ge-miltsian
Entry preview:
Rdr. 24, ii. to make mild Gemiltsa þín mód mé tó góde, sile þíne áre þínum earminge, Hy. 2, 2
ge-dwelian
Entry preview:
To lead astray. in a physical sense Hí hine geseón ne mihton, and hý swá mid blindnysse wurdon gedwelede (-dwealde, v.l.) ꝥ hí eft of þám mynstre ídelhende hwurfon ( sic sua caecitate frusirati a monasterio sunt vacui regressi), Gr.
sæl
A hall
Entry preview:
Hý sæl timbred (æltimbred, MS., the alliteration requires s) ongytan mihton; ðæt wæs foremǽrost receda, 620; B. 307. Heorot ( Hrothgar's hall ), sincfáge sel, 336; B. 167. Geond ðæt síde sel, Andr. Kmbl. 1523; An. 763.
mund
a hand ⬩ a hand ⬩ protection ⬩ Guardianship ⬩ A protector ⬩ guardian ⬩ protection ⬩ guardianship extended by the king to the subject ⬩ the king's peace, by the head of a family to its members ⬩ the fine paid for violation of mund
Entry preview:
Gif hý him syððan ne dóþ mete ne munde if afterwards they do not feed or shelter him, L. Edm. S. l; Th. i. 248, 7. Gif mete and munde ðam ðe ðæs beþurfe, L. Pen. 15; Th. ii. 282, 25 : Hy. 7, 48; Hy. Grn. ii. 288, 48.
Linked entry: mundian
teón
Entry preview:
Hý teóþ ðé ðæs ðe hý sylfe habbaþ, Prov. Kmbl. 12. Hé teáh hiene ðæt hé his ungerisno sprǽce wið ða senatos he (Philip) charged him (Demetrius, his son) that he had spoken disparagingly of him to the senate, Ors. 4, 11; Swt. 206, 28.
reord
Speech, tongue, language, voice;
Entry preview:
Hý mislíce mongum reordum wóðe hófun, Exon. Th. 156, 6; Gú. 870. Fugla cynn songe lofiaþ, mǽraþ módigne meaglum reordum, 221, 22; Ph. 338. Hé ús syleþ missenlícu mód, monge reorde, 334, 9; Gn. Ex. 13
Linked entry: ge-reord
wrégan
To bewray ⬩ accuse ⬩ denounce ⬩ to accuse ⬩ to accuse ⬩ to accuse ⬩ to denounce
Entry preview:
Mid ðý ðe hyne wrégdon ðæra sacerda ealdras cum accusaretur a principibus sacerdotum. Mt. Kmbl. 27, 12 : Jn. Skt. 8, 10. Ðæt hí wtéhton hyne ut accusarent eum, Mt. Kmbl. 12, 10: Homl. Th. i. 570, 21. Ðé wrég te accusa, Scint. 165, 1.
slǽwþ
Entry preview:
Slǽwþum torporibus, Hymn. Surt. 4, 10
á
Entry preview:
Á on worlda forþ, Hy. 7, 123. Á tó worulde forþ, 6, 13. Á tó worulde, á bútan ende, Sae. 315. A bútan ende éce, Cri. 415. Á tó ealdre, Dóm. 29.
sorh
care ⬩ anxiety ⬩ sorrow ⬩ grief ⬩ affliction ⬩ trouble ⬩ sorrow, care ⬩ cura, solicitudo, angor, moeror, labor ⬩ care, sorrow
Entry preview:
Hyge wearð mongum blissad sáwlum, sorge tóglidene, 71, 31; Cri. 1164. Sorga sárost, 122, 19; Gen. 2029. Sorga mǽst, 308, 22; Sat. 696. Weána gehwylcne, sídra sorga, Beo. Th. 300; B. 149.
Linked entry: sorg
dæg
Entry preview:
Hyt wæs þá on dæg restedæg it was the sabbath at that time, Nic. 7, 5. Hyt wæs on dæg þá gé mé beclýsdon it was at the time when you shut me up, 10, 35: Chr. 1083; P. 215, 7. Oþ þisne andweardan dæg up to the present time, 851; P. 64, 23.
þing-rǽden
Entry preview:
Andrew's) þingrǽdenum tuis intercessionibus, Hymn. Surt. 126, 8. Þurh heora menigfealdan þingrǽdena, Homl. Th. i. 556, 19
un-tígan
To untie ⬩ unbind ⬩ loose
Entry preview:
Gyt gemétaþ assan folan getíged ... untígaþ hyne. Gif inc hwá áhsaþ hwí gyt hyne untígeaþ ... Ðá hig hine untígdon, ðá cwǽdon ða hláfordas: 'Hwí untíge gé ðæne folan,' 19, 30-33: Mk. Skt. 11, 2-4. Petrus ðone ryððan untígde, Homl. Th. i. 374, 2.
ge-efenlǽcan
Entry preview:
Hyre geeuenlǽhton hyre cnihtas, Hml. S. 2, 101. Þínum Drihtne geefenlǽc, 21, 371. Wé sceolon geefenlǽcan þysum hyrdum, and wuldrian úrne Drihten, Hml. Th. i. 44, i. absolute Nelle þú geeuenlǽcan mid þám áwyrgendum noli emulari in malignantibus, Ps.
bysmerian
Entry preview:
Ða wegférendan hyne bysmeredon prætereuntes blasphemabant eum, Mt. Bos. 27, 39, 41. Ne bysmra ðú ðínne mǽg non faies calumniam proximo tuo, Lev. 19, 13.
Linked entries: bysmorian bysmrian bysmrigan beosmriende bismærian bismerian bismiriende bismrian
heofon-ríce
Entry preview:
Heofonríces hyht, helle wítu, An. 1054. Hefonríces þolian, Gen. 633. Þæt we sculon cuman of þisse worolde tó úres Fæder oeðle, ꝥ is tó heofonríce, Ors. 5, 14; S. 248, 28: Sat. 216. On heofonríce eádge mid englum, Cri. 1246: 1639.
mynetere
a moneyer ⬩ a money-changer ⬩ money-dealer ⬩ a minter ⬩ one who coins
Entry preview:
Hyt gebyrede ðæt ðú befæstest mín feoh mynyterum, Mt. Kmbl. 25, 27: Homl. Th. ii. 554, 8. Hé gemétte sittende myneteras, Jn. 2, 14. a minter, one who coins Mynetere monetarius, Wrt. Voc. i. 57, 33. Be myneterum . . .
Linked entry: mynet-smiððe
scóh
Entry preview:
B.) byþ fixen hýd, Lchdm. i. 342, 11. Þuong scóes (giscóes, Rush.) corrigiam calciamenti, Jn. Skt. Lind. 1, 27. Dó on ðínne winstran scó, Lchdm. i. 396, 3. Scóe calciamentum, Ps. Spl. T. 59, 9. Scós galliculae, Wrt. Voc. ii. 41, 53.
þeówen
Entry preview:
Ðá com tó hym án þeówyn (-en, MS. A.) accessit ad eum una ancilla, Mt. Kmbl. 26, 69. Seó Godes ðeówen, Bd. 4, 9; S. 576, 14: Homl. Skt. ii. 23 b, 192. Nergendes þeówen ( Judith ), Judth. Thw. 22, 23; Jud. 74. Ic Luba eáðmód Godes ðíwen, Chart.