Bosworth Toller's

Anglo-Saxon

Dictionary online

á-sceacan

(v.)
Entry preview:

Ben. 98, 14. Hé of þám slǽpe ásceacen wearð, Hml. 8. 31, 891. to shake (trans.) Hé wæs hyne ásceacende eal swá earn þonne hé myd hrædum flyhte wyle forð áfleón, Nic. 14, 35

Linked entries: sceacan on-sceacan

fǽr-lic

(adj.)

suddensuddenfortuitous

Entry preview:

Ben. I. 69, 3. Fǽrlicum gelimpum fortuitis casibus, An. Ox. 4185. Þá fǽrlican áwendennissa fortuitas permutationes, 190

full-fremed

(adj.)
Grammar
full-fremed, adj. (p/cpl.)
Entry preview:

Ben. 134, 22. Fulfremedum leornerum, 21, 16. of complete excellence Wæs hé on gódum for Gode swíþe fulfremed, Bl. H. 217, 10. Gyf þú wylt fullfremed (ful-, v. l.) beón si vis perfectus esse, Mt. 19, 21: Hml. Th. i. 62, 3.

Linked entry: fremed

up-stige

(n.)
Grammar
up-stige, es; m.

ascensionmountingthe ascensionan ascenta way of ascending

Entry preview:

Ben. 23, 6-9. Hé becom tó ðæm heáhsetle ðære róde; on ðæm upstige (by the ascent of the cross) eall úre líf hé getremede, Blickl. Homl. 9, 36.

gýmen

(n.)
Grammar
gýmen, gémen; f.

Careheedsolicitudediligencesuperintendencerulecura

Entry preview:

Ben. interl. 27, Lye

Linked entries: gémen geómen gýme

ófost

(n.)
Grammar
ófost, ófest, ófst, e; f.

Haste, speed

Entry preview:

Ben. 3, 11. Swá hwylc preóst swá wyrne (refuses to baptize a man) for ófste his fóre qui-cunque presbyter festinandi itineris sui causa deneget L. Ecg. C. 6; Th. ii. 138, 21.

Linked entries: éfest ófest ófst

on-hebban

(v.)
Grammar
on-hebban, p. -hóf (the weak form -hefde also occurs); pp. -hafen.

to lift up, raise (the eyes, voice)to raise (as barm does), to leavento take up, beginto take awaymetaph. to lift up, exalt (generally in a bad sense)

Entry preview:

Ben. 22, 11-19. Ða de God ondrǽdaþ, and hý þurh heora gódan dǽda ne anhebbaþ, 4, 2. Héo éðelþrym onhóf, rýmde and rǽrde, Cd. Th. 98, 23; Gen. 1634. Ic tǽhte ðám rícan, ðæt hí ne onhófon hí, Homl. Th. i. 378, 18.

Linked entries: an-hebban in-hebban

tó-þindan

(v.)
Grammar
tó-þindan, p. -þand, pl. -þundon; pp. -þunden

To swellgrow bigto swell with pridebe puffed upbe arrogant

Entry preview:

Ben. 46, 16. Gif hwylc bróðor ongyten biþ tóþunden (contumax), 48, 3. Tóðunden oððe módig contumax, Ælfc. Gr. 9, 60; Zup. 69, 4. Is tóþundon (inflammatum) mín heorte, Ps. Lamb. 72, 21. Tóþundenys gylpes tumentis jactantiae, Hpt. Gl. 527, 36.

Linked entry: tó-þunden

be-lúcan

(v.)
Grammar
be-lúcan, he -lýcþ; p. -leác, pl. -lucon; pp. -locen; v. trans. [be, lúcan to lock]

To lock upinclosesurroundshutshut upconcludererecludereincluderecircumcludereamplectiobserareclaudere

Entry preview:

Belocen leoðu-bendum locked up in limb-bonds Andr. Kmbl. 327; An. 164. Wealle belocen inclosed with a wall Cd. 209; Th. 259, 24; Dan. 696. Ðæt man belúce ǽlc deofulgyld-hús that one should close every idol-temple Ors. 6, 30; Bos. 127, 36

BEORNAN

(v.)
Grammar
BEORNAN, byrnan; ic beorne, byrne, ðú beornest, beornst, byrnest, byrnst, he beorneþ, beornþ, byrneþ, byrnþ, pl. beornaþ; p. ic, he bearn, barn, born, ðú burne, pl. burnon; pp. bornen.

To BURNbe on fireardereexarderecomburiTo BURNurerecomburere

Entry preview:

Se ðe ǽfre nú beorneþ on bendum he who now ever burns in bonds Cd. 222; Th. 290, 12; Sat. 414. Bearn [MS. beorn] breóstsefa [their] spirit burned Exon. 15 b; Th. 34, 10; Cri. 540.

sceamol

(n.)
Grammar
sceamol, es; m.

