murnan
Entry preview:
Substitute: <b>murnan</b> ; p. mearn; also wk. murnde. Take here the examples given under meornan in Dict., and add: Oferfyll bið þǽre sáwle feónd . . . hit ne murneð for nánum men, ne for fæder ne for méder ne for bróðter ne for swustor,
sténan
Entry preview:
Substitute: <b>stenan</b>; p. stæn, pl. stǽnon. of a person, to roar, groan loudly Ic grymetige and stene mid ealle móde rugiebam a gemitu cordis mei, Ps. Th. 37, 8. of sound made with things, to roar, sound loudly Cóm ðá wigena hleó þegna
tó-hwirfan
Entry preview:
To overturn Tóhwyrfd eversus, Ps. L. 117, 13
Linked entry: hwirfan
sǽlan
to fasten with a cord ⬩ to restrain, repress, confine
Entry preview:
to fasten with a cord Hé sǽlde tó sande sídfæðmed scip oncerbendum fæst, Beo. Th. 3838; B. 1917. Wedera leóde sǽwudu sǽldon, 457; B. 226. Hwǽr wé sǽlan sceolon sǽhengestas ancrum fæste, Exon. Th. 54, 3; Cri. 863. Ymb geofenes stæþ gearwe stódon sǽlde
scǽnan
To break
Entry preview:
To break Ðá cómon ða cempan, and sóna ðæra sceaðena sceancan tóbrǽcon. Hí gemétton Crist deádne, and his hálgan sceancan scǽnan ne dorston, Homl. Th. ii. 260, 10. Ða gemettan ne móston ðæs lambes bán scǽnan, ne ða cempan ne móston tóbrecan his (Christ's
sceón
To go quickly, fly
Entry preview:
To go quickly, fly : — Ðonne ic forþ sció when I depart (die), Cd. Th. 67, 20 ; Gen. 1103. Ðæt fýr scýde (scynde ?) tó ðám ðe ða scylde worhton, 232, 26 ; Dan. 266
wǽfan
To wrap up ⬩ clothe
Entry preview:
To wrap up, clothe Utan wǽfan nacode, Wulfst. 119, 6
wǽgan
To vex ⬩ harass ⬩ afflict
Entry preview:
To vex, harass, afflict Hé het hí swingan, wítum wǽgan, Exon. Th. 251, 10; Jul. 143. Ðæt gé mec tó wundre wǽgan mótun (cf. erlós skulun wégian mi te wundrun, dót mi wíties filu, Hél. 3088), 124, 22; Gú. 341
wǽlan
To vex ⬩ torment ⬩ afflict
Entry preview:
To vex, torment, afflict Ðæt hý his líchoman leng ne móstan wítum wǽlan. Exon. Th. 127, 34; Gú. 396. Dogter mín is yfle from deófle wǽled filia mea male a daemonio vexatur, Mt. Kmbl. Rush. 15, 22. Hé is yfle wǽlid male torquetur, 8, 6
Linked entry: ge-wǽlan
wéman
To allure ⬩ attract ⬩ persuade ⬩ entice
Entry preview:
To allure, attract,persuade, entice in a good sense Ða gesetednessa ðe tó hálgum mægenum wǽmaþ Lchdm. iii. 440, 24. Hine mon georne wéme ðæt hé wununge healde suadeatur ut stet R. Ben. 109, 22. Ðæt wé tó ǽlcan rihte ús sylfe wenian and wéman Wulfst.
Linked entry: wǽman
ǽfen-gereordian
To provide with supper
Entry preview:
To provide with supper Dagum on ðám ǽfengereorde synt gebróþru diebus quibus cenaturi sunt fratres, Angl. xiii. 437, 1030
bréman
celebrated ⬩ To celebrate, solemnise, make famous, have in honour ⬩ celebrare, honorare
Entry preview:
To celebrate, solemnise, make famous, have in honour; celebrare, honorare Ðæt hie ðæt hálige gerýne bréman mǽgen that they may celebrate the holy mystery [i. e. the sacrament ], L. E. I. 4; Th. ii. 404, 27. Á brémende ever celebrating, Exon. 13 a; Th
Linked entries: á-brémende brémen
bremman
To rage, roar; ⬩ rudere, fremere
Entry preview:
To rage, roar; rudere, fremere Bremman rudere, Cot. 192. Bremmende rudens, 192. Bremmde fremuit, Jn. Lind. War. 11, 33, 38
GÝMAN
To care for ⬩ take care of ⬩ take heed to ⬩ heed ⬩ observe ⬩ regard ⬩ keep
Entry preview:
To care for, take care of, take heed to, heed, observe, regard, keep; cum gen. acc Ic gýme mín wedd I will keep my covenant, Lev. 26, 42. Ic geornor gýme ymb ðæs gǽstes forwyrd ðonne ðæs líchoman I care more earnestly about the spirit's destruction than
hǽlan
To heal, make whole, cure, make safe, save ⬩ sanare, salvare ⬩ sanare, curare, salvare
Entry preview:
To heal, make whole, cure, make safe, save; sanare, salvare Ys hyt álýfed tó hǽlenne on restedagum si licet sabbatis curare, Mt. Bos. 12, 10. Earm heora ne hǽlþ hig brachium eorum non salvavit eos, Ps. Spl. 43, 4. Sweord mín ne hǽlþ mé gladius meus non
hǽman
To lie with, have intercourse with, to marry ⬩ concumbere, coire, nubere
Entry preview:
To lie with, have intercourse with, to marry; concumbere, coire, nubere Wit wǽron swíðe unróte geworden for ðý hǽmede ðe wé wéndon ðæt wit hǽman sceoldon we became very sad on account of the intercourse that we expected we should be obliged to have,
ofer-fylgan
To pursue, persecute, attack
Entry preview:
To pursue, persecute, attack Gif ðæm móde mon tó ungemetlíce mid ðære þreápunga oferfylgþ si mentem immoderata increpatio affligit, Past. 21, 7; Swt. 167, 15. Ðonne ða iersigendan menn óðrum monnum oferfylgeaþ tó ðon suíðe ðæt hit mon forberan ne mæg
on-ǽlan
to set fire to, to ignite, kindle ⬩ to burn (cf. anneal), consume by burning ⬩ to make hot with fire ⬩ to make hot (in a metaphorical sense), to inflame, to excite intense feeling, to kindle passions
Entry preview:
to set fire to, to ignite, kindle (lit. and figurative) Hú ne onǽlþ accendit heó hyre leóhtfæt? Lk. Skt. 15, 8. Hé hiene onǽlþ mid ðam tapure ðæs godcundan liéges, Past. 36; Swt. 259, 12. Ne byrnþ on ðé ðæt ðæt ðú on lífe ne onǽldest þurh leahtras, Homl
on-bærnan
to set fire to, to light (a fire), to kindle ⬩ to burn, consume by burning ⬩ to heat, inflame ⬩ to kindle desire for anything, to incite
Entry preview:
to set fire to, to light (a fire), to kindle literal Hié hié mid flexe bewundon and onbærndon hit they wrapped them round with flax, and set fire to it, Ors. 4, l; Swt. 158, 6. Ðá héton ða déman micel fýr onbærnan, Shrn. 53, 15: Exon. Th. 277, 11; Jul
on-bígan
To cause to bend, to subdue
Entry preview:
To cause to bend, to subdue Heó míne sáwle onbígdon incurvaverunt animam meam, Ps. Th. 56, 7. Heora módes heánesse ealle eorþcyningas onbégan mihton their loftiness of soul could make all the kings of the earth to bend, Blickl. Homl. 119, 21
Linked entry: on-býgan