FREÓLS
freedom ⬩ immunity ⬩ privilege ⬩ lībertas ⬩ immūnĭtas ⬩ privĭlēgium ⬩ a time of freedom ⬩ a holy day ⬩ feast ⬩ festival ⬩ the celebration of a festival ⬩ festum ⬩ festi celebratio
Entry preview:
Gif man his mæn an wiofode freóls gefe, se síe folcfrý if any one give freedom to his man at the altar, let him be folk-free, L. Win. 8; Th. i. 38, 15: Cod. Dipl. 925; Kmbl. iv. 263, 27.
GÁST
the breath ⬩ hālĭtus ⬩ spīrāmen ⬩ the spirit ⬩ soul ⬩ GHOST ⬩ spīrĭtus ⬩ anĭmus ⬩ ănĭma
Entry preview:
Folc wæs afǽred, flódegsa becwom gástas geómre the folk was affrighted, the flood-dread seized on the sad souls, 166; Th. 206, 5; Exod. 447. Se hálga Gást the holy Ghost; Spīrĭtus sanctus, Mk. Bos. 13, 11 : Lk. Bos. 1, 15, 35 : 2, 25, 26 : Jn.
un-gerád
stupidity ⬩ folly ⬩ unreason ⬩ discord ⬩ disagreement ⬩ variance
Entry preview:
stupidity, folly, unreason Fela dyslíce dǽda deriaþ mancynne oððe for ánwylnysse oððe for ungeráde; swá swá sume menn dóð, ðe dyslíce fæstaþ ofer heora mihte ... Nú gesettan ða hálgan fæderas ðæt wé fæston mid geráde, Homl.
wealca
a roller ⬩ a wave ⬩ billow ⬩ a garment that may be rolled round a person ⬩ a muffler ⬩ wrap ⬩ veil.
Entry preview:
Similar entries v. ge-wealc Streám út áweóll, fleów ofer foldan, fámige walcan eorðan þehton, miclade mereflód, Andr. Kmbl. 3047 ; An. 1526. a garment that may be rolled round a person, a muffler, wrap, veil.
ge-lǽdan
To lead ⬩ conduct ⬩ bear ⬩ bring ⬩ derive ⬩ bring out ⬩ bring forth ⬩ produce ⬩ bring up ⬩ dūcĕre ⬩ dedūcĕre ⬩ ăgĕre ⬩ indūcĕre ⬩ deferre ⬩ perferre ⬩ derīvāre ⬩ edūcĕre ⬩ prodūcĕre ⬩ edŭcāre
Entry preview:
Ðæt gé on fára folc feorh gelǽddon that ye would lead your life among a hostile people, Andr. Kmbl. 860; An. 430. Gelǽd me on rihtwísnesse ðínre deduc me in justĭtia tua, Ps. Lamb. 5, 9 : 138, 23.
á-hreddan
Entry preview:
Hé áhredde ꝥ folc wiþ þone hunger, Gen. pref. Thw. 3, 23. Hí his mágas áhredde wið heora réðnysse, Hml. S. 25, 409. ꝥ hé ús áhredde wið þone feónd, 26, 20. Ic wylle áhreddan míne eówde wið eów, Hml. Th. i. 242, 13.
twégen
Entry preview:
Bring mé twá ða betstan tyccenu, Gen. 27, 9, Ofer tú folc, Bd. 3, 21; S. 551, 33. used substantively, absolutely Twégen of his leorningcnihtum, Jn. Skt. 1, 35, Twégen of eów, Mt. Kmbl. 18, 19.
nemnan
Entry preview:
Þú nemst bys naman Hǽlend, Mt. 1, 21. add Þ héhste gód þe wé nemnaþ God, Bt. 39, 7 ; F. 220, 31. Þone swylcne seócne lǽcas nemniað gewitleásne, Gr. D. 247, 14. Hér wé magon gehiéran, ðá hé be ðǽm wróhtgeornan secgean wolde, ðæt hé hine nemde se áworpna
ge-frægen
Heard of ⬩ known
Entry preview:
Ðara ðe ic ofer foldan gefrægen hæbbe of those that I have heard of on earth, Exon. 85 a; Th. 319, 25; Víd. 17 : Beo. Th. 2397; B. 1196 : Andr. Kmbl. 1374; An. 687 : 2122; An. 1062. Gefregen, Exon. 53 b; Th. 188, 14; Az. 45
hyge-leást
Entry preview:
Add: hyge-líst. folly, buffoonery, extravagance ꝥ ne higeleást geméte (ge higeleás méte, MS.) tende ut non scurilitas inveniat fomitem, R. Ben. I. 75, 17.
