Bosworth Toller's

Anglo-Saxon

Dictionary online

ge-hiwian

(v.)
Grammar
ge-hiwian, -hywian, -heowian, -hiowian; p. ode, ade, ede; pp. od, ad, ed.

to formfashionmaketransformtransfigureformāreplasmārefingĕrefĭgūrāretransfĭgūrāreto seemappearpretendsĭmŭlāre

Entry preview:

to form, fashion, make, transform, transfigure; formāre, plasmāre, fingĕre, fĭgūrāre, transfĭgūrāre Ðú ðe gehiwast sárnesse on bebode qui fingis lăbōrem in præcepto, Ps. Lamb. 93, 20. Sió godcunde fóreteohhung eall þing gehiwaþ the divine predestination

scirian

(v.)
Grammar
scirian, p. ede; pp. scired, scirred (v. á-scirred)
Entry preview:

To separate, divide (v. scirung, á-, tó-scirian), but used only metaphorically of setting apart something as a person's lot, to ordain, assign, allot, dispense Swá missenlíce meahtig Dryhten geond eorþan sceát eullum dǽleþ, scyreþ and scrífeþ, Exon.

Linked entries: scerian scyrian swyrige

tǽcing

(n.)
Grammar
tǽcing, e; f.

the pointing out of a course to be followed, direction, teaching.teaching, doctrine

Entry preview:

the pointing out of a course to be followed, direction, teaching. v. tǽcan, IV, and previous word Hér is seó ǽ, ðe ðú under hire tǽcinge winnan wylt, R. Ben. 96, 23. Sý him þreál geboden be regoles tǽcinge, 126, 4. Hé nolde nán ðing dón be ðæs deófles

tiht-bisig

(adj.)
Grammar
tiht-bisig, adj.
Entry preview:

Labouring under frequent accusations, often accused, and so of bad repute; infamatus et accusationibus ingravatus, L. Edm. C. 7; Th. i. 253, 23: accusacionibus infamatus, L. H. I; Th. i. 567, 18. Cf., Gif hé tyhtbysig sý, gange tó ðæm þryfealand ordále

wrenc

(n.)
Grammar
wrenc, es; m.

a trickartificewilestratagema stratagema modulation of the voice

Entry preview:

a trick, artifice, wile, stratagem On swá hwylcum wrence (arte) worda ǽnig swerige, Scint. 136, 18. Wrencum modis. Wrt. Voc. ii. 57, 61. Ðæt lease lot, ðe beoþ mid ðám wrencum bewrigen fraus, mendaci compta colore. Bt. 4; Fox 8, 17: Met. 4, 47. Tó fela

Linked entry: wrencan

cáf-líce

(adv.)
Entry preview:

Add Cáflíce, scearplíce efficaciter, i. velociter, Wrt. Voc. ii. 142, 56. of rapid movement Cáflíce cuman velociter pervenire, R. Ben. 23. 3. Hé rád ormǽte cáflíce, Hml. Th. ii. 304, 8. Hí cómon cáflíce rídende, Hml. S. 27, 84. Se cásere cáflíce líhte

earmlíce

(adv.)
Entry preview:

Add: miserably. cf. earm-lic, 1 Réðe fore*-*bécna ꝥ folc earmlíce brégdon (drehtan, v. l. ), Chr. 793; P. 55, 33. Hú earmlíce hit gefaren is gynd þás ðeóde, Wlfst. 166, 11. Hí earmlíce férdon swá ꝥ se hálga wer hí wundorlíce geband, Hml. S. 32, 206.

eóred

Entry preview:

Eóred ðín equitatus tuus, Ps. Srt. ii. p. 190, 1. Equitatus ferdwerod vel eóred, gerid, i. equitatio, Wrt. Voc. ii. 143, 72. Án eórod (legion) is on bócum geteald tó six ðúsendum, Hml. Th. ii. 378, 29. Wæs án synderlic eórod. . . Án eórod is gecweden

fæst-rǽd

Grammar
fæst-rǽd, fæst-rǽde.
Entry preview:

Add: of firm counsel. of persons or personifications Sió wiþerwearde wyrd is sió sóþe gesælþ, þeáh hwæ-acute;m swá ne þince, for þám heó is fæstrǽd and gehǽt simle ꝥte sóþ biþ adversa fortuna semper vera est, cum se instabilem mutatione demonstrat, Bt

ge-níwian

(v.)
Entry preview:

Add: to renovate, restore what has decayed or been injured. the object material Eft geníuað wæs hond his restituta est manus ejus, Lk. L. 6, 10. Eal bið geníwað feðerhoma, swá hé æt frymðe wæs, Ph. 279. Hé ( the Phenix ) forð wunað wæstmum geníwad, ealles

ge-wítnian

(v.)
Entry preview:

