b>
Entry preview:

Add: Gemálíce importune, Wrt. Voc. ii. 85, 44. impudently Gemáhlice (-máglíce. Hpt. Gl. 475, 39) procaciter, i. inpudenter, An. Ox. 2945. pertly, saucily: — Þæt hí ná gedyrstlǽcan gemáhlíce [procaciter) bewerian ꝥ heom gesawen bið, R. Ben. I. 18, 2

ge-meltan

(v.)
Grammar
ge-meltan, to melt (trans. ), v. ge-miltan: ge-meltness.

Similar entry: un-gemeltness

ge-mengness

Grammar
ge-mengness, Take here the instances given under ge-mengednys, and add: sexual intercourse, copulation, v. ge-mengan ; IV a
Entry preview:

Hié gewemmað ðone áliéfedan gesinscipe mid ðǽre unliéfedan gemengnesse in ipso conjugio jura transcendunt, Past. 397, 14. Gif bróðor mid bréðer hǽme þurh his líchaman gemengnysse ( per copulationem corporis ), Ll. Th. ii. 230, 10

Linked entry: -mengness

ge-metan

(v.)
Grammar
ge-metan, to paint, l. ge-métan
Entry preview:

and add Gemét (gemýt, Hpt. Gl. 525, 3) picta (vestis), An. Ox. 5236. Þonne man on brede hine beón gemétne gesihð when a man in a dream sees himself painted on a board, Lch. iii. 206, 18. Gemétum tepedum tapetibus pictis, Kent. Gl. 200

ge-metgiend

(n.)
Grammar
ge-metgiend, es; m. One who regulates, disposes, v. ge-metgian ; III
Entry preview:

Drihten, þú eart mín sceapen[d] and mín gemetgyend Lord, thou hast created me and dost order my life, Solil. H. II, 6

Linked entry: -metgiend

ge-midlian

(v.)
Grammar
ge-midlian, l. ge-mídlian,
Entry preview:

and add: to bridle (fig.), restrain Sé þe gelustfullunge gemídlað (refrenat), Scint. 88, 7. Manige ge-mídliað hiera giéfernesse and átemiað hira líchoman carnem gulae refrenatione edomant, Past. 345, 23. Swá horsum mídlu synd on tó asettenne, swá heortan

ge-milscod

(adj.)
Grammar
ge-milscod, ge-milscad, ge-mislced; adj.
Entry preview:

(ptcpl. ) Sweetened with honey Ge-milscod wín melicratum, gemilscad wæter mulsurum, Wrt. Voc. ii. 59, 32, 33. Gewyrce him gemilscade drincan, ꝥ is micel dǽl bewylledes wæteres on huniges godum dǽle, Lch, ii. 202, 26. Drince mulsa, ꝥ is gemilscede drincan

Linked entry: miliscian

ge-módsumian

(v.)
Grammar
ge-módsumian, ge-módsumnes.
Entry preview:

The Latin originals are: perversorum amicitiis vita nostra concordat; testatur quod cum malis concordiam non teneret

ge-myndelicnes

(n.)
Grammar
ge-myndelicnes, ge-myndlicness memory, remembrance: — Gemynde-licnes
Entry preview:

memoriale (tuum), Ps. Rdr. 134, 13. Gemyndlicnes, 103, 13

ge-myndgung

(n.)
Grammar
ge-myndgung, ge-myndigung, e ; f.
Entry preview:

A memorial, monument Hé þǽr his selfes longe gemyndgunge (-mynegunge, Bos. 54, 14) gedyde magnum monu-mentum in reparatione ejus operatus est, Ors. 3, l ; S. 98, 25

Linked entries: myndgung ge-mynegung

ge-namne

(adj.)
Grammar
ge-namne, ge-namn; adj.
Entry preview:

Having the same name Ic seah rǽpingas (the two buckets of a draw-well) on ræced fergan under hróf sales hearde twégen: þá wǽron genamne, nearwe bendum gefeterade fæste tógædere, Rá. 53, 3. Substitute:

ge-nirwan

Grammar
ge-nirwan, ge-nirwian.
Entry preview:

Take here <b>ge-nyrwian</b> in Dict., and add Genyrwiaþ coangustant, arctant, Wrt. Voc. ii. 133, 15. of space-relations, to make narrow, contract Se arc wæs swá genyrwed ꝥ hé wæs mid ánre fæðme belocen ufewerd arca collecta in cacumen angustum

Linked entry: ge-nyrwian

ge-orrettan

(v.)
Grammar
ge-orrettan, ge-onrettan, ge-órettan
Entry preview:

to disgrace, put to shame Georrettan infamare, Wrt. Voc. ii. 92, 34: 47, 26. Ealle beóð geórette, eác gescende confundantur, Ps. Th. 82, 13. Elle genóman æsnas his and geonrettæ ofslógun reliqui tenuerunt servos eius et contumelia adfectos occiderunt

Linked entries: ge-onrettæ ge-orettan

ge-ortríwan

(v.)
Grammar
ge-ortríwan, ge-ortreówan; p. de.
Entry preview:

Take here <b>ge-ortréwan</b> in Dict., and add: to despair of. with gen. Cf. <b>I a</b> Ne þú tó wáclíce geortreówe ǽniges gódes spemque fugato nes dolor adsit, Met. 5, 35. with prep. Hé nǽfre ne geortreówe be Godes mildse de