sceap
A private part
Entry preview:
A private part Hé getǽlde his fæder Noe, ðǽr hé on his sceape lócode, Anglia xi. 2, 53. Wið gicþan ðæra sceapa, Lchdm. i. 38, 15
heal-reced
A palace
Entry preview:
A palace Hé healreced hátan wolde medoærn micel men gewyrcean he would bid men make a palace, a great mead-house, Beo, Th. 136; B. 68
Linked entry: heall-reced
hearste-panne
A frying-pan
Entry preview:
A frying-pan Hé him tǽhte ðæt hé him genáme áne íserne hearstepanna tu sume tibi sartaginem ferream, Past. 21, 5; Swt. 161, 7 : 163, 22
Linked entries: hyrste-panne brǽde-panne
gealpettung
Noisy, boastful talking
Entry preview:
Noisy, boastful talking Þá hé oftost tesoword spræc in his onmédlan gælpettunga (in his arrogant talking), þá earnode hé mé þǽre mǽsta[n] gestynþo, Nap. 27
Linked entry: gealpettan
nemnan
Entry preview:
Hér wé magon gehiéran, ðá hé be ðǽm wróhtgeornan secgean wolde, ðæt hé hine nemde se áworpna, Past. 357, 23.
for-standan
Entry preview:
His freónda forspǽc forstent him eal þæt sylfe swylce hit sylf spǽce, Wlfst. 38, 16.
Linked entry: for-licgan
hwón-líce
Little ⬩ slightly
Entry preview:
Heó hwónlíce undergǽþ ðære eorþan geendunge it goes a little below the horizon, Lchdm. iii. 260, 6: 134, 3. Him hwónlíce speów he had but little success, Homl. Skt. 7, 94.
ge-lettan
To hinder ⬩ delay ⬩ let ⬩ stop ⬩ retardare ⬩ impedire
Entry preview:
To hraðe hine gelette lidmanna sum ðá he ðæs eorles earm amyrde too soon one of the seamen hindered him when he disabled the earl's arm, Byrht. Th. 136, 40; By. 164.
Linked entry: lettan
be-hát
Entry preview:
Se apostol blissode on ðám beháte, Hml. Th. i. 74, 20: 466, 30. Hé gefylde his behát þe hé gecwæð, ii. 284, 17. Hé þæt behát mid weorcum gefylde, 486, 24.
ge-drinc
Entry preview:
Substitute: Drinking, with the idea of quenching thirst Gif hé hyne sylfne mid þǽm ǽspryngum Godes worda gelecð, and his mód mid þǽre swétnesse þæs gástlican gedrinces gefylleð, hé seleð þæs þonne dryncan his þyrstendum móde. Ll.
hatung
Entry preview:
Cf. hatian; 1 α, γ ¶ Hé him fremode mid þǽre réðan éhtnysse hatunge, Hml. Th. i. 84, 12. Hine se kyning hider and þider áflýmde, and hé his éhtnysse and his hatunge fleáh, Guth. 76, 15
be-díglian
to conceal, ⬩ to conceal from ⬩ to be concealed ⬩ lie hid
Entry preview:
Bedígla hit, Lch. iii. 188, 15. Heó hine bedíglian (celare) ne mihte, Ex. 2, 3: Hml. S. 2, 228. Bedígledes secreti .i. occulti, An. Ox. 1442. with clause Hé ne bedíglode ꝥ hé on Drihten gelýfde, Hml. S. 5, 160.
genge
Entry preview:
Hí him tó cómon mid medemum fultume, 1052; P. 175, 17. Se cining sende Ealdred mid genge, P. 176, 13. Hé gewende tó Brytlande and begeat him þǽr micel genge, 1055; P. 185, 38.
wundor-líc
Wonderful ⬩ exciting admiration ⬩ surprise
Entry preview:
Wunderlíc gestreón mirandum negotium, Hpt. Gl. 469, 3. Oft hwæm gebyreþ ðæt hé hwæt mǽrlíces and wundorlíces gedéð, Past. 4; Swt. 39, 6. Hé (Samson) wearð swíðe ofþyrst for ðam wundorlícan slege, Jud. 15, 18.
ge-girela
Entry preview:
Heó him æteówde ealne hire gegyrelan ( omnem indumentum ) þe heó wolde æt hire byrgenne habban, Bl. H. 143, 35.
Linked entry: ge-gerela
fore-gísel
Entry preview:
Salde se here him forgíslas (gíslas, v. l.) and micle áþas þæt hié of his ríce uuoldon, and him eác gehéton þæt hiera kyning fulwihte onfón wolde; and hié þæt gelǽston swá, 878; P. 76, 13. Substitute:
Linked entry: gísel
ge-wǽgan
Entry preview:
Hié sint tó manienne ðæt hí baldlíce getrúwien ðæt hí ðá forgiefnesse habbað for ðǽre hreówsunga ðe hí wilniað, ðý lǽs hí tó ungemetlíce sién gewǽgde mid ðǽre hreówsunga admonendi sunt, ut de misericordia, quam postulant, praesumant, ne vi immoderatae
ge-læccan
Entry preview:
Hí ús gegripon ł gelahton him nos diripiebant sibi, Ps. L. 43, 11. Þæt folc his cépte and hine gelæhton, Hml. Th. ii. 506, 7. Hé wolde Wulnóð gelæccan cucene oððe deádne take him alive or dead, Chr. 1009; P. 138, note 9.
on-drysnlíc
Terrible
Entry preview:
Ðá ætýwde hire micel mon and ondrysnlíc, Shrn. 106, 9. Hé wæs of líchoman álǽded, and hé geseah má ondrysnlíces and eác wundorlíces ðonne hé mihte ásecgan, 51, 31