ge-þingþ
Entry preview:
intercession, v. ge-þingian; Tó þan ꝥ hé ábǽde him þá helpe þæs hálgan mannes þingunga (geðingða, v. l.) intercessionis ejus opem impetravit, Gr.
Linked entries: burh-geþingþ -þingþ
ge-wídmǽran
Entry preview:
to spread the fame of, celebrate Þæs hálinysse hlísa hine sylfne gewídmǽrode (-mǽrsode, v. l.) feorr and wíde cujus sanctitatis opinio sese ad notitiam hominum longe lateque tetenderat, Gr. D. 44, 2.
god-wræc
Entry preview:
Þæt godwræce nefandum, 59, 77. Of ðǽre godwræcan a fanatica, 3, 11. Þa forlegenan and þá godwracan, Nap. 50, 7. [Cf. Icel. guð-rækr wicked.] See next word
Linked entry: -wræc
hilfe
Entry preview:
Benedictus genam ꝥ hylfe (manubrium) of þæs Gotan handa and scét hit on þone seáð; and þǽrrihte gehwearf ꝥ ísen of þám grunde and wearð on þám hylfe (in ꝥ hylfe, v.l.), Gr. D. 113, 23-114, 15.
hosu
Entry preview:
Synd gesealde from þám abbode ealle neádbehéfe þing, þæt is . . . hosa (hosan, R. Ben I. 93, 9, calige ), R. Ben. 92, 3. Habbon hig tó fótgewǽdum hosa (hosan, R. Ben. I. 92, 1), 88, 14. Hý habbaþ pohhede hosa ( caligas follicantes ), 136, 23.
Linked entry: hosa
myntan
Entry preview:
add: of the action of an inanimate object ꝥ áborstene clif hreás ofdúmeweard, and wæs farende oþ ꝥ hit cóm þǽr hit mynte feallan ofer ꝥ mynster, Gr. D. 12, II. <b>I d.
nett
Entry preview:
ic wát ðeáh ꝥ gé hit þǽr ne settað. Hwæþer gé nú eówer hundas and eówer nett út on ðá sǽ lǽdon ðonne gé huntian willaþ ? ic wéne þeáh ꝥ gé hí ðonne settan úp on dúnum and innon wudum, Bt. 33, 3; F. 118, 11-15. v. feax-, fugol-, sǽ-, wíd(?)-nett
norþ
Entry preview:
Ꝥ synd þonne wærteras be norðum mórum (cf. wæs se Columba se ǽresta láreów þæs Crístenan geleáfan on þám mórlandum, þá þe syndon tó norðdǽle Pehta ríces erat Columba primus doctor fides Christianae transmontanis Pictis ad aquilonem, Bd. 5, 9; Sch. 593
wilde
Entry preview:
Nú hé hét faran tó wegum and hegum, getácnigende þæt wilde folc þe hé gegaderode of eallum middanearde, Hml. Th. ii. 372, 15-19
crafian
Entry preview:
Hér kýþ on þissere béc ꝥ Huberd cræfede ánne wífman þe Édit hátte mid unrihte . . . and Huberd wæs leósende þǽre wífmanne for his unrihtcræfinge, Cht. Th. 633, 17. Ðæt nán bisceop náne feorme ne crafige, bútan of ðám ðe him mid rihte gebyrað, C.
helle-duru
Entry preview:
Petrus fram þǽre helleduru, and hé belúceð þá helleduru, Verc. Forst. 128, 12. On helleduru gelǽded. Bd. 5, 14; Sch. 644, 21. Add
ge-þafian
Entry preview:
Þá hé þæt ne geþafode . . . Shrn. 128, 17
forod
Entry preview:
Man hine foredum sceancum intó þǽre eá wurpe, Hml. S. 27, 58. Add
lungen
Entry preview:
Hé ásceát áne flán and átǽsde ðone cyning betwux þǽre lungene (inter pulmonem et stomachum, 2 Kings 22, 34), Hml. S. 18, 221
béce
Entry preview:
Tó þaere mearcbécean, of ðǽre bécean, C. D. B. i. 295, 9. On þá ealdan mearcebécan, 296, 26. Bécum fagis, Wrt. Voc. ii. 34, 72. Add
ge-wunian
Entry preview:
Gif ǽnig ámánsumad man on þæs cynges neáweste gewunige, Ll. Th. i. 312, 2. Gif morðwyrhtan . . . tó þám geþrístian ꝥ hí on þæs cyninges neáweste gewunian, 324, 13.
ge-wǽpnian
Entry preview:
, Rtl. 21, 38. of animals. of military equipment Cumad mycele deór: hí beóð gewǽpnode on ðá wísan þe man hors gewǽpnað, þonne man tó wíge þencð, Wlfst. 200, 11. of natural means of attack or defence Hæfde ꝥ deór þrié hornas on foranheáfde, and mid þǽm
frignan
Entry preview:
,' Gú. 983. with an acc. pronoun Heó worda gehwæs wiðersæc fremedon . . . þæt heó frignan ongan, El. 570. to ask about, after, &c. Gif þú gehýre ymb þæt hálige treó fróde frignan, El. 443. Be þám frignan, 1068.
libban
Entry preview:
Hwæt, þæt is sió méste ár deáðlicra manna þæt hié libban and sién hále, Bt. 10; F. 28, 24 — 27. Ic wát þæt nán swá gód man ne leofað swá hé is, Ors. 5, la ; S. 242, 33. Wé þe lybbað (lifgeað, Ps. Vos. lifgað, Ps. Srt. ) nos qui vivimus, Ps.
heardlíce
boldly ⬩ hardily ⬩ hardly ⬩ severely ⬩ inflexibly
Entry preview:
Hé þæt folc bewerode wið þá hǽðenan leóda heardlíce mid wǽmnum, Ælfc. T. Grn. 7, 3. hardly, without ease. Similar entries Cf. heard; V, 1.