Bosworth Toller's

Anglo-Saxon

Dictionary online

weall-weg

(n.)
Grammar
weall-weg, (?), es; m.

A walled road(?)

Entry preview:

A walled road(?) On ðane ealdan walweg, Cod. Dip. Kmbl. v. 78, 17: 138, 4

Linked entry: hege-weg

wealwian

(v.)
Grammar
wealwian, p.ode

To fade, witherwallow = to fade away

Entry preview:

R. L. P. 173, 56. Al welwed and wasted þo worþelych leues, Allit. Pms. 106, 475. See also welewed in Halliwell's Dict.]

wealwian

(v.)
Grammar
wealwian, p.ode

To wallow, roll

Entry preview:

To wallow, roll (intrans.) Ðonne tyht hié ðæt ierre ðæt hié wealwiaþ on ða wédenheortnesse impellente ira in mentis vesaniam devolvuntur, Past. 40; Swt. 289, 6. Hé wealwode on ðæm gedrófum wætere in lutosa aqua semetipsum volvit, 54; Swt. 421, 8.

wearg

(adj.)
Grammar
wearg, werg, werig, wyrig; adj.

Evil, vile, malignant, accursed,

Entry preview:

Hé geládde wærge weorod adducto maligno exercitu, Bd. 4, 12; S. 580, 40. of evil spirits Ðú ( the serpent ) scealt werg ðínum breóstum bearm tredan brád[r]e eorðan, Cd. Th. 56, 3; Gen. 906. Se werga gǽst, Exon. Th. 129, 16; Gú. 422.

wearg-treów

(n.)
Grammar
wearg-treów, es; n.

The accursed tree, a gallows, gibbet, cross

Entry preview:

[Nu raise þai up þe rode; setis up þe warhtreo, O. E. Homl. i. 283, 9. Doð up and waritreo, þer on heo scullen winden (hongy, 2nd MS.), 5714. Me ledde him uorte hongen o waritreo, A. R. 122, 8. Let heom don adun of þe waritreo, Misc. 51, 491

Linked entries: treów wearg-ród

wearn

(n.)
Grammar
wearn, e; f.

a hindrance, obstacle, difficulty,a refusal,

Entry preview:

þurhwunaþ þeáh and eádmódlíce bit, ðæt him mon infæres tíþige, sý hé underfangen si veniens perseveraverit pulsans, et inlatas sibi injurias et difficultatem ingressus visus fuerit patienter portare et persistere petitioni sue, annuatur ei ingressus, R.

web-wyrhta

(n.)
Grammar
web-wyrhta, an; m.

A fuller

Entry preview:

Ðone Iacóbum Iudǽa leorneras ofslógan mid webwyrhtan róde, 93, 12

Linked entry: fulwa

weddian

(v.)
Grammar
weddian, p. ode

To engage, covenant, undertake to engage to wed, betroth, espouse

Entry preview:

He moste weddy wyf, R. Glouc. 331, 13. I wedde myne eres, P. 4, 146

Linked entry: be-weddian

wed-lác

(n.)
Grammar
wed-lác, es; n.

a pledge, securitywedlock, espousals

Entry preview:

R. 206, 14. Wass soþ weddlac haldenu, Orm. 2499. In lele wedlayk born, Pr. C. 8261. Heo þat her wedlac brekeþ, Misc. 150, 105. Þei wrouȝt wedlokes aȝein goddis wille, Piers P. 9, 152. Wedlok matrimonium. Prompt. Parv. 520. Wedloke maritagium, Wulck.

weg-férende

(adj.)
Grammar
weg-férende, adj. (ptcpl.)

Wayfaringa wayfarer, traveller.travelling, going a way, passing by

Entry preview:

R. 350, 16. Þe pilgrimes, and oþre wayuerinde men, Ayenb. 39, 3.]

Linked entry: weg-férend

weg-gedál

(n.)
Grammar
weg-gedál, es; n.

A place where a road divides

Entry preview:

A place where a road divides Weggedál difortium, Txts. 57, 672 : compitum, Wrt. Voc. i. 53, 60

weg-lísu

(n.)
Grammar
weg-lísu, (?); f.

Want of road

Entry preview:

Want of road Welise ( = wílésu?) devium, Kent. Gl. 432

Linked entries: -lísu weg-leást

weg-nest

(n.)
Grammar
weg-nest, es; n.

Food for a journey

Entry preview:

Him siþþan sý wegnestes getíðad, and swá mid wegneste hám cyrren, R. Ben. 103, 21.

Linked entry: nest

weg-twislung

(n.)
Grammar
weg-twislung, e ; f.

The forking of a road

Entry preview:

The forking of a road Wegtwislung (spelt -twiflung) diverticulum, Wrt. Voc. i. 55, 6

Linked entry: twislung

wel

(adv.; int.)

Wellwellprosperouslywellmuchthoroughlyfreelywellproperlywellveryquitethoroughlyveryquitewellah

Entry preview:

Wel ðú sprecst bona res est, quam vis facere Deut. 1. 14. Wel ðú cwǽde bene dixisti Lk. Skt. 20, 39. Há him wel (woel, Lind.) andswarode Mk. Skt. 12, 28. Hí nalæs wel dydan non observaverunt pactum Ps. Th. 77, 57: 118, 126.

Linked entry: BET

wéman

(v.)
Grammar
wéman, p. de

To allureattractpersuadeentice

Entry preview:

Hine mon georne wéme ðæt hé wununge healde suadeatur ut stet R. Ben. 109, 22. Ðæt wé tó ǽlcan rihte ús sylfe wenian and wéman Wulfst. 266, 6. Hwǽr ic findan meahte ðone ðe mec fréfran wolde, wéman(wenian?q. v.) mid wynnum Exon.

Linked entry: wǽman

ádlig

Grammar
ádlig, (dele ádlíc and addle).
Entry preview:

R. 5, 3. Ádligum dǽdum morbidis actibus, R. Ben. I. 12, 9, Ádlige valitudinarios, An. Ox. 4938. Hí settað heora handa ofer ádlige men and him bið tela, Hml. Th. i. 304, 22. Add

ádl

(n.)
Entry preview:

Uncúð áðlo (aiðulo, R.) plagas, Mk. L. 3, 10

æcer

field, land of arable landthe crop raised on the landa definite quantity of land, an acre

Entry preview:

The acer seems to have been four rods broad, and forty rods long. v. Seebohm, Vill. Comm. s. v. acre, and Sax. Engl. i. 96 Æceras jugeri, Wrt. Voc. ii. 46, 5. Twelf æceras mǽde, C.

ǽ-fæst

Grammar
ǽ-fæst, (ǽw-, eáw-, -fest).

religiousmarried

Entry preview:

Ǽfeste (eáwfæste, v. 1.) men R. Ben. 119, 7. married Yfel ǽwbryce bið ðæt ǽwfæst (eáw-, v. l.) man mid ǽmtige forlicge, Ll. Th. i. 404, 21. Se apostol áwrát be eáwfæstum werum: 'Lufiað, gé weras, eówere wíf on ǽwe,' Hml. Th. ii. 322, 25.