Bosworth Toller's

Anglo-Saxon

Dictionary online

BRÓÐOR

(n.)
Grammar
BRÓÐOR, bróðer, bróder, bróður; d. bréðer; but often indecl. in sing; pl. nom. acc. bróðor, bróðer, bróður, bróðru, bróðro, ge-bróðor, er, ru, ro, ra; g. bróðra, ge-bróðra; d. bróðrum, ge-bróðrum; m.

A BROTHER fraterto bear, support, a brother being the natural supporter of sisters who have lost their father

Entry preview:

A BROTHER; frater Úre bróðor noster frater, nom. s; g. úres bróðor nostri fratris; dat. úrum bréðer nostro fratri; acc. úrne bróðor nostrum fratrem; voc. eálá ðú úre bróðor O noster frater!

tilþ

(n.)
Grammar
tilþ, e; also tilþe, an; f.

labour which brings gain, by which acquisition is madean employmenttillagecultivation work on landgain from labourproduce of labour,acquisitioncropproducefruit

Entry preview:

Ealle eówre wæstmas and eorþlíce tilþa, Wulfst. 132, 14. Ðe tilðe of rihtwisnesse, þæt is silence cultus justiciae silencium, A. R. 78, 15: Wick. Is. 32, 17. God sent þe sonne to saue a cursed mannes tilthe, Piers P. 19, 430.

Linked entries: tylþ tilþe

mynster

(n.)
Grammar
mynster, es; n.

a monasterya place where a body of monks or of nuns resideda churchminster

Entry preview:

Man ágife ǽlce teóþunge tó ðam ealdan mynstre ( ad matrem ecclesiam ) ðe seó hýrnes tó hýrþ, L. Edg. i. l; Th. i. 262, 7. Ðæs mynstres mæssepreóst, i. 3; Th. i. 262, 25.

cwide

Entry preview:

Voc. ii. 135, 57. a proposal, proposition Þá cwæð se apostol tó ðám hǽðengyldum: 'Gáð ealle tó Godes cyrcan . . .' Þá hǽðengyldan ðisum cwyde geðwǽrlǽhton, Hml.

fægnian

(v.)

to rejoiceexultwelcome

Entry preview:

Fægnian ealle on écnesse omnes in aeternum exultabunt, 5, 12. Cómon ealle . . . swíðe fægengende, Chr. 1069; P. 204, 17. with cause of joy, in gen. Hé fægnode (fægenode, v. l.) ðæs miclan weorces dum magna se fecisse gauderet, Past. 39, 14.

land

Grammar
land, <b>. I.</b>
Entry preview:

Ealle þá þe þǽr on lande (ealle þá landleóde, v. l.) all those in the country Gr. D. 145, 7. Ánum ðára burgawará londes (ríces, W. S. regionis ) ðæs, Lk. L. 15, 15. Wæs se fruma egeslic leódum on lande, B. 2310.

wind

(n.)
Grammar
wind, es; m.

windair in motionwindflatulencewindbreath

Entry preview:

.; ealne ðone cwyld ðe se súðerna wind auster ácænð, ealne hé tódrǽfð, Lchdm. iii. 274, 10-276, 8. Sæge mé, huona gebláwaþ wind? Ðæt is of Serafin, of ðon is ácweden Serafin windana, Rtl. 192, 33.

grénnes

Entry preview:

trýwcynna and ealle grénnyssa (cf.

á-stellan

To set up,to set an exampleto do something firstto found a placeinstitute an officeto establish a practice doctrine,to establishconfirm

Entry preview:

Hú bisceophádas wurdan ǽrest ástealde, Wlfst. 176, 6. to establish a practice, doctrine, Hé ástealde ealle gifa and ealle sóðfæstnyssa, Hml. Th. i. 198, 2. Ðá láre þe hé ástealde, ii. 586, 3:Hml. S. 25, 704.

lǽtan

(v.)
Entry preview:

Eádmund oferhergode Cumbraland and hit lét tó eal (eall tó, v. l. ) Hé geann Leófsige þæs mannes þe hé him ǽr tó lét, Cht. Crw. 23, 18.

án

(n.; num.; adj.; pronoun.)
Entry preview:

Hit ne cwylmeþ ánum gemete ealle þá synfullan, Gr. D. 333, 17. Tó singanne ánum wordum and ánre stefne, Past. 347, 7. Ealle hí singað ǽnne lofsang, forðan hí ealle healdaþ ǽnne geleáfan, Hml. Th. i. 214, 9-10.

fægnian

(v.)
Grammar
fægnian, fægenian, fagnian, fagenian, fahnian; p. ode; pp. od [fægen, fægn glad, joyful]

To rejoice, be glad, exult, applaud, to be delighted with, to wish forgaudēre, jubĭlāre, lætāri, exultāre, plaudĕre, appĕtĕre

Entry preview:

Fægnodon ealle all rejoiced, Bt. Met. Fox 1, 66; Met. 1, 33. Fægniaþ Gode ealle eorþe jubĭlāte Deo omnis terra, Ps. Spl. 65, 1. Fægniaþ rihtwíse exultāte justi, 31, 14. Hwæðer ðú fægerra blóstmena fægnige dost thou rejoice in fair blossoms?

