Bosworth Toller's

Anglo-Saxon

Dictionary online

a-wéstan

(v.)
Grammar
a-wéstan, p. -wéste; pp. -wésted [-wéstd], -wést [a intensive, wéstan to waste]

To wastelay wastedepopulateravagedestroyvastaredevastaredesertum faceredesolare

Entry preview:

Wiðútan awést híg sweord swerd with outforth schal waaste [destroy] hem, Wyc; foris vastabit eos gladius, Cant. Moys. Isrl. Lamb. 193 a, 25. His stede oððe stówe híg awéston locum ejus desolaverunt, Ps. Lamb. 78, 7

ofer-stæppan

Entry preview:

ymb hine gemearcodon ánne bring on þǽre eorðan, and héton ꝥ hé nǽnige þinga mid his fét þone bring ne oferstópe in terra circulum designaverunt, extra quem pedem tendere nullo modo auderet, Gr. D. 197, 1. Add

rǽd

Entry preview:

Hé lét him tó rǽde he adopted as his plan, Hml. S. 23, 319. Gódo dóað woegas iúero and raedo (studia, printed stadia, but see Jer. 7, 3) iúro, Rtl. 36, 21. <b>III a.

þicce

(adv.)
Grammar
þicce, adv.
Entry preview:

Hió spræc him þicce tó she spoke to him again and again, 43, 1; Gen. 684, marking abundance, thickly Lege ðæt dust swíþe þicce on cláð, Lchdm. ii. 148. 15: 340, 21. Wearð beám monig blódigum teárum birunnen reáde and þicce, Exon.

horig

(adj.)
Grammar
horig, horhig; adj.

Foul, dirty, defileduncleanlutulentus, cenosus

Entry preview:

Foul, dirty, defiled Swá hit gedafenlíc is ðæt his reáf ne beó horig so is it proper that his vestment be not foul, L. Ælfc. C. 22 : Th. i. 350, 21. Næs his reáf horig, Homl. Th. i. 456, 20. Mid horium reáfe, 528, 24. Mid horhgum scicelse, Th.

á-loccian

(v.)
Entry preview:

Hét hé sum his folc feohtan on þæt fæsten þæt hié mid þǽm þæt folc út áloccoden, Ors. 5, 3; S. 222, 3. Add

Linked entry: loccian

ge-sundfullíce

(adv.)
Entry preview:

Hit is Godes wunder þæt þysum cild-geongum cynincge þus gesundfullíce eallu þing underþeódde synt on his cynelicum anwealde, Lch. iii. 436, 9. Add

scirpan

(v.)
Grammar
scirpan, to sharpen.
Entry preview:

Ísen mid ísene byð gescyrped and mann scyrpð (exacuit) ansýne freónd(es) his, Scint. 205, 4. Hig scerptan exacuerunt, Ps. L. 63, 4. Add

be-streddon

(v.)
Grammar
be-streddon, be-stregdan; p. -strédde

To bestrew

Entry preview:

To bestrew, cover by scattering Hé þæt Crtístes mǽl on ðone seáð ásette, and hit heóld, oð þæt his ðegnas mid moldan hit bestréddon and gefæstnedon donec adgesío a militibus puluere terrae figeretur. Bd. 3, 2 ; Sch. 194, 20. Substitute:

wédenheortness

Entry preview:

Add: of an animal Ꝥ hors wæs æfter þon stilre þonne hit wæs ǽr þǽre wédenheortnesse (wódnesse, v.l. ante illam insaniam). Se þegn geseah his hors ácyrred fram his wédenheortnesse (wódnesse, v.l. a sua vesania), Gr. D. 78, 12-17

ge-cígan

(v.)
Entry preview:

Hé óðran naman wæs gecíged Godwine, Chr. 984; P. 124, 4. to call a name Hiá geceiges noma his ... vocabunt women ejus Emmanuhel, Mt. L. 1. 23. Ðú gicég noma his Ióhannes, Lk. R. 1. 13

for-cinnan

(v.)
Grammar
for-cinnan, ic -cinne, ðú -cinnest, he -cinneþ, pl. -cinnaþ; p. ic, he -can, ðú -cunne, pl. -cunnon; pp. -cunnen [for, cinnan gĕnĕrāre]

To repudiaterejĭcĕre

Entry preview:

To repudiate; rejĭcĕre Hine forcinnaþ ða cyrican ge tunas the churches as well as houses shall repudiate him, Salm. Kmbl. 215; Sal. 107

weg-férend

Entry preview:

Þá þá se bróþor on þone weg férde, óþer wegférend (viator) hine sylfne tó him geþeódde, Gr. D. 138, 9 : 314, 12. Add

æt-strengan

(v.)
Grammar
æt-strengan, p. de
Entry preview:

To deforce, withhold wrongfully Gif hláford gelómlíce his gafoles myngað, and geneátman áheardað and hit þencð tó ætstrengenne, Ll. Th. i. 270, 21

Linked entry: strengan

Arabisc

(adj.)
Grammar
Arabisc, adj.
Entry preview:

Arabian Arabisc man hic et haec Arabs, Ælfc. Gr. Z. 65, 12. Hie Fenix, swá hátte án fugel on Arabiscre ðeóde, 70, 12

tíþe

Grammar
tíþe, better tygþe, týþe (the form in the Pastoral Care has y).
Entry preview:

Efne swá hé his bæd, swá hé wæs týðe (þǽrrihte hé hit beget, v.l.) ita dum peteret impetravit, Gr. D. 79, 33. Add

hnesce

softtendersoftgentlesofttendergentleeffeminate

Entry preview:

Hwilc sió gecynd sié þæs líchoman, hwæþer hió sié strang þe heard and eáþelíce mæge þá strangan lǽcedómas áberan, þe hió sié hnesce and mearwe and þynne and ne mæge áberan þá lǽcedómas, Lch. ii. 84, 13

metsian

(v.)
Entry preview:

Add Ǽghwilc hine sylfne metsode swá swá hé mihte oþþe wolde; sum him mid bær þæs líchaman genihtsumnysse, sum þǽra palmtreówa æppla, sum beána mid wætere ofgotene each provisioned himself as he could or would; one carried with him a sufficiency for the

ge-drífan

Entry preview:

Ǽlc ceápscip frið hæbbe . . . gyf hit undrifen bið. And þéh hit gedriuen beó, and hit ætfleó tó hwilcre friðbyrig . . . habban þá men frið, Ll.

ge-angsumian

(v.)
Entry preview:

Heó wearð oð deáð on móde geancsumed . . . and æt Gode ábæd ꝥ heó hire gást ágeaf, Chr. 1093; P. 228, 13. Hé micclum wearð geangsumod, and for his mágum swíðor þonne for him sylfum, Hml. A. 97, 168.