Bosworth Toller's

Anglo-Saxon

Dictionary online

rǽcan

(v.)
Grammar
rǽcan, p. rǽhte.
Entry preview:

Ðara ánra ðe for neóde him þénunge æt ðæs mynstres ingange rǽcan scylon, R. Ben. 139, 11. Se gebúr sceal erian healfne æcer and rǽcan (cf. on bærene gebringan, Chart. Th. 145, 1) ðæt sǽd on hláfordes berne, Cod. Dip. Kmbl. iii. 450, 35

Linked entry: a-rǽcan

LEÓF

(adj.; adv.)
Grammar
LEÓF, adj.

LIEFdesirablepleasantacceptablelovedbeloveddeara friendloved one

Entry preview:

LIEF, desirable, pleasant, acceptable, loved, beloved, dear; used substantively, one who is dear, a friend, loved one Se ðe gód onginneþ and ðonne áblinneþ ne biþ hé Godes leóf on ðæm néhstan dæge he who begins good and then ceases, will not be God's

Linked entry: leóf

un-biscopod

(adj.)
Grammar
un-biscopod, un-bisceopod; adj.

Unconfirmed

Entry preview:

Unconfirmed Wé lǽraþ.... ðæt ǽlc cild sý gefullod binnon .xxxvii. nihtum, and ðæt ǽnig man tó lange unbiscopod ne wurðe, L. Edg. C. 15; Th. ii. 246, 28. Unbiscpod (-biscopod, MSS. C. E.), Wulfst. 120, 15.

Linked entry: an-biscopod

mǽgþ

(n.)
Grammar
mǽgþ, e; f.

Importunate desireambition

Entry preview:

Importunate desire, ambition Ðæt mód sǽde ðæt him nǽfre seó mǽgþ and seó gítsung forwel ne lícode, Bt. tit. 17; Fox xii, 24. Cf.

Linked entry: mýgþ

un-dilegod

(adj.)
Grammar
un-dilegod, adj.

Not blotted outnot effaced

Entry preview:

Not blotted out, not effaced Swá se wrítere, gif hé ne dilegaþ ðæt hé ǽr wrát, ðeáh hé nǽfre má náuht ne wríte, ðæt bið ðeáh undilegod, ðæt hé ǽr wrát neque enim scriptor, si a scriptione cessaverit, quia alia non addidit, etiam illa, quae scripserat

ofer-scínan

(v.)

to cover with light, illumine

Entry preview:

to cover with light, illumine Næs ná ðæt án ðæt ðæt leóht ða dúne áne oferscíneþ, ac eác swylce ða burh, Blickl. Homl. 129, 2. Beorht wolcn hig ofersceán nubes lucida obumbravit eos, Mt. Kmbl. 17, 5.

á-stýfecigan

Entry preview:

Hí sint tó manienne ðonne hí lícettað ðæt hí willen ástýfecean ðæt yfel on him selfum, ðæt hí hit ðonne ne dyrren sǽwan on óðrum. monnum admonendi sunt, ut si eradicare mala dissimulant saltem seminare perlimescant, Past. 427, 18.

rúm

(adj.)
Grammar
rúm, adj.

roomy, spacious, ample, extensive roomy, open, unencumbered. long, extended ample, great, liberalunrestricted, clear, free from conditionslaxample, far-reachingliberal.great, noble, august

Entry preview:

Similar entries v. rúm-gifa, -gifol, -mód v.rúm-heort great, noble, august Ðære rúman a[u]guste, Wrt. Voc, ii. 5, 22. Rúmum augusto, regali, Hpt. G1. 487, 29. Þurh ðæt rúme per augustam, Wrt. Voc. ii. 65, 59. Ðæs æþelan oððe rúme fausta, 33. 76.

ceder-treów

(n.)
Grammar
ceder-treów, -trýw, es; n.

A cedar-treecedrus = κέδρος

Entry preview:

A cedar-tree; cedrus = κέδρος Ic geseah árleásne geuferodne swá swá cedertrýw ðæs wuda oððe cederbeámas ðæs holtes vidi impium elevatum sicut cedros Libani, Ps. Lamb. 36, 35

nunn-mynster

Grammar
nunn-mynster, nunnan-mynster, es; n.

