Bosworth Toller's

Anglo-Saxon

Dictionary online

smeaþancollíce

(adv.)
Entry preview:

Hí embe þæt heofonlice líf geornlíce smeádon swýðe smeáþancollíce, Hml. S. 3, 509. Add

trahtnian

(v.)
Entry preview:

Þæt hí ðǽra bóca andgit him trahtnodon, Hml. Th. ii. 96, 28. Wé ne magon þisne part fullíce trahtnian on Engliscum gereorde, Ælfc. Gr. Z. 240, 16

dóm

Entry preview:

Voc. ii. 23, 54. a sentence, doom Se dóm þæt hire wæs tó gecweden, ꝥ heó cende on sáre, Bl. H. 3, 8. Se mon þe nú démeþ þǽm earmum búton mildheortnesse, þonne biþ þám eft heard dóm geteód, 95, 36.

ge-hiwian

(v.)
Grammar
ge-hiwian, l. ge-híwian,
Entry preview:

Nis nán wyrse yfel . . . þonne þæt gehíwode yfel ( evil that is made to appear good ), for ðám deófol sylf hit gefadað and gehýwað tó þám þæt þæt þincð ǽrest gód þe wyrð yfel on ende, Wlfst. 54, 4-11. to assume an appearance or character not belonging

Linked entry: ge-hiwad

for-lǽtan

to letpermitallowsufferto sufferto letgrantto leaveto leaveto leaveconsumingto leave aloneleave undoneabstain fromneglectto leave outomitto spareleave toto leavequitto abandonforsakedesertabandonto leaveto leaveto leavedieto defendto abandonto leaveto abandonto leaveto leave ofgive upto abandonabandonto let goto restrainto releaserestoreto give uprelinquishto remitforgiveto loseto put awaydismisslay asideto send

Entry preview:

Þæt wé ne lufian tó swýþe ꝥ ꝥ wé forlǽton sceolan, ne þæt ne forlǽtan tó swíþe ꝥ wé écelíce habban sceolan, Bl. H. 111, 21.

lufu

Entry preview:

Hit þúhte him feáwa daga for þǽre lufe þe hé tó hire hæfde, Gen. 29, 20. Heó þæs beornes lufan wiðhogde, Jul. 41. Hé sinhígscipas gesamnaþ mid clǽnlicre lufe hic conjugii sacrum castis nectit amoribus, Bt. 21 ; F. 74, 38.

ge-dréfan

Entry preview:

Seó stemn þǽre heortan bið swíþe gedréfed on þǽm gebede, Bl. H. 19, 10. Wearð seó æðele gedryht gedréfed þurh þæs deófles gehygdo.

on-hagian

(v.)
Entry preview:

Add: absolute Beód mé þæt þæt þú wylle, ic hyt ongynne, gyf mé onhagað impera quaevis dura, quae tamen in mea potestate sint, per quae me quo desidero perventurum esse non dubitem, Solil. H. 46, 5.

á-hwettan

Entry preview:

His mód wæs mid þǽm bismre áhwet hac contumelia quasi cote ad virtutem usus est, 6, 30; S. 280, 14. Add

Linked entry: hwettan

á-feohtan

(v.)
Entry preview:

To Fight one's way, make one's way by fighting Þæt sume þurh ealle þá truman út áfuhten, gif hié mehten, Ors. 5, 7; S. 230, 21

á-fremdan

(v.)
Grammar
á-fremdan, (-ðan), -fremdian; p. -fremde, -fremdede; pp. -fremd (-ð), fremded (-od).
Entry preview:

to alienate, estrange a person Ic wolde þæt hý þé áfremdedon, Wlfst. 255, 13. Áfremðæ sind ðá synfullan alienati sunt peccatores , Ps. Srt. 57, 4. to alienate, deprive a person of something Swá rihtwíslícre gesihðe áfremdad, Hml. S. 23 b, 676

á-lísend

(n.)
Grammar
á-lísend, es; m.
Entry preview:

A saviour, redeemer Oð þæt se Á;lýsend com þe ðone ealdan deófol gewylde, Hml. Th. i. 94, 7. Se Áliésend monna cynnes, Past. 129, 17. Álýsend, Bl. H. 65, 30. Middangeardes Álýsend, 87, 9. v. á-lysend in Dict

be-gínan

Entry preview:

Substitute : To take with wide-open mouth Ic ( a key ) begíne þæt mé ongeán sticað, Rä. 87, 3. Se draca hæfþ beginen in his múðe mín heáfod and forswolgen draco caput meum in suo ore absorbuit, Gr. D. 324, 26

be-werigend

Grammar
be-werigend, -wergend

a protector

Entry preview:

Paulus wæs bewerigend þǽre ealdan ǽ, Hml. Th. i. 388, 32: Hml. S. 7, 127. Ðæt gé sýn beweriendras Crtstes landáre, C. D. iii. 350, 27. Add

brǽc

(n.)
Grammar
brǽc, e; f.

Breachbreakingdestruction

Entry preview:

Breach, breaking, destruction His sunu cwæþ ꝥ hé nolde geþafian ꝥ man swá deórwurðne cræft (an astronomical instrument) tócwýsan sceolde, bútan man þá hálgan wurpe on háte ofnas, gif his fæder nǽre hǽled æfter þǽre brǽce, Hml. S. 5, 292

ciric-hata

(n.)
Grammar
ciric-hata, an; m.
Entry preview:

An enemy of the church, a persecutor Lá, hwæt fremað cyrichatan crístendóm on unnyt; for ðám ǽlc þǽra bið Godes feónd þe bið Godes cyrcena feónd, Wlfst. 67, 18. Godes wiðersacan and cyrichatan hetole, 164, 11. Cyrchatan and sácerdbanan, 298, 14

Linked entry: hata

efen-twá

(num.)
Grammar
efen-twá, in the phrase on efen-twá
Entry preview:

into two parts Þæt hrídder tóbærst on emtwá (cf. wearð tóbrocen and tódǽled on twá styccu in duabus partibus divisum, Gr. D. 97, 7), Hml. Th. ii. 154, 16. Seó eá on emtwá tóeóde, 212, 21. v. em-twá in Dict

ele-tredde

(n.)
Grammar
ele-tredde, an; f.
Entry preview:

Of þǽre eletreddan ( ex prelo ) nǽnige gemete ǽnig dǽl eles út eóde, 251, 2

feald

(num.; suffix)

fold

Entry preview:

fold (as a multiplicative) Þæt man ǽlcne ceáp mihte be twám fealdum (be twiefealdan, S. 248, 2) bet geceápian þonne man ǽr mihte ut duplicia quam usque ad id fuerant rerum venalium pretia statuerentur, Ors. 5, 13; Bos. 113, 37

fnésan

(v.)
Grammar
fnésan, fnesan; p. fnæs

pantgasp

Entry preview:

To breathe hard, pant, gasp Þá þá hé sceolde álǽtan ꝥ níhste oroð and ágyfan his gást . . . þá gyt in þám breóste ánum fnæs hwylchugu líflie hǽtu þæs oreþes in solo pectore vitalis adhue calor anhelabat, Gr. D. 324, 19. Substitute: