Bosworth Toller's

Anglo-Saxon

Dictionary online

un-hwílen

(adj.)
Grammar
un-hwílen, adj.

Not temporaryeternal

Entry preview:

Ic sylfum wát æfter líces hryre leán unhwílen, Exon. Th. 167, 27; Gú. 1066. Hé him éce geceás langsumre líf, leóht unhwílen, Apstls. Kmbl. 40; Ap. 20

Linked entry: hwílen

efen-þrowian

(v.)
Entry preview:

Ne beóð gé unróte . . . þanc ic dó for þon þás sceáp efenþrowiaþ, Bl. H. 191, 24. Qngan heó emþrowian his staþolfæstnesse, Hml. S. 23 b, 243. Eallum monnum efnðrowiende on hiora earfoðum singulis compassione proximus, Past. 97, 20, 23.

frignung

(n.)
Grammar
frignung, e; f.
Entry preview:

Question, inquiry Ac þá word secgendum óðru sócn and frignung (fríninge, áxung, v.ll.) on mód becumen sed mihi haec dicenti alia suboritur quaestio, Gr. D. 137, 29.

Linked entry: frægning

ge-hendan

Entry preview:

gehede, MS., the prose corresponding to the passage is :-- Ǽr hé geféhþ ꝥ ꝥ hé æfter spyreð, Bt. 39, I; F. 212, l) ðæt hé æfter spyrede, Met. 27, 15. Hig beóþ gelæhte ł; gehende on heora módignysse comprehendantur in superbia sua, Ps. L. 58, 13

híwcúþlíce

(adv.)
Entry preview:

Hé wæs gebunden tó híwcúþlíce (heów-, v. l.) mid freóndlicre lufan amicitiis familiariter obstrictus, Gr. D. 3. 28. Hé híwcúðlíce mid him wæs ei familiarissimus fuit, 14, 10.

oden

Entry preview:

Man sceal habban . . . tó odene fligel, 264, 8

rípan

Entry preview:

Mid his ritterum þe rípdon his corn, Hml. A. 108, 199. Sé ðe rípe qui metit, Jn. R. 4, 36. Lytel sáwan . . . lytel rípan, Past. 285, 24. Me mæig on hærfeste rípan, Angl. ix. 261, 14

coorta

(n.)
Grammar
coorta, an; m.

A band of soldierscohort cohors

Entry preview:

days, one thousand five hundred men Ors. 5, 12; Bos. 111, 14, 17

or-þanc

(adj.)
Grammar
or-þanc, adj.

Cunning, skilful

Entry preview:

þurh hrycg wrecen hongaþ under án orþonc píl, óðer on heáfde, Exon. Th. 403, 23; Rá. 22, 12. Hwǽr com heora snyttro and seó orþonce gláunes, and se ðe gebregdnan dómas démde ? Blickl. Homl. 99, 31

ge-biddan

Entry preview:

Menn gebiddaþ him tó þyssum beácne ( the Cross ), Kr. 83. ꝥ hí í to pray for, a person 'Gebide for míne sunu'. . . Se hálga gebæd for þæt seóce cyld, Hml. S. 3, 307-11. Gebide for me, 23 b, 718. ꝥ hé for hine gebidde, Bt. proem.

be-windan

(v.)
Grammar
be-windan, bi-windan; p. -wand, -wond, pl. -wundon; pp. -wunden; v. a.

To wind or bind around or about, entwine, wrap, enwrap, encircle, surround, wind, turnamplecti, involvere, cingere, circumdare, volvere

Entry preview:

Mec mon folmum biwond, and mec ðá on þeóstre alegde biwundenne mid wonnum cláðum one with hands enwrapped me, and then laid me in darkness enwrapped in dusky clothes, Exon. 28 b; Th. 87, 9-12; Cri. 1422-1424.

ge-cígan

(v.)
Grammar
ge-cígan, -cígean, -cýgan, -cégan; p. -cígde, -cýgde, -cégde; pp. -cíged, -cýged, -cýgd, -céged [ge, cígan to call]; v. trans.

To callnamecall uponinvokecall forthprovokeincitevocarenominareinvocareprovocareincitare

Entry preview:

On dagum mínum ic gecýge hine in diebus meis invocabo eum, Ps. Lamb. 114, 2. He gecýgde me invocavit me, Ps. Spl. 88, 26. Hine hí gecýgdon eum provocaverunt, Ps. Spl. 77, 4. Ða to yrre beóþ gecígde they shall be provoked to anger, Ps. Th. 7, 7.

wiþer-winna

(n.)
Grammar
wiþer-winna, an; m.

An adversaryopponentenemy

Entry preview:

Ðonne ðú gǽst on wege mid ðínum wiðerwinnan (cum adversario tuo ) tó hwylcum ealdre, Lk. Skt. 12, 58. Wrec wið mínne wiðerwinnan, 18, 3. Wiþerwinnan conluctatorem, i. oppugnatorem, Scint. 151, 4.

weás

(adv.)
Grammar
weás, adv.

By chance, by accident, fortuitously

Entry preview:

Ic wolde witan hwæþer ðæt áuht sié ðæt wé oft gehióraþ ðæt men cweþaþ be sumum þingum ðæt hit scyle weás gebyrian. ...

spówan

(v.)
Grammar
spówan, speów

To succeed.to be successfulit succeeds with a person (dat.)

Entry preview:

To succeed. used personally with instrumental of that in which the person succeeds, to be successful Hú mæg hé ǽnige gewinne wið spówan how can he succeed in any struggle with me? Nar. 16, 20. Ne mót ic ǽnige rihte spówan, Elen.

lád-teów

(n.)
Grammar
lád-teów, es; m.

A leaderguideconductorgeneral

Entry preview:

Ealle míne ládþeówas ðe mec on swelc earfeðo gelǽddon locorum demonstratores qui nos in insidias deducebant, Nar. 16, 25. In Mt. Kmbl.

ge-writ

Entry preview:

On gewritum (-wurittum, L.) in scribturis, Mt. 21, 42. Gé nyton þa hálgan gewritu (giwriotu, R., gewuritto, L.) non scientes scripturas, Mk. 12, 24. Ðá gewuriotto, Mt. L. 22, 29. Ðá gewriotu (gewriotto, L.), Lk.

ge-niðerian

(v.)
Grammar
ge-niðerian, -niðrian, -neðerian, -nyðerian; p. ode, ade; pp. od, ad

To put down, bring low, subdue, humiliate, condemn

Entry preview:

Alle geniðradon hine omnes condemnaverunt eum, Mk. Skt. Lind.14, 64. On Godes dóme geniðerod condemned at God's judgment, Homl. Th. i. 60, 33. Geniðrad damnatus, Mt. Kmbl. Lind. 27, 3: Mk. Skt. Lind. 16, 16.

á-lǽdan

Entry preview:

Hé álǽdde ( eduxit ) fram þám pytte yrmða, Ps. Th. 39, 1. Út álǽdde explicuit, Wrt. Voc. ii. 145, 14. Þá þe mid him ætfleón mihton hé út álǽdde, Chr. 1072; P. 208, 27. Álǽd út of þyssum bendum, Bl. H. 87, 33.

snell

(adj.)
Grammar
snell, snel; adj.

Quick, active, strongof rapid movement, quick, rapid, swiftactive, prompt, ready, quick in action, bold keen, severe; sharp acute firm, determined bold, active alacer, acer, agilis, strenuus, robustus, pernix valiant, brave; ready of speech, eloquent

Entry preview:

[Snel (strong, 2nd MS.) cniht wes Carric Laym. 28860.]