Add: to punish a person Gewítnodum multato (pestilente ), Kent. Gl. 774. Ðé þincþ ꝥ þá orsorgran bióð gesǽligran ðonne þá gewítnodan, Bt. 38, 4; F. 204, 21. <b>I a.</b> where cause is given, to punish for something :-- Wæs sum leódscipe þe

glitnian

(v.)
Entry preview:

Add: of light or of that which emits light Glitenaþ hálig dæg and beorht þearle rutilat sacrata dies et splendida valde, Hy. S. 47, 6. Betwux þæs heortes hornum glitenode gelícnys þǽre hálgan róde breohtre þonne sunnan leóma, Hml. S. 30, 42. Leóhtes

olfend

(n.)
Entry preview:

Add: <b>olfend,</b> es; n.: <b>olbenda,</b> an; m.: <b>olfende,</b> an ; f. Se olfend, Lk. 18, 25. Olbend, Mt. R. 19, 24. Þá cóm ðǽr yrnan sum olbænda, Shrn. 135, 33. Hire wæs áweaxen swá áheardod hýd swylce olfendan

wyrd

Grammar
wyrd, <b>. IV</b> 2.
Entry preview:

add: what is done, a deed, an action Gif hé ó wǽre gecnysseð mid mænniscre herenesse fram þám mægne þyssere wyrde in virtute facti (a miracle just performed) favore humano pulsatus, Gr. D. 59, 31. Hé gefealh his gebede for þone seócan man, and þá sóna

hangian

(v.)
Grammar
hangian, p. ode; pp. od

To hang, be suspended, depend

Entry preview:

To hang, be suspended, depend Ic hongige pendeo, Ælfc. Gr. 26, 6; Som. 29, 11: Exon. 104 a; Th. 395, 21; Rä. 15, 11. Ðes hálga Hǽlend hangaþ unscyldig this holy Jesus hangeth guiltless, Homl. Th. ii. 256, 14: Beo. Th. 4886; B. 2447. Manega sind beboda

Linked entry: hongian

hlyt

(n.)
Grammar
hlyt, [or hlýt?], es; m.

A lot, portion

Entry preview:

A lot, portion Hlyt sors, Ælfc. Gr. 9, 44; Som. 13, 3. Ðú gedydest ðæt wé mǽtan úre land mid rápum and mín hlyt gefeóll ofer ðæt betste funes ceciderunt mihi in præclaris, Ps. Th. 15, 6. On handum ðínum hlyt mín in manibus tuis sortes meæ, Ps. Spl. 30

ge-wyrcan

(v.)
Entry preview:

Add Geworhte effecit, i. perfecit, fecit Wrt. Voc. ii. 142, 49. Gewyrce and tó getió contrahat 21, 42. Tó gewyrcenne ad conficiendos 6, 31. Gewarht conderetur 105, 13. Geworht, 15, 17. Bið geworht confici, 23, 17, Geworht weorc instructum 49, 23. Gewroht

in-gehygd

(n.)
Grammar
in-gehygd, -hýd, e; f : es; n.

Thoughtmindintentsenseknowledgeunderstandingconscienceintentionpurpose

Entry preview:

Thought, mind, intent, sense, knowledge, understanding, conscience, intention, purpose Hwæt fremaþ ðé ðæt ðín cyst stande ful mid gódum and ðín ingehýd beó æmtig ǽlces gódes what doth it profit thee that thy chest stand full of good things, and thy mind

wundrian

(v.)
Grammar
wundrian, p. ode.

to wonder atto regard with surpriseadmirationto make wonderfulmagnify

Entry preview:

to wonder at, to regard with surprise or admiration. absolute Ealle gé wundriaþ (wundrigeaþ, v.l.) omnes miramini, Jn. Skt. 7, 21. Se Hǽlend wundrode (wundriende wæs, Rush.) Jesus miratus est, Mt. Kmbl. 8, 10, Hig wundrodun (wundradan, Rush.), 19, 25

Linked entry: wyndrian

tellan

(v.; prep.)
Grammar
tellan, p. tealde; pp. teald: also forms as from telian occur: ic telge, hí teliaþ; p. telede; p. teled.
Entry preview:

to tell, narrate, recount, state a case Þeáh ic hit lengre telle though I make my story longer, Chr. 1085; Erl. 218, 31. Dó ðæs lean tó ðám foresprecenan gódum ðe ic ðe ǽr tealde on ðriddan béc, Bt. 37, 2; Fox 190, 2. Se sunderhálga tealde his gódan