weallian
Entry preview:
Heó weallode wîde dæges and nihtes geond þá muntas and þá dena per montes et valles die noctuque vagabatur, Gr. D. 176, 18. Hé ongan weallian fram þám bróðrum in þá tíde heora gebedes vagari tempore orationis coepit, III, 20. Add
wealcol
That turns ⬩ rolls easily
Entry preview:
That turns or rolls easily Wealcol mobilis, Germ. 399, 441
weallian
to wall.
Entry preview:
to wall
wealwian
To fade, wither ⬩ wallow = to fade away
Entry preview:
To fade, wither (Halliwell gives wallow = to fade away, as a Somerset word) Hæfð se Ælmihtiga ðæt gewrixle geset, ðe nú wunian sceal, wyrta grówan, leáf grénian, ðæt on hærfest eft hrést and wealuwaþ (cf. fealwaþ, Bt. 21; Fox 74, 23), Met. 11, 58. Ðǽr
Linked entries: walwian wealowigan wealowigan
wealwian
To wallow, roll
Entry preview:
To wallow, roll (intrans.) Ðonne tyht hié ðæt ierre ðæt hié wealwiaþ on ða wédenheortnesse impellente ira in mentis vesaniam devolvuntur, Past. 40; Swt. 289, 6. Hé wealwode on ðæm gedrófum wætere in lutosa aqua semetipsum volvit, 54; Swt. 421, 8. His
weaxan
Entry preview:
Past. 163, 8. Weaxð, 457, 12. )
weaxan
To wax, grow. ⬩ to grow, be produced, ⬩ to grow, grow up ⬩ to grow, increase, wax ⬩ to grow in honour, grow great, flourish, prosper ⬩ to be productive ⬩ to grow, take shape
Entry preview:
To wax, grow. glossing the following Latin words Ic weaxe glesco, weaxeþ glescit, Wrt. Voc. ii. 41, 60, 57. Weaxð gliscit, Hymn. Surt. 132, 6. Waexit surgit, Txts. 99, 1955. Weacsaþ pullulant, Kent. Gl. 1163. Weóx mature-sceret, Wrt. Voc. ii. 90, 40:
wealda
Entry preview:
Add:
wealda
A ruler.
Entry preview:
A ruler. Similar entries v. án-, an-, Bret-, bryten-, eal-wealda. [O. Sax. ala-waldo: O. H. Ger. -walto: Icel. valdi.] as a proper name(?) Innan Wealdan hricg on Eádríces gemǽre, Cod. Dip. B. ii. 259, 9
ge-weallan
to boil ⬩ be hot ⬩ fervescere ⬩ fervere
Entry preview:
to boil, be hot; fervescere, fervere, Rtl. 101, 26: 105, 3
be-weallan
To boil away ⬩ decoquere
Entry preview:
To boil away; decoquere Óþ-ðæt þrydda dǽl sý beweallen till the third part be boiled away, Med. ex Quadr. 1, 3; Lchdm. i. 328, 17 : 8, 10; Lchdm. i. 360, 1
ge-wealcian
Entry preview:
To curl with a curling-iron Gewalcudum calamistratis, An. Ox. 26, 69
a-weallan
To boil or bubble up ⬩ break forth ⬩ stream or gush forth ⬩ well out ⬩ flow forth ⬩ issue ⬩ ebullire ⬩ erumpere ⬩ emanare
Entry preview:
To boil or bubble up, break forth, stream or gush forth, well out, flow forth, issue; ebullire, erumpere, emanare Swá ǽspringe út awealleþ of clife hárum so a water-spring wells out of a hoary cliff, Bt. Met. Fox 5. 24; Met. 5. 12: Ps. Th. 103, 10: Ex
ge-wealdan
To wield ⬩ rule ⬩ have power over ⬩ command ⬩ control ⬩ cause
Entry preview:
To wield, rule, have power over, command, control, cause. with gen. - Ic gewealde ealles middaneardes I rule all the world, Homl. Th. ii. 308, 21. Gregorius ðæs pápan setles geweóld Gregory ruled the papal see, 132, 18. Búton ðú eác úre gewelde except
Linked entry: ge-waldan
ge-wealdan
Entry preview:
Add: to control the movement of a material object, wield a weapon Heora nán ne mehte nánes wǽpnes gewealdan, Ors. 4, 10; S. 194, 19. to control movement, action, manage to do some movement or action. with gen. Ne mæg úre sáwul gefleón ... ðe má ðe ǽnig
ge-weallan
Entry preview:
Substitute: of liquids, to boil Ofer ðás giscæft wætres ðió from fýre giualla ( fervescere ) bið geséne, Rtl. 101, 26. fig. to be fervent Giualla in Godes lufu ferveat in caritate, Rtl. 105, 3