þegen-scipe

(n.)
Grammar
þegen-scipe, es; m.
Entry preview:

Alexander his ǽrestan ðegnscipe on ðon gecýþde, ðá hé ealle Crécas mid his snyttro on his geweald geniédde, ealle ða ðe wið hiene gewin up áhófon Alexander primam experientiam animi et virtutis suae, compressis celeriter Graecorum motibus, dedit, Swt.

un-eáðness

(n.)
Grammar
un-eáðness, e; f.

uneasiness of mindanxietytroublegriefdifficultyseverityharshness

Entry preview:

uneasiness of mind, anxiety, trouble, grief, difficulty Hé ealle ða word gehýrde, and ǽfre wæs his uneáðnys wexende, Homl. Skt. i. 23, 621. Ne biþ ðǽr sár ne gewinu, ne nǽnig unéþnes, ne sorg ne wóp, Blickl. Homl. 103, 35.

for-gifnes

Grammar
for-gifnes, for-gifennes (-gifenes).

releasemildnesslenityindulgencelaxity

Entry preview:

Ic wille ꝥ ealle þá freódóm and ealle þá forgiuenesse þe míne forgengles geáfen, þet hit stande, Chr. 963; P. 117, 5. release Tó bodanne hæftedum forgefnisse praedicare captiuis remissionem, Lk. R. L. 4, 18. forgiveness of sin, offence, &c.

an-gin

(n.)
Grammar
an-gin, -ginn, -gyn, on-gin, es; n.

A beginningattemptresolvepurposedesignundertakingopportunityinitiumprincipiumconatusinceptumcœptumoccasio

Entry preview:

Se ána Scyppend næfþ nán anginn, ac he sylf is anginn ealra þinga the Creator alone hath not any beginning, but he is himself the beginning of all things, Hexam. 13; Norm. 22, 3. On anginne in principio, 1; Norm. 2, 26.

Linked entries: an-gyn on-gin

CEORFAN

(v.)
Grammar
CEORFAN, ceorfende; ic ceorfe, ðú ceorfest, cyrfst, he ceorfeþ, cyrfþ, ceorfaþ; ic, he cearf, ðú curfe,;curfon; corfen; v. a.

To cut, cut down, hew, rend, tear, CARVE, engravesecare, concidere, succidere, excidere, conscindere, incidere, infindere

Entry preview:

Híg curfon ðone ram eall to sticceon they cut the ram all to pieces, Lev. 8, 20. Corfen cut, Exon. 107b; Th. 410, 24; Rä. 29, 4. Treówa ceorfan to hew trees, Obs. Lun. § 11; Lchdm. iii. 188, 24: Cd. 200; Th. 248, 11; Dan. 511.

Linked entries: curfon cerfe

DWELLAN

(v.)
Grammar
DWELLAN, ic dwelle, ðú dwelest, dwelst, he dweleþ, dwelþb, pl. dwellaþ; p. dwealde, dwelede; pp. dweald, dweled.

To lead into error, deceive, mislead in errōrem dūcĕre, decĭpĕreTo prevent, hinder, delay impĕdīre, tardāre To continue, remain, DWELLmănēre, habĭtāre

Entry preview:

Se ealda dweleþ miltse mid máne the old one [the devil] prevents mercy with wickedness, Frag. Kmbl. 62; Leás. 33. v. n.

Linked entry: ge-dwellan

ge-wrecan

(v.)
Grammar
ge-wrecan, p. -wræc, pl. -wrǽcon; pp. -wrecen

To wreakavengerevengepunishulciscivindĭcārepūnīre

Entry preview:

Ic ðæt eall gewræc I have avenged all that, Beo. Th. 4015; B. 2005: 215; B. 107. Ðæt mǽg-winas míne gewrǽcon my kinsmen avenged that, 4952; B. 2479: Cd. 94; Th. 123, 1; Gen. 2038.

ge-wǽcan

(v.)
Grammar
ge-wǽcan, -wǽcean; part. -wǽcende; p. -wǽcte, -wǽhte; pp. -wǽct, -wǽht

To weakenaffecttroublevexafflictoppressaffĭcĕreaffīgĕre

Entry preview:

Hig eall ðæt ríce myd forspyllednysse gewǽhton they destroyed all that kingdom, St. And. 32, 32. Mid fefore gewǽht suffering from fever, Homl. Th. ii. 516, 30. Gewǽht ic eom afflictus sum, Ps. Spl. 37, 8.