Bosworth Toller's

Anglo-Saxon

Dictionary online

lícettan

(v.)
Grammar
lícettan, p. te

To feignpretendsimulate

Entry preview:

To feign, pretend, profess falsely, simulate Forðam seó orsorge wyrd simle líhþ and lícet ðæt mon scyle wénan ðæt beó is sió sóþe gesǽlþ illa [prospera fortuna] enim specie felicitatis, cum videtur blanda, mentitur, Bt. 20; Fox 70, 30.

Linked entry: líccettan

hwæt-scipe

(n.)
Grammar
hwæt-scipe, es; m.

Quicknessboldnessbraveryvalour

Entry preview:

Quickness, boldness, bravery, valour Oft mon biþ swíðe rempende and rǽsþ suíðe dollíce on ǽlc weorc and hrædlíce and ðeáh wénaþ men ðæt hit síe for arodscipe and hwætscipe sæpe præcipitata actio velocitatis efficacia putatur, Past. 20, 1; Swt. 149, 13

lang-fǽre

(adj.)
Grammar
lang-fǽre, adj.

Lastingenduringold

Entry preview:

Swá eác treówa gif hí beóþ on fullum mónan geheáwene hí beóþ heardran and langfǽrran tó getimbrunge so too trees, if they are cut down at the full moon, are harder and more lasting for building, Homl. Th. i. 102, 23

Linked entries: leng-fǽrra -fǽre

magu-timber

(n.)
Grammar
magu-timber, es; n.

A childprogenyall those who are born

Entry preview:

Mé sealde sunu sigora waldend, and mé cearsorge mid ðýs magotimbre of móde ásceáf, 55; Th. 68, 10; Gen. 1115. [Cf.

meagol

(adj.)
Grammar
meagol, <b>, megol;</b> adj.

Earneststrenuousfirm

Entry preview:

Earnest, strenuous, firm Ðæt ic Gode and Sancta Marian meaglum móde on éce yrfe geseald hæbbe what I, with mind immovable, have given as a perpetual inheritance to God and St.

óþ-swerian

(v.)
Entry preview:

Gif mon tó ðam men feoh getéme ðe his ǽr óþswaren (ætsworen, MS. B. ) hæfde, and æft óþswerian wille, ðþswerige (æt-, MS. B. ) be ðam wíte . . . Gif hé óþswerian nylle . . . . L. In. 35; Th. i. 124, 10-12

pyle

(n.)
Grammar
pyle, es; m.
Entry preview:

Hit wæs þeáw mid him ðæt mon ymbe .xii. mónaþ dyde ǽlces consules seti áne pyle hiérre ðonne hit ǽr wæs, Ors. 5, 11 ; Swt. 236, 7

Linked entries: pile pylu

ge-hwæðer

(pronoun.)
Grammar
ge-hwæðer, pron.

Botheacheitheruterquepromiscuus

Entry preview:

Ðǽr wearþ monig mon ofslægen on gehwæðre hond there was many a man slain on each side, Chr. 853; Erl. 68, 19 : 871; Erl. 74, 12

Linked entry: ge-hwæðeres

sicerian

(v.)
Grammar
sicerian, p. ode
Entry preview:

To ooze, of a fluid, to make way through a small opening Swíðe lytlum siceraþ ðæt wæter and swíðe dégellíce on ðæt hlece scip and ðeáh hit wilnaþ ðæs ilcan ðe sió hlúde ýð, ðéþ on ðære hreón sǽ búton hit mon ǽr út áweorpe by very small quantities and

swíþlíce

(adv.)
Grammar
swíþlíce, adv.
Entry preview:

Swá sárige on hiora móde and swá swíðlíce gedréfed permotae, Ors. 1, 10; Swt. 44, 30. Ic wát ðæt ðú woldest swíþe swíþlíce beón onǽled quanto ardore flagrares, Bt. 22, 2; Fox 78, 3. Ðá wunode se hálga wer on ancerlífe swíðlíce stíðe, Homl.

un-mǽle

(adj.)
Grammar
un-mǽle, adj.

