Bosworth Toller's

Anglo-Saxon

Dictionary online

BÚGAN

(v.)
Grammar
BÚGAN, part. búgende; ic búge, ðu búgest, býhst, býgst, he búgeþ, býhþ, býgþ; p. ic, he beág, beáh, ðú buge, pl. bugon; imp. búg, búh; pp. bogen; v. intrans.

To BOW or bow down oneself, bend, swerve, give way, submit, yield, turn, turn away, fleese flectere vel inclinare, curvare, declinare, desistere, cedere, vertere, divertere, fugere

Entry preview:

Him beág gód dǽl ðæs folces a good part of the people submitted to him, Chr. 913; Erl. 102, 7: 921; Erl. 108, 1. He to fulluhte beáh he submitted to baptism, Homl. Th. i. 386, 32: Ex. 32, 26.

Linked entries: beág beáh

ge-býrgan

(v.)
Grammar
ge-býrgan, p. de; pp. ed

To tastegustare

Entry preview:

To taste; gustare Nó he fóddor þigeþ, nemne mele-deáwes dǽl gebýrge it touches not food, except that of honey-dew it tastes a portion, Exon. 59 b; Th. 215, 30; Ph. 261 : Cd. 24; Th. 31, 10; Gen. 483

Linked entry: ge-bírigan

ele-tredde

(n.)
Grammar
ele-tredde, an; f.
Entry preview:

Of þǽre eletreddan ( ex prelo ) nǽnige gemete ǽnig dǽl eles út eóde, 251, 2

á-biddan

Entry preview:

Ðǽm ðe bið máre befæst, from ðǽm máre bið ábeden, R. Ben. 14, 4. where the person for whom is given Willtú wit unc ábiddan drincan?, Bd. 5, 3; S. 616, 30. the request given in a clause Ðú ábǽde æt mé, ðæt ic ðé write.

be-lǽwan

(v.)
Grammar
be-lǽwan, p. -lǽwde; pp. -lǽwed; v. a.

To bewraybetraytradereprodere

Entry preview:

To bewray, betray; tradere, prodere Ðæt he hyne wolde belǽwan ut traderet eum Mt. Bos. 26, 15, 16. Heó hine belǽwde she betrayed him Jud. 16, 21. Ðæt Iohannes belǽwed wæs quod Ioannes traditus esset Mt. Bos. 4, 12

Linked entries: lǽwan be-lǽwing

ge-dícian

(v.)
Grammar
ge-dícian, p. ode; pp. od.

To make a dike or moundvallum facere

Entry preview:

To make a dike or mound; vallum facere Eardædon Bryttas binnan ðam díce, ðe we gemynegodon ðæt Severus hét þwyrs ofer ðæt eálond gedícian kabitabant Brittones intra vallum, quod Severum trans insulam fecisse commemoravimus, Bd. 1, 11; S. 480

þríst-hycgende

(adj.)
Grammar
þríst-hycgende, adj. (ptcpl.)

Thinking or intending boldlyfirm of purposehaving bold resolve

Entry preview:

Thinking or intending boldly, firm of purpose, having bold resolve Ðú geþóhtest þrísthycgende, ðæt ðú ðínne mægðhád Meotude sealdes bútan synnum, Exon. Th. 18, 24; Cri. 288. On þeóde geþeón, ðæt hé wese þrísthycgende, 336, 17; Gn. Ex. 50

weorold-friþ

(n.)
Grammar
weorold-friþ, es; n.
Entry preview:

Cf. cyric-friþ Ðæt woroldfrið stande betweox Æðelréde cynge and eallum his leódscipe, and eallum ðam here ðe se cyng ðæt feoh sealde, L. Eth. ii. 1; Th. i. 284, 9

ofer-wlenced

(adj.; part.)

possessed of superabundant means, very opulent

Entry preview:

possessed of superabundant means, very opulent Hié andwyrdon ðæt hit gemálíc wǽre ðæt swá oferwlenced cyning sceolde winnan on swá earm folc swá hié wǽron responderunt, stolide opulentissimum regem adversus inopes sumsisse bellum, Ors. 1, 10; Swt. 44

wuldor

(n.)
Grammar
wuldor, (-ur, -er), es; n.

