bledu
Entry preview:
Man bær þám cásere wín on ánre blede. Hml. S. 31, 631. Hrer on blede, Lch. ii. 314, 3 : 308, 29. Drince hé góde blede fulle, 118, 24. Hæbbe hé blede fulle hwéges, Ll. Th. i. 438, 24. On bleda in pateras (fialas), Germ. 389, 17.
dǽd
Entry preview:
Mid dǽdum gelǽstan to carry into effect, Ors. 2, 4; S. 72, 34: 76, 25. v. ælmes-, forþ-, fracod-, lác-, sceaþ-, un-, unriht-, weorc-, weorold-, wil-, wóh-, wundor-dǽd. Add
ge-metfæstnys
Entry preview:
Petrus tihte geleáffulle wíf tó eádmódnysse and gemetfæstnysse (cf. the ornament of a meek and quiet spirit; quieti et modesti spiritus, l Pet. 3, 4), Hml.
ge-myndelic
Entry preview:
Add: that deserves to be remembered, memorable Him gelamp swýðe gemyndelic (valde memorabilis) wíse, Gr. D. 227, 3. Gehýr þú þás race be þám apostole and swíðe gemyndelic eallum geleáffullum, Ǽlfc. T.
Linked entry: ge-myndiglic
ge-beór
Entry preview:
Drihten mid sélran wíne þá gebeóras gegladode, Hml. Th. ii. 54, 30
for-swíþan
Entry preview:
Gif wíf forswýð hire wer hyre fram si mulier virum suum a se rejiciat, Ll. Th. ii. 152, 1
Linked entry: fore-swíþan
in-færeld
Entry preview:
Deáð wið infereld gelustfullunc[ge] is mors secus introitum delectationis est, R. Ben. I. 30, 13. Godcundre lage infæreldu eádmódum geopeniað diuine legis penetralia humilibus patent, Scint. 221, 5.
Rómánisc
Roman
Entry preview:
Ða yfel ðe Þeódríc wið ðam Rómániscum witum dyde, Bt. 1; Fox 2, 15. Him leofre wæs ðæt hié Rómánisce cyningas hæfden ðonne of heora ágnum cynne, Ors. 3, 5; Swt. 106, 25. Ealle ða Rómániscan men þe Hannibal geseald hæfde, 4, 11; Swt. 204, 7
sǽta
a resident, inhabitant.
Entry preview:
It also forms part of common nouns, Similar entries v. burh-, ende-, land-sǽta: with which may be compared. O. L. Ger. land-sétio: O. H. Ger. himil-sázo: Ger. land-safs..]
Linked entry: séta
sangere
a singer ⬩ a poet
Entry preview:
Homl. 207, 31. a poet David wæs sangere sóðfæstest, swiðe geþancol tó þingienne þeódum sínum wid ðane Sceppend, Ps. C. 50, 6. Alse þe holi songere seið on his loft songe, O. E. Homl. ii. 117, 22
wǽpned-cyn
The male kind or sex
Entry preview:
Wið ðon ðe mon oððe nýten wyrm gedrince; gyf hit sý wǽpnedcynnes . . ., Lchdm. iii. 10, 11. Hwylce wihta beóð óðre tíd wífcynnes, and óðre tíd wǽpnedcynnes, Salm. Kmbl. p. 202, 13: Exon. Th. 419, 22; Rä. 39, 1.
ofer-féran
to pass over or through, to cross, traverse ⬩ to come upon or across, meet with
Entry preview:
Mid ðý wit oferférdon transissemus ðás wununesse ðara eádigra gásta, Bd. 5, 12; S. 629, 31. Ðet hí ne oferférdan ne transirent, Kent. Gl. 275.
tó-dón
to put asunder, ⬩ divide, ⬩ separate ⬩ to undo, ⬩ open
Entry preview:
Gif hwylc wíf twégen gebróðra nimþ hire tó gemæccan, óþerne æfter óþrum, tódó man hig (separentur), L. Ecg. P. ii. 11; Th. ii. 186, 10. Tódó man hig on twá separentur illi, 19; Th. ii. 188, 27. to undo, open Tódyde salvit, disligat, Germ. 402, 39.
hwearf
shifting ⬩ veering ⬩ changeable
Entry preview:
The word may describe a strong wind often shifting its direction and whirling round with violent gusts. Cf. ge-hweorf; hwerf-líc
ge-fyðerian
To feather ⬩ give wings to ⬩ provide with wings ⬩ ālas addĕre ⬩ pennis instruĕre
Entry preview:
To feather, give wings to, provide with wings; ālas addĕre, pennis instruĕre Gefyðerad flaa săgitta vel spīcŭlum, Ælfc. Gl. 53; Som. 66, 64; Wrt. Voc. 35, 50. Fugelas gefyðerede vŏlātĭlia pennāta, Ps. Spl. 77, 31
cyric-wæcce
wake
Entry preview:
C. 28; Wilk. 84, 30
Linked entry: wæcce
ge-bitt
prays ⬩ will pray ⬩ ōrābit
Entry preview:
prays or will pray; ōrābit,Gen. 20, 7 ;
Linked entry: bitt
níw-soden
Entry preview:
Newly-boiled Nísodenes wínes defruli, An. Ox. 326
be-prenan
To wink ⬩ nictare
Entry preview:
To wink; nictare Tele nú ða lenge ðære hwíle, ðe ðú ðín éage on beprenan [bepreðan, Cott.] mǽge compare now the length of the time, wherein thou mayest wink thine eye, Bt. 18, 3; Fox 66, 7
spéd
Speed ⬩ success ⬩ means ⬩ speed ⬩ quickness ⬩ speedily ⬩ quickly ⬩ speed ⬩ success ⬩ prosperous issue ⬩ means ⬩ substance ⬩ abundance ⬩ wealth ⬩ power ⬩ faculty ⬩ opportunity ⬩ means of doing anything ⬩ progeny ⬩ celeritas, successus, provectus, prosperitas, substantia
Entry preview:
On spéd successfully, to purpose, with effect, Beo. Th. 1750; B. 873: Exon. Th. 387, 28; Rä. 5, 12. Swá wit him an spéd sprecaþ we shall speak so as to convince him, Cd. Th. 36, 21; Gen. 575.