Bosworth Toller's

Anglo-Saxon

Dictionary online

ge-miltsian

(v.)
Grammar
ge-miltsian, -mildsian, -milsian; p. ode; pp. od.

to shew mercy, have compassion, to pity, pardonmĭsĕrēri, propĭtiārito make mild, make kind, softenpropĭtium reddĕre, mītĭgāre

Entry preview:

Gemiltsa me God, gemiltsa mín mĭsĕrēre mei Deus, mĭsĕrēre mei, Ps. Spl. 56, 1: 50, 1: Ps. Th. 118, 132. Ðæt ðú gemiltsige me that thou pardon me, Hy. 3, 49; Hy. Grn. ii. 282, 49.

Linked entries: miltsian ge-mildsian

sundor-sprǽc

(n.)
Grammar
sundor-sprǽc, e; f.
Entry preview:

Swá swá him (Moses) God silf dihte on heora sundersprǽce, Ælfc. T. Grn. 3, 14. Cornelius Asina gefór tó Hannibale tó sundorsprǽce ad colloquium, Ors. 4, 6; Swt. 172, 7. Ðá nam Eugenia hí on sundorsprǽce, Homl. Skt. i. 2, 48.

sýferness

(n.)
Grammar
sýferness, e; f.
Entry preview:

Ðære sýfernysse ( opposed to drunkenness, v. l. 54) gód bodian, Homl. Ass. 146, 60. Mid micelre sýfernysse and gemetfæstnysse, and ná mid nánre oferfylle ne mid oferdrince, 144, 15. Sýfernysse ( opposed to druncenscipe, l. 18), 145, 20: Homl.

Linked entry: sýfer-ǽte

treówsian

(v.)
Grammar
treówsian, trýwsian; p. ode.
Entry preview:

Se munuc ðe mynster næbbe cume tó scíre biscope and trýwsie (-ige) hine sylfne wið God and wið men ðæt hé þreó þing healdan wille, L.

Linked entry: trýwsian

þing-rǽden

(n.)
Grammar
þing-rǽden, þing-rǽdenn, e; f.
Entry preview:

God heora synne ðurh his ( Job's ) ðingrǽdene forgeaf, 458, 4: 292, 1. Gif ðú geþafian nelt þingrǽdenne ( pleading on behalf of a lover ), Exon.

un-tígan

(v.)
Grammar
un-tígan, p. de

To untieunbindloose

Entry preview:

Ðá sende God his apostolas tó gebundenum mancynne, and hit hí untígan. Hú untígdon hí ðone assan? 208, 4-6. Untýgaþ hí, 206, 11. Hwæt dó gyt ðone folan untígende? Mk. Skt. 11, 5. Se ðe gesyhð assan clipiende oððe untíende (-tí[g]edne?)

cweorn

Entry preview:

Se IIII. nihta móna, se byð gód þǽm ergendan hys sul út tó dóne, and þém grindere his cweorn, Lch. iii. 178, 1. v. pipor*-*cweorn. Add

clyne

(n.)
Entry preview:

God him fram þæt fýrene clyne ádyde þe ofer þá ceastre wæs on þám genipe hangiende, An. Ox. 492 note. Ǽlces kynnes wecg vel óra oððe clyna metallum, Wrt. Voc. i. 34, 67. Leádes clynum mastigiis, ii. 54, 75.

drencan

(v.)
Entry preview:

God ús drencte mid teárum potum dedit nobis in lacrymis, 413, 11. Drynctun mec mid ecede potaverunt me aceto, Ps. Srt. 68, 22.

ge-þofta

Entry preview:

God hine ( Abraham ) geceás him tó geþoftan (cf. Abraham amicus Dei appellatus est, James 2, 23), Hml. Th. i. 46, 12.

ge-wǽge

Entry preview:

Genim ðú betonican þǽre wyrte twá trymessan gewǽge ( by weight ), Lch. i. 76, 11: 17: 22: 78, 8: 13. an amount determined by weighing. indefinite Gewoege ł gemet gód hiá sellað mensuram bonam dabunt, Lk.

holt

Entry preview:

Seó eorðe sóna swá swá hyre God bebeád stód mid holtum ágrówen, Hex. 12, 3. ¶ compounds of holt with tree-names are not infrequent in charters, v. ác-, alor-, birc-, bóc-, hæsel-holt. Cf. too beorh-holt, C. D.

ná-hwæþer

Entry preview:

God hine ne neádode on náðre healfe, Hex. 22, 30. <b>I a.</b> as a grammatical term, neuter :-- Neutrum is náðor cynn . . . ðis cyn gebyrað oftost tó náðrum cynne, Ælf. Gr.

rǽd-fæst

Entry preview:

Add: of good counsel Eówer bróðer is snotor and rǽdfæst your brother is a man of counsel (1 Macc. 2, 65), Hml. S. 25, 264: Solil. H. 61, 9. Ælfstán arceƀ wæs swíðe rǽdfast man ǽgðer ge for Gode and for worulde, Chr. 1019 ; P. 154, 19.

manian

(v.)
Entry preview:

Him fylgð God, ðonne hé hine monað . . . and hine spænð ðæt hé tó him gecierre Deus subsequens monet, qui ad se redire persuadet, 407, 9. Wé maniað ꝥ man Sunnandæges freóls mid eallum mægene healde, Cht. E. 231, 18.

á-dílgian

(v.)
Grammar
á-dílgian, á-díligian.

to destroy, &c., obliterateto blot out iniquity, &c.

Entry preview:

Nú man ǽlc yfel mæg mid góde ádílgian (-dílegian, Hatt. MS.) cum mala cuncta bonis sequentibus deluantur, 348, 16. Similar entries v. also a-dylegian in Dict

orf

(n.)
Grammar
orf, es; n.

Cattle, live stock

Entry preview:

Cattle, live stock Ǽlce geáre byþ orf ácenned, and mennisce menn tó mannum ácennede, ða ðe God gewyrcþ swá swá he geworhte ða ǽrran. Hexam. 12 ; Norm. 20, 20. Cuce orf, L. Edg. S. 8 ; Th. i. 274. 25.

be-swícian

(v.)
Grammar
be-swícian, p. ode, ede, ade; pp. od, ed, ad [be, swícian to wander]

To go from, evade, escape, be without, be free fromevadere, carere

Entry preview:

To go from, evade, escape, be without, be free from; evadere, carere Ða ðe ðone deáþ beswícian myhton [myhtan MS.] qui mortem evadere poterant, Bd. 1, 12; S. 481, 1.

dýgan

(v.)
Grammar
dýgan, p. dýgde; pp. dýged [dugan vălēre]

To do good, benefit prodesse, vălēre

Entry preview:

To do good, benefit; prodesse, vălēre Ic secge ðæt sió fórespræc nedýge náuðer ne ðam scyldigan, ne ðam ðe him fore þingaþ I say that the defence does no good either to the guilty or to him who pleads for him, Bt. 38; 7; Fox 210, 6.

Linked entry: ge-dígan

gilpan

(v.)
Grammar
gilpan, gielpan, gylpan, ic gilpe, gielpe, gylpe, ðú gilpst, gielpst, gylpst, he gilpþ, gielpþ, pl. gilpaþ, gielpaþ, gylpaþ; p. gealp, pl. gulpon; pp. golpen

To gloryboastdesire earnestlygloriari

Entry preview:

To glory, boast, desire earnestly;< /i> gloriari Gif ðú gilpan wille, gilp Godes if thou wilt glory, glory in God. Bt. 14, 1; Fox 40, 24.

Linked entries: gielpan gelpan