A bench, stool.

Entry preview:

A bench, stool. The word remains in the form shambles properly stalls or benches on which butchers expose meat for sale Sceamul ¨scabellum, Wrt. Voc. i. 81, 24. Scamol subsellium 289, 24. Scamel, sceamul, sceamol scabellum Ælfc. Gr. 8 ; Zup. 31, 7.

Linked entry: sceamel

híw-rǽden

(n.)
Grammar
híw-rǽden, e; f.

A family, household, house, a religious house

Entry preview:

For bénum abbodes and ðære heórǽdene æt Bercleá for the prayers of the abbot and of the brethren at Berkeley, Chart. Th. 129, 30: 168, 24. Sib sí ðisse híwrǽddenne pax huic domui, Lk. Skt. 9, 5: 19, 9: Gen. 28, 2: Ex. 2, 1.

drý

Entry preview:

Hé wearð álýsed frám þæs drýes bendum ... and arn bysmrigende þæs drýes yfeldǽdum, Hml. Th. ii. 414, 24: 412, 30. Ánes drýes folgere, i. 468, 8. Þá deóflu gecyrdon tó ðám drýe ... Cwæð se apostol tó ðám drý, 416, 9-13. Drýas marsi, An. Ox. 4476.

hreáw hreów

(v.)
Entry preview:

Be hreáwum fixum hý libbað and þá etaþ pisces crudas manducant, Nar. 35, 4. of hides, undressed. v. hreáwness Wǽtum [and] hreáwum sina [bendum] udis et crudis neruorum nexibus, An. Ox. 3241. Hreáwum crudis (neruorum flagris, Ald. 58, 3), 4113: Wrt.

geap

Grammar
geap, geáp, geápes.
Entry preview:

Take all together under <b>geáp,</b> and add: curved, bent Geáp curfa Wrt. Voc. ii. 21, 46. Geápum pandis, 116, 23 : curvis 21, 16. of a line Geápum ł gebígedum pando, curvo (arcu ), Hpt. Gl. 405, 69. Geáp, Wrt. Voc. ii. 74, 70.

sárig

(adj.)
Grammar
sárig, adj.

feeling grief, sorry, sorrowful, sad expressing grief, mournful, sad, bitter

Entry preview:

Ne forseoh sáriges béne, Ps. Th. 54, 1. On salig wé sárige úre organan áhéngan, 136, 2. Ðá wurdon hiora wíf swá sárige on hiora móde, and swá swíðlíce gedréfed, Ors. 1, 10; Swt. 44, 29. Hig wæron sárie ( dolentes ¨ ) for hira geswince, Num. 11, 1.

tól

(n.)
Grammar
tól, es; n.

a tool,implement,instrumenttools,machinery,apparatus

Entry preview:

Ben. 133, 9. Ðis synt ða lára and ða tól gástlíces cræftes, L. E. 21; Th. ii. 418, 17. Ðú wást ðæt nán mon ne mæg nǽnne cræft cýðan ne nǽnne anweald reccan bútan tólum and andweorce ...

Linked entry: tohl

níwan

(adv.)
Grammar
níwan, neówan, neón; adv.

Recentlylatelynewly

Entry preview:

Ben. 96, 3. Gelamp nýwan it happened lately, Nicod. Thw. 8, 27 : 19, 37. Seó núgyt neówan is becumen and gelǽded tó Godes geleáfan quae (ecclesia Anglorum) nuper adhuc ad fidem adducta est, Bd. 1, 27; S. 489, 12.

Linked entries: neówan níwane níwe

ge-rǽdan

(v.)
Grammar
ge-rǽdan, p. de; pp. ed, -rǽdd, -rǽd.

to arrange, dispose, direct, advise, determine, ordain, consult for, provide fordecernere, statuere, edicere, consulere, providereto enjointo arrangeto readlegere

Entry preview:

Ben. 22. Hit is gerǽd on gewyrdelícum racum it is read in historical narratives, Homl. Th. i. 58, 9. Ðonne gerǽde gé ðás word beforan him ðæt híg gehíron then read these words before them that they may hear, Deut. 31, 11

seax

(n.)
Grammar
seax, es; n.
Entry preview:

Ben. 47, 10. Wirc ðé stǽnene sex fac tibi cultros lapideos, Jos. 5, 2. as a weapon, a short sword, dagger Ðǽr gebrægd ðara hǽðenra manna sum his seaxe; ðá hé hineðá stingan mynte, ðá nyste hé fǽringa hwǽr ðæt seax com, Blickl. Homl. 223, 16.

Linked entries: sex sæx CNÍF