Bosworth Toller's

Anglo-Saxon

Dictionary online

Dyra wudu

(n.)
Grammar
Dyra wudu, Dera wudu; gen. dat. wuda; m. [Dere the Deirians, wudu a wood: the wood of the Deirians]

Beverley, Yorkshire oppĭdi nomen in agro Eboracensi

Entry preview:

Beverley, Yorkshire; oppĭdi nomen in agro Eboracensi Se sóþfæsta Berhthun eft wæs abbud ðæs mynstres ðæt ys gecýged on Dyra wuda veracissĭmus Bercthun nunc abbas monastērii quod vocātur in Derauuda, id est, in silva Derōrum, Bd. 5, 2; S. 614, 29. He

ge-dýrsian

(v.)
Grammar
ge-dýrsian, p. ode; pp. od

To glorifyglorifĭcāre

Entry preview:

To glorify, glorifĭcāre Dóme gedýrsod, Judth. 12; Thw. 25, 40; Jud. 300

ge-dýrsian

(v.)

Similar entry: ge-dírsian

un-dyrne

Similar entry: un-dirne

un-dirne

(adj.)
Grammar
un-dirne, -dierne, -dyrne; adj.

Not hiddendiscoveredrevealedmanifest

Entry preview:

Not hidden, discovered, revealed, manifest Gif mon áfelle on wuda wel monega treówa and wyrð eft undierne (-dyrne, MS. B.), L. In. 43; Th. i. 128, 20: 44; Th. i. 130, 3. Ðæt wearð underne eorðebúendum, ðæt Meotod hæfde miht, Cd. Th. 265, 1; Sat. 1. Wíde

Linked entries: dirne un-derne un-dyrne

þyrnen

(adj.)
Grammar
þyrnen, adj.

Of thorns

Entry preview:

Of thorns Hé hæfde fiþru swylce þyrnen besma, Shrn. 120, 28. Hí mid þyrnenum helme his heáfod beféngon, Homl. Th. ii. 252, 26. Þyrnenne helm (ðyrnenne bég, Lind., Rush.) spineam coronam, Mk. Skt. 5, 17: Jn. Skt. 19, 5. Þyrnenne cynehelm (sigbég of ðornum

dearnunga

(adv.)
Grammar
dearnunga, dearnenga, dearninga; adv. [dyrne secret, obscure]

Secretly, privately, clandestinelyclam, occulte, clandestīno

Entry preview:

Secretly, privately, clandestinely; clam, occulte, clandestīno He wolde dearnunga mid mándǽdum menu beswícan he would secretly deceive men with wicked deeds, Cd. 23; Th. 29, 14; Gen. 450. Gif ðín bróðor ðé lǽre dearnunga si tibi voluĕrit persuadĕre frater

Linked entries: deornunga dern-unga

hǽmere

Entry preview:

God fordémð þá dyrnan forligeras and þá unrihtan hǽmeras, Hml. A. 19, 145. Add

gráfa

(n.)
Grammar
gráfa, an; m.
Entry preview:

dyrnan gráfan; of dyrnan gráfan, v. 262, 9. ¶ in a compound :-- Tó erscgráfan, C. D. iii. 434, 22

dirnan

(v.)
Grammar
dirnan, p. de
Entry preview:

Noldan hí heora synna dyrnan, Ps. Th. 77, 4. Dyrnan Meotudes mihte, An. 693: El. 971: Hy. 7, 93. with dat. of person from whom a thing (acc. ) is concealed Seó ród þe gé mannum dyrndun, El. 626.

ge-dirnan

(v.)
Entry preview:

Take here <b>ge-diernan, ge-dyrnan</b> in Dict. and add: trans. To hide Gedyrned appilatum (silentio ), Wrt. Voc. ii. 78, 74: 64, 23. intrans.

lǽwe

(n.)
Grammar
lǽwe, (?), es; m.
Entry preview:

Nǽron þa Iúdéiscan ne se dyrna lǽwe (lǽwa, v. l. ) þurh God geneádode, Hml. S. 27, 163-166. Cf. (?) ge-fére, ge-síþ for declension

for-liger

(n.)
Grammar
for-liger, -ligr, -lír, es; m.

A fornicatoradultererfornĭcātorădulter

Entry preview:

God fordémþ ða dyrnan forlíras God condemns secret adulterers, ii. 324, 7

ge-þinge

(n.)
Grammar
ge-þinge, es; n.
Entry preview:

Sé þee Gif hé geþafað ðá dyrnan geþingo, 240, 16. intercession, mediation Þes bróþer getogen wæs of þisum leóhte mid geþingum (þingungum, v. l., intercessionibus ) þæs hálgan weres, Gr. D. 54, 6.

Linked entries: ge-þingio ge-þynge

for-déman

to condemnto condemnsentence to punishmentto confiscatesequestratedecidedetermine

Entry preview:

H. 87, 2. where the punishment to which a person is condemned is stated: God fordémð þá dyrnan forligeras on helle súslum, Hml. A. 19, 144. Mon fordémde ealle þá Bryttas ... sume hí wurdon forblende, and sume wrecen of lande, Chr. 1076; P. 212, 24.

on-cnáwan

(v.)
Grammar
on-cnáwan, p. -cneów; pp. -cnáwen

To knownoscere, cognoscere, agnoscereto know, recognise,to identify an object through being acquainted with its characteristics, to distinguishto recognise a factto know, understand, attain to a knowledge ofto know, learn by observation, observe, perceiveto acknowledgemake acknowledgment of a faultto acknowledge a greetingto acknowledge the power of another

Entry preview:

Th. i. 410, 9. to acknowledge, make acknowledgment of a fault Wé oncnáwaþ eal ðæt wé geworhton onworldríce, ne mágon we hit dyrnan, Hy. Grn. 7, 90. Ðæt hé mihte oncnáwan his mánfullan dǽda on ðam hæftnéde, Ælfc. T.

ge-þafian

(v.)
Entry preview:

Hé geþafað þá dyrnan geþingo, Ll. Th. i. 240, 16. Búte hit God wille oððe geþafige. Bt. 41, 2 ; F. 244, 19. Wé nellað geþafian ꝥ unriht, Ll. Th. i. 388, 4: ii. 312, 17.

witan

(v.)
Grammar
witan, prs. ic, hé wát, ðú wást, wǽst, pl.witon; p. wiste; pp. witen.

to witknowhave knowledgebe aware,to knowhave knowledge of, be aware ofto be wisebe in one's sensesto be conscious ofto knowto feelshew

Entry preview:

Ne magon wé hit ná dyrnan, for ðam ðe hit Drihten wát, Hy, 7, 93: Exon. Th. 183, 11; Gú. 1325. Manna geþóhtas nǽnig mon ne wát, Blickl. Homl. 181, 11: Ps. Th, 73, 17: Hy. 3, 32.

Linked entries: weotan wietan