Bosworth Toller's

Anglo-Saxon

Dictionary online

wel

(adv.; int.)

Wellwellprosperouslywellmuchthoroughlyfreelywellproperlywellveryquitethoroughlyveryquitewellah

Entry preview:

Eálá gif hé wolde, ðæt hé wel meahte ðæt unriht him eáðe forbiódan, Met. 9, 53. Hié wel meahton libban on ðam lande, gif hié wolden láre Godes fremman, Cd.

Linked entry: BET

for-standan

(v.)
Grammar
for-standan, fór-standan (l. for-).
Entry preview:

Gif ðú hine forstenst, wé fordýlegiað þé, Hml. Th. i. 570, 25. Hine God forstód, An. 1337.

Linked entry: for-licgan

be-cuman

to comeget,to come to powerget into troubleto come toby to cometo a personto befallto becomebehove

Entry preview:

Gif þú wǽre wegférende and þú þonne becóme on þeófsceole, Bt. 14, 3; F. 46, 26. Tógædere becuman, Hml.

on-fón

(v.)
Grammar
on-fón, p. -féng; pp. -fangen ( with gen. dat. acc.).

to taketo take what another appoints or grants, to receive, have givento take what another offers, receive favourably, acceptto receive a personto undergo a rite, undertake a dutyto conceiveto take to, to beginincipere

Entry preview:

Bd. 3, 6; S 528, 5. to take what another offers, receive favourably, accept Gif ðú on God gelýfan wilt, ic ðæs drences onfó, Homl. Th. i. 72, 17. Se yfela déma onféhþ feó, Blickl. Homl. 61, 30.

Linked entries: an-fón on-fónd

a-bítan

(v.)
Grammar
a-bítan, ic -bíte, ðú -bítest, -bítst, he -bíteþ, -bit, pl. -bítaþ; p. -bát, pl. -biton; pp. -biten; v. a.

To biteeatconsumedevourmorderearroderemordendo necarecomederedevorare

Entry preview:

To bite, eat, consume, devour; mordere, arrodere, mordendo necare, comedere, devorare Gif hit wíldeór abítaþ, bere forþ ðæt abitene and ne agife si comestum a bestia, deferat ad eum quod occisum est, et non restituet, Ex. 22, 13.

Linked entry: a-bát

Arewe

(n.)
Grammar
Arewe, Arwe, an; f. [arewe arrow]

ARROW, the name of a river in several countiesfluvii nomen

Entry preview:

Herewic, dici posset, Gib. Chr. Explicatio 13, col. 1

cyrran

(v.)
Grammar
cyrran, ic cyrre, ðú cyrrest, he cyrreþ, pl.cyrraþ ; p. cyrde, pl.cyrdon ; pp. cyrred .

to turnvertere

Entry preview:

Gif ic míne gewǽda on wíte-hrægl cyme cyrde et posui vestimentum meum cilicium, Ps. Th. 68, 11. Cyrred, pp. turned, Exon. 107b; Th. 410, 25; Rä. 29, 4.

Linked entries: cerran cirran

feówertig

(n.; num.; adj.)
Grammar
feówertig, gen. feówertigra; dat. feówertigum, feówertig; adj.

FORTY;quadrāginta

Entry preview:

FORTY; quadrāginta Ne ofsleah ic híg, gif ðǽr beóþ feówertig non percŭtiam propter quadrāginta, Gen. 18, 29. Æfter ðæra feówertigra daga getele after the number of forty days, Num. 14, 34. On feówertigum geárum quadrāginta annis, 14, 34: Jn.

Linked entries: feówrtig feówurtig

heófan

(v.)
Grammar
heófan, p. de

To lamentgrievewailmourn

Entry preview:

Gif hé mid inweardre heortan heófe if he heartily grieve, L. Pen. 8; Th. ii. 280, 10. Heófende spræc lamenting he spoke, Andr. Kmbl. 3113; An. 1559.