Gloryvainglory

Entry preview:

Similar entries v.wuldor-full, II On wlence ic férde þurh ðæt ídele wuldor, Anglia xi. 113, 50: Exon. Th. 107, 12; Gú. 57. Wéndes ðú ðurh wuldor, ðæt ðú woruld áblest, alra onwald, Cd.

Linked entries: wulder wuldor-full

glæppe

(n.)
Grammar
glæppe, an; f.
Entry preview:

Ǽlcre namcúþre wyrte dǽl bútan glappan ánon, i. 398, 9. Cf. On glæppan felda, C. D. ii. 411, 20: iii. 227, 34. An gleppan felda, ii. 74, 3

Linked entry: glappe

for-gǽgednys

(n.)
Grammar
for-gǽgednys, -nyss, e; f.

A transgressionprevaricationstubbornnesstransgressioprævārĭcātioperversĭtas

Entry preview:

Ðæt gé ne beón scildige scamlícre forgǽgednysse ne sitis prævarĭcātiōnis rei, Jos. 6, 18

líc-rest

(n.)
Grammar
líc-rest, e; f.

tombsepulchre

Entry preview:

Man slóh án geteld ofer ða hálgan bán binnan ðære lícreste, Swt. A. S. Rdr. 100, 150. Heó hyre lícreste geceás ón élíg byrig she chose her burial place in Ely, Lchdm. iii. 430, 17

sund-corn

(n.)
Grammar
sund-corn, es; n.
Entry preview:

Wið ðæt stánas on blǽdran wexen, genim ðás wyrte, Lchdm. i. 212, 7-11 (see the plate at the beginning of the volume). Sundcornes leáf, ii. 342, 9. Gif men weaxan stánas on ðære blǽdran, wyl sundcorn on ealaþ, 320, 6.

uma

(n.)
Grammar
uma, huma, an; m.

a weaver's beamthe name of some plant

Entry preview:

Hessels 106, 206 (the word is omitted by Wright in Voc. ii. 120, 26, and in Txts. 97, 1832). the name of some plant Genim uman, and medmicelne bollan fulne ealað; bewyl ðæt ealo on ðære wyrte, Lchdm. ii. 276, 12

Linked entry: huma

and-heáfdu

(n.)
Grammar
and-heáfdu, (-a); n. pl.
Entry preview:

Ofer ðá mǽd, ðæt swá be ðára andheáfdan, 234, 7. Tó ðám anheáfdan, iii. 279, 17, 18 (cf. andlang heáfda, 26). Be onheáfdan, 464, 19. Oþ ðá andheáfda; of ðám andheáfdum, 408, 28

Linked entry: on-heáfdu

BRYCG

(n.)
Grammar
BRYCG, bricg, e; f.

A BRIDGEpons

Entry preview:

Ðæt he ne myhte to ðære brycge cuman that he could not come to the bridge, Ors. 2, 5; Bos. 48, 14.

Linked entries: bricg bryc brygc

CRUMA

(n.)
Grammar
CRUMA, an; m.

A CRUMBfragment mica

Entry preview:

We hédaþ ðæra crumena ðæs hláfes we take care of the crumbs of the bread Homl. Th. ii. 114, 33. Ða hwelpas etaþ of ðám crumum catelli edunt de micis Mt. Bos. 15, 27; Lk. Bos. 16, 21.

Linked entry: croma

on-grislíc

(adj.)
Grammar
on-grislíc, adj.

Horrible, dreadful

Entry preview:

On ðære angrislícan gesihþe horridae visionis;, 5, 12 ; S. 628, 19. Ongrislíco hǽr horridi crines, 5, 2; S. 615, 1. Ongristlíce on stefne, Guthl. 5 ; Gdwin. 34, 26

on-lǽtan

(v.)

to release, relaxto let a thing go on, to continue

Entry preview:

Fæstan twegen dagas on ðære wucan, bútan hý ouermicel geswinc habben. Gif hý út an æcere wurc habben, ðæs middæges gereord is singallíce tó anlǽtenne (on- MS. T.),, R. Ben. 66, 1

Linked entry: an-lǽtan