Bosworth Toller's

Anglo-Saxon

Dictionary online

líc-wyrþe

(adj.)
Grammar
líc-wyrþe, adj.

pleasantacceptableagreeableestimablesterling

Entry preview:

Fit to please, pleasant, well-pleasing, acceptable, agreeable, estimable, sterling [of money] Ne mæg heó nán ðæra þinga gedón ðe Gode lícwyrþe beó nequit quidquid eorum facere quæ Deo grata sunt, L. Ecg. P. ii. 16; Th. ii. 188, 5: Wulfst. 279, 17.

ge-swencan

(v.)
Grammar
ge-swencan, -swæncan; p. -swencte; pp. -swenced, -swenct [swencan to disturb, vex]
Entry preview:

Sarai híg ðá geswencte and heó sóna fleáh út to ðam wéstene afflīgiente igĭtur eam Sarai fŭgam iniit, Gen. 16, 6. Hí synne geswencton they outwearied sin, Exon. 55 b; Th. 197, 12; Az. 189: Chr. 1116; Erl. 245, 35.

Linked entries: swencan ge-swæncan

ge-wissian

(v.)
Grammar
ge-wissian, p. ode, ade; pp. od

To make or cause to knowto instructinformdirectcommandgoverndocereedocereregerepræciperedirigere

Entry preview:

Heó gewissaþ and gescylt and gelǽt it directs and protects and guides, Homl. Th. i. 52, 15. Se ðe gewylt and gewissaþ Israhéla folc qui reget populum Israhel, 78, 16.

Linked entry: wísian

ge-endian

(v.)
Grammar
ge-endian, -endigan, to -endianne; p. ode, ade; pp. od, ad.

To endfinishcompleteaccomplishfīnīreconsummāreperfĭcĕreto come to an end

Entry preview:

Ǽr heó hit geendigan móste ere she might end it, Bd. 3, 8; S. 532, 28.

Linked entry: endian

ge-rǽdan

(v.)
Grammar
ge-rǽdan, p. de; pp. ed, -rǽdd, -rǽd.

to arrange, dispose, direct, advise, determine, ordain, consult for, provide fordecernere, statuere, edicere, consulere, providereto enjointo arrangeto readlegere

Entry preview:

Heó hire feax gerǽdde crines composuit, Bd. 3, 9; S. 534, 13.[Cf. Icel. greiða hár to dress the hair.] Bíðon girǽded disponentur, Rtl. 86, 24. Ic ðone friþ gerǽdd hæbbe I have ordained the peace, L. Ath. v. § 11; Th. i. 240, 14.

Wóden

(n.)
Grammar
Wóden, es; m.

Woden

Entry preview:

Wyrm com snícan, tóslát hé man ; ðá genam Woden viiii. wuldortánas, slóh ðá ða