í-dæges

(adv.)
Grammar
í-dæges, adv.
Entry preview:

Hí ne móston metes þicgan gif hí igdæges tó mynstre gecyrran mihton they were not allowed to partake of food if they could return to the monastery on the same day, Homl. Th. ii. 166, 32.

Linked entry: ig-dæges

land-begenga

(n.)
Grammar
land-begenga, an; m.

husbandmanfarmera native

Entry preview:

Gif hit on Wódnes dæig þunrige ðæt tácnaþ landbigencgena cwealm and cræftigra if it thunder on Wednesday, that betokens death of husbandmen and craftsmen, Lchdm. iii. 180, 14. Ágæf ða ðǽm londbigencgum [-bigengum, Rush.] locavit eam agricolis, Mk.

Linked entry: land-begang

mære

(n.)
Grammar
mære, mare, mere, an; f.

A night-marea monster oppressing men during sleep

Entry preview:

Gif mon mare ríde, L. M. 1, 64; Lchdm. ii. 140, 9. Hi beóþ góde wið nihtgengan and maran, 3, 1; Lchdm. ii. 306, 12

mis-beódan

(v.)
Grammar
mis-beódan, p. -beád, pl. -budon; pp. -boden

To do wrong toto offendabuseill-use

Entry preview:

Gif him ǽnig man heálíce misboden hæbbe (cf. Who hath yow misboden, or offended, Chauc. Kn. T. 51), L. Edg. C. 5; Th. ii. 244, 18

mis-fón

(v.)

to fail to taketo mistake

Entry preview:

Gif hwylc bróðor wǽgþ and misféhþ ( makes a mistake ) on boduncge sealma, R. Ben. 71, 4-5. Wín gedéþ, ðæt furþon witan oft misfóþ and fram rihtum geleáfan búgan, 65, 5.

Linked entries: mis-cirran fón

óþ-sacan

(v.)
Entry preview:

Borges mon mót óþsacan gif hé wát ðæt hé ryht déþ, L. In. 41; Th. i. 128, 2. Cf. æt-sacan

GNÍDAN

(v.)
Grammar
GNÍDAN, ic gníde, ðú gníst, he gnít, pl. gnídaþ; p. gnád, pl. gnidon; pp. gniden

To rubbreakrub togethercomminutefricarecomminuere

Entry preview:

Gif ðú gang ofer his æcer brec ða eár and gníd if thou go across his field pluck the ears and rub them, Deut. 23, 25. Nim ǽnne sticcan and gníd to sumum þinge take a stick and rub it against something, Lchdm. iii. 274, 3.

Linked entry: ge-gnídan

scír-gemót

(n.)
Grammar
scír-gemót, es; n.
Entry preview:

Gif hé æt ðam þriddan cyrre náh riht næbbe, ðonne fare hé feórþan síðe tó scírgemðte, L. C. S. 19; Th. i. 386, 14. Hǽbbe man tuwa on geáre scírgemðt, L. Edg. ii. 5; Th. i. 268, 3. Habbe man twá scírgemót on geáre, L. C. S. 18; Th. .i. 386, 5.

bold-getæl

(n.)
Grammar
bold-getæl, es; n. [bold a house, getæl a number, tribe, register]

A dwelling-place, mansion, habitation, housedomicilium, mansio, vicus, domus

Entry preview:

A dwelling-place, mansion, habitation, house; domicilium, mansio, vicus, domus Gif mon wille of boldgetale [boldgetæle MS.

ge-riht-lǽcan

(v.)
Grammar
ge-riht-lǽcan, p. -lǽhte; pp. -lǽht
Entry preview:

Gif we beóþ fram úrum ðwyrnyssum gerihtlǽhte if we be corrected from our perversities, 124, 35

steór-leás

(adj.)
Grammar
steór-leás, adj.
Entry preview:

-Gif bescoren man steórleás (not living under the rule of any religious house) gange him on gestlíðnesse, L. Win. 7; Th. i. 38, 12