Spotlesswithout marks or spotsimmaculatevirgin

Entry preview:

Hát unmǽlne mon gefeccean swígende ongeán streáme healfne sester yrnendes wæteres, Lchdm. iii. 10, 31. Þé ( the Virgin Mary ) unmǽle ǽlces þinges, Exon. Th. 21, 11; Cri. 333. Hé on fǽmnan ástág, mægeð unmǽle, 45, 18; Cri. 721

Linked entries: mǽle mǽle

un-gleáwlíce

(adv.)
Grammar
un-gleáwlíce, adv.

Without understandingwithout sagacityunwiselyimprudently

Entry preview:

Gif hé ðære styringe ne wiðstent, ðonne gescient hé ða gódan weorc ðe hé oft ǽr on stillum móde ðurhteáh, and suá ungleáulíce for ðæm scyfe ðære styringe suíðe hrædlíce tówierpð ða gódan weorc ðe hé longe ǽr foreðonclíce timbrede qui, dum perturbationi

æt-feallan

Entry preview:

S. 23, 373. desertion Se lǽweda mót óðre síðe wífigan, gyf his wíf him ætfylð, Ll. Th. ii. 346, 22. His frýnd him ætfeallað. Hml. S. 12, 85 : Wlfst. 142, 6. to befall, come upon Hé bið ácólod and for þon ælfilð him wæterbolla, Lch. ii. 206, ll.

ceáp-gyld

Entry preview:

Sylle mon ꝥ ceápgyld ðám ðe ꝥ yrfe ( the stolen cattle ) áge, 258, 11. Healde se landhláford ꝥ forstolene orf and þæs orfes ceápgyld, 276, 15. ꝥ ceápgild (for)gildan, 200, 16: 208, 22

for-gitan

Entry preview:

On ðǽre gesundfulnesse mon forgiett (-git, v. l.) his selfes, Past. 35, 6. Hit forgiteð his ágenes gódes, Gr. D. 6, 11. Heó forgeat ꝥ heó hine mid ródetácne gebletsode (ne gebledsode, v. l.) eam signo crucis benedicere oblita est, 30, 34.

hrútan

Entry preview:

Add: to make a noise, rumble, rattle Went hié sió wamb and hrýt and gefélð sár þonne se mon mete þiged, Lch. ii. 216, 20. Ne mé hrútende (v.

mǽnan

(v.)
Grammar
mǽnan, to lament. I.
Entry preview:

Add Hé wépende mǽnde þá unáre þe mon him búton gewyrhton dyde deplorans injurias suas Ors. 5, 12; S. 240, 9. Giweópun alle and mǽndun ðá ilca flebant omnes et plangebant illam Lk. R. L. 8, 52.

nebb

Entry preview:

Ðá hé ætsacan wolde, ðá sǽde him mon ðæt tó tácne, C. D. ii. 134, 28. Þú gesceáwast ðæs mannes neb, and God sceáwað his heortan, Hml. Th. i. 288, 6.

on-settan

Entry preview:

Add: to impose, place one object on another; imponere, superponere Gif mon on níwne weall hefigne hrôf onsett structuris recentibus si tignorum pondus superponitur, Past. 383, 33. Onsettað on (ofer, R. ) scyldrum imponit in umeros, Lk. L. 15, 5.

wealdende

(v.; adj.; part.)
Grammar
wealdende, adj. (ptcpl.)

Ruling powerful

Entry preview:

Hwæþer ðú nú wéne ðæt ðæs cyninges geférrǽden and se wela and se anweald ðe hé gifþ his deórlingum mæge ǽnigne mon gedón weligne oððe wealdendne? an vero regna regumque familiaritas efficere potentem valent? 29, 1; Fox 102, 4.

Linked entry: ge-wealdende