neát
Entry preview:
Hé þás foldan gefylde swíðe mislicum neáta cynnum (cf. mid mistlicum cynrenum nétena, Bt.33, 4; F. 132, 26), Met. 249-.Men and neát (nýtenu, Ps. Th. Rdr.) homines et iumenta, Ps. Vos. Srt. Cam. 35, 7. Add
reord-berend
One gifted with speech, a man;
Entry preview:
Ealle reordberend, hæleþ geond foldan, Exon. Th. 18, 4; Cri. 278. Reordberende, earme eorþware, 24, 8; Cri. 381 : 63, 26; Cri. 1025.C Sceall ǽghwylc reordberendra riht gehýran, Elen. Kmbl. 2561; El. 1282. Ðǽr leán cumaþ reordberendum, Exon.
frox
A frog ⬩ rāna
Entry preview:
A frog; rāna To ðé and to ðínum folce and in to eallum ðínum þeówum gáþ ða froxas ad te et ad pŏpŭlum tuum et ad omnes servos tuos intrābunt rānæ, Ex. 8, 4, 6, 9, 11, 13: Ors. 1, 7; Bos. 29, 25.
Linked entry: FROGGA
HEORTE
The HEART
Entry preview:
Óþ ðæt him heortan blód foldan geséceþ until his heart's blood seek the earth, Salm. Kmbl. 314; Sal. 156 Wyxþ windon ðære heortan wind waxeth in the heart, L. M. 1, 17 ; Lchdm. ii. 60, 7.
ge-fleard
Entry preview:
Add: mad, wicked folly Ælce onscununge gefleardes hatað God omne exsecramentum erroris odit Deus, Scint. 66, 17. Micle betere is ǽlcum crístenum men þæt hé náne wæccan æt cyrican næbbe, þonne hé þǽr wacyge mid ǽnigan geflearde, Wlfst. 279, 13.
hnígan
to bend ⬩ to bend
Entry preview:
Hí feóllan on foldan, and tó fótum hnigon, 533. to sink to a lower position, Rä. 4, 63: Sat. 375 (in Dict.)
tó-sígan
To fall to pieces, ⬩ to decay, ⬩ get worn out
Entry preview:
Binnon feówertig geára fæcenæs nán man gelegerod on eallum ðam folce, ne heora reáf næs tósigen (cf. vestimentum tuum nequaquam vetustate defecit, et pes tuus non est subtritus, en quadrigesimus annus est. Deut. 8, 4), ii. 196, 14
set
Entry preview:
Ða Deniscan sǽeton ðǽr behindan, 91, 1), Chr. 894 ; Erl. 90, 19-22. of animals, a place where animals are kept, a stall, fold, or where they feed, pastures -Seotu bucitum (cf. hrýðra fald bucetum, Wrt. Voc. i. 15, 22), Txts. 47, 339.
Sicilie
Entry preview:
Sicilia folc, burh, 4, 6 ; Swt. 170, 20, 30. Sicilia íglond insulas Siciliae, Swt. 172, 30. On Sicilium in Sicilia, 4, 4; Swt. 164, 23: 5, 3; Swt. 222, 27. Of Sicilium ex Sicilia, 4, 6; Swt. 174, 20.
þeówan
Entry preview:
Israhéla folc on hæftnéde Babiloniscum cyninge þeówde, Homl. Th. ii. 84, 27: 66, 9. Hé Drihtne ðeówde Domino servierat, Bd. 4, 24; S. 599, 9. Ic him geornlícor ðeódde illis impensius servire curavi, 2, 13; S. 516, 9.