A nunnery

Entry preview:

A nunnery Ðæt nunmynster ( monasterium virginum ) ðæt mon nemneþ Coludesburhg, Bd. 4, 25; S. 599, 19 : 5. 3; S. 615, 41. In tó nunnanmynstre, Chart. Th. 231, 35

teágan

(v.)
Grammar
teágan, teán; p. teáde; pp. teád

To dress, prepare

Entry preview:

To dress, prepare Íserngelóman ðæt land mid tó teágenne. Ðá ðæt land ðá geteád wæs, Bd. 4, 28; S. 605, 33. Wel geteád alwe, Lchdm. ii. 226, 14

þoft-rǽden

(n.)
Grammar
þoft-rǽden, þoft-rǽdenn, e; f.
Entry preview:

Fellowship Ðú hopast ðæt ðú hæbbe ðoftrǽdene tó ðam áwyrigedan deófle, ðonne ðú bǽde ðæt hé ðé ásende his englas tó mínre dare, Homl. Th. ii. 416, 14

á-bláwan

(v.)
Entry preview:

Ðæt léht. . . ðætte ðencum ðú ábleáwe illud lumen quod mentibus aspirasti Rtl. 2, 15. to blow away Sume cwǽdon ðæt ðæt heáfod sceolde ábláwan Herodiaden, swá ðæt heó férde mid windum geond ealle woruld, Hml.

ge-wilnung

Entry preview:

. ¶ greed, lust. v. 2 ¶. with reference to food Se feónd ðæs ǽrestan monnes mód ontýnde on ðæs æples gewilnunge hostis primi hominis sensum in concupiscentia pomi aperuit, Past. 309, 17. of sexual lust For ðǽre sceamleáslecan gewilnunge his wífes in

lytel-hygdig-

(adj.; prefix)
Grammar
lytel-hygdig-, , hýdig; adj.

Small-mindedpusillanimous

Entry preview:

Small-minded, pusillanimous Mon ðæs lytelhýdig ne ðæs læthýdig no man of mind so small and so sluggish, Exon. 78 b; Th. 294, 4; Crä. 10

náwa

(adv.)
Grammar
náwa, [ = ne áwa]; adv.

Never

Entry preview:

Never Ðæt is swíðe strang ðam ðe ðæt náwa ǽr þigde it is very strong for him who never before tasted it, Lchdm. ii. 252, 14

Linked entry: áwa

forþlíce

(adj.; adv.)
Grammar
forþlíce, adv.
Entry preview:

In a slate of forwardness Swá hit ǽfre forðlícor beón sceolde swá wearð hit fram dǽgedǽge lætre and wyrre, Chr. 1066; P. 199, 37

for-wird

(n.)
Grammar
for-wird, e; f.

Lossdestructionruinperditionperdĭtiointĕrĭtio

Entry preview:

Loss, destruction, ruin, perdition; perdĭtio, intĕrĭtio Hira forwirde dæg ys gehende juxta est dies perdĭtiōnis, Deut. 32, 35. He generode hí of forwirdum heora erĭpuit eos de intĕrĭtiōnĭbus eōrum, Ps. Spl. 106, 20

fóddor-þegu

(n.)
Grammar
fóddor-þegu, fóddur-þegu, fódor-þegu, e; f. [þegu a taking, receiving]

A taking or receiving foodfoodcĭbi acceptiocĭbus

Entry preview:

Ðǽr hí métaþ fódorþege gefeán [MS. gefeon] where they find the joy of taking food, Exon. 59b; Th. 215, 4; Ph. 248

HWǼTE

(n.)
Grammar
HWǼTE, es; m.

WHEAT

Entry preview:

ðæm ðæt hé him tó tíde gemetlíce gedǽle ðone hwǽte ut det illis in tempore tritici mensuram, Past. 63; Swt. 459, 13. Fullne hwǽte on ðam eare plenum frumentum in spica, Mk. Skt. 4, 28. Hwǽtas frumenta, Ælfc. Gr. 13; Som. 16, 10.