Bosworth Toller's

Anglo-Saxon

Dictionary online

wealwian

(v.)
Grammar
wealwian, p.ode

To fade, witherwallow = to fade away

Entry preview:

R. L. P. 173, 56. Al welwed and wasted þo worþelych leues, Allit. Pms. 106, 475. See also welewed in Halliwell's Dict.]

wearg

(adj.)
Grammar
wearg, werg, werig, wyrig; adj.

Evil, vile, malignant, accursed,

Entry preview:

Hé geládde wærge weorod adducto maligno exercitu, Bd. 4, 12; S. 580, 40. of evil spirits Ðú ( the serpent ) scealt werg ðínum breóstum bearm tredan brád[r]e eorðan, Cd. Th. 56, 3; Gen. 906. Se werga gǽst, Exon. Th. 129, 16; Gú. 422.

wearg-treów

(n.)
Grammar
wearg-treów, es; n.

The accursed tree, a gallows, gibbet, cross

Entry preview:

R. 122, 8. Let heom don adun of þe waritreo, Misc. 51, 491

Linked entries: treów wearg-ród

wearn

(n.)
Grammar
wearn, e; f.

a hindrance, obstacle, difficulty,a refusal,

Entry preview:

þurhwunaþ þeáh and eádmódlíce bit, ðæt him mon infæres tíþige, sý hé underfangen si veniens perseveraverit pulsans, et inlatas sibi injurias et difficultatem ingressus visus fuerit patienter portare et persistere petitioni sue, annuatur ei ingressus, R.

weax-berende

(adj.)
Grammar
weax-berende,

bearing a wax candle

Entry preview:

C. 14; Th. ii. 348, 4), Rtl. 195, 16

weddian

(v.)
Grammar
weddian, p. ode

To engage, covenant, undertake to engage to wed, betroth, espouse

Entry preview:

He moste weddy wyf, R. Glouc. 331, 13. I wedde myne eres, P. 4, 146

Linked entry: be-weddian

wed-lác

(n.)
Grammar
wed-lác, es; n.

a pledge, securitywedlock, espousals

Entry preview:

R. 206, 14. Wass soþ weddlac haldenu, Orm. 2499. In lele wedlayk born, Pr. C. 8261. Heo þat her wedlac brekeþ, Misc. 150, 105. Þei wrouȝt wedlokes aȝein goddis wille, Piers P. 9, 152. Wedlok matrimonium. Prompt. Parv. 520. Wedloke maritagium, Wulck.

weg-férende

(adj.)
Grammar
weg-férende, adj. (ptcpl.)

Wayfaringa wayfarer, traveller.travelling, going a way, passing by

Entry preview:

R. 350, 16. Þe pilgrimes, and oþre wayuerinde men, Ayenb. 39, 3.]

Linked entry: weg-férend

weg-nest

(n.)
Grammar
weg-nest, es; n.

Food for a journey

Entry preview:

Him siþþan sý wegnestes getíðad, and swá mid wegneste hám cyrren, R. Ben. 103, 21.

Linked entry: nest

wel

(adv.; int.)

Wellwellprosperouslywellmuchthoroughlyfreelywellproperlywellveryquitethoroughlyveryquitewellah

Entry preview:

Wel ðú sprecst bona res est, quam vis facere Deut. 1. 14. Wel ðú cwǽde bene dixisti Lk. Skt. 20, 39. Há him wel (woel, Lind.) andswarode Mk. Skt. 12, 28. Hí nalæs wel dydan non observaverunt pactum Ps. Th. 77, 57: 118, 126.

Linked entry: BET

wéman

(v.)
Grammar
wéman, p. de

To allureattractpersuadeentice

Entry preview:

Hine mon georne wéme ðæt hé wununge healde suadeatur ut stet R. Ben. 109, 22. Ðæt wé tó ǽlcan rihte ús sylfe wenian and wéman Wulfst. 266, 6. Hwǽr ic findan meahte ðone ðe mec fréfran wolde, wéman(wenian?q. v.) mid wynnum Exon.

Linked entry: wǽman

ádlig

Grammar
ádlig, (dele ádlíc and addle).
Entry preview:

R. 5, 3. Ádligum dǽdum morbidis actibus, R. Ben. I. 12, 9, Ádlige valitudinarios, An. Ox. 4938. Hí settað heora handa ofer ádlige men and him bið tela, Hml. Th. i. 304, 22. Add

ádl

(n.)
Entry preview:

Uncúð áðlo (aiðulo, R.) plagas, Mk. L. 3, 10

ǽ-blǽcnys

(n.)
Entry preview:

read Lchdm. i

æcer

field, land of arable landthe crop raised on the landa definite quantity of land, an acre

Entry preview:

Se Hǽlend fór ofer æceras (acras, R.) abiit Jesus per sata, Mt. 12, 1. Hiora gemǽnan æceras oþþe gærs, Ll. Th. i. 128, 7. the crop raised on the land (cf. Icel. akr crop) :-- Ðá ðá ðæt án corn feóll, ðǽr árás þicce æcer (seges), Gr. D. 240, 3.

ǽ-fæst

Grammar
ǽ-fæst, (ǽw-, eáw-, -fest).

religiousmarried

Entry preview:

Ǽfeste (eáwfæste, v. 1.) men R. Ben. 119, 7. married Yfel ǽwbryce bið ðæt ǽwfæst (eáw-, v. l.) man mid ǽmtige forlicge, Ll. Th. i. 404, 21. Se apostol áwrát be eáwfæstum werum: 'Lufiað, gé weras, eówere wíf on ǽwe,' Hml. Th. ii. 322, 25.

æ-fæstnes

Grammar
æ-fæstnes, (ǽw-, eáw-, -fest-, -feast-).
Entry preview:

Mid ǽfæsnesse, R. Ben. 139, 7. Add

ǽfen-dreám

Entry preview:

Se ǽfensang sý geendod mid feówer sealma dreáme . . . ealle ðá óþre sýn tó ðám ǽfendreáme gesungene vespera quattuor psalmorum modulatione canatur . . . reliqui omnes in vespera dicendi sunt, R. Ben. 43, 7-18. Add

ǽfen-gereord

(n.)
Grammar
ǽfen-gereord, e; f. es; n. Substitute: add: Used in pl. for a single meal
Entry preview:

Gif hit beó seó tíd ǽfengereordes, árísen hý sóna swá hý heora mete hæbben, and sitten on ánre stówe si tempus fuerit prandii mox ut surrexerint a cena sedeant omnes in unum, R. Ben. 66, 15.

ǽfen-mete

(n.)
Grammar
ǽfen-mete, es; m.
Entry preview:

R. 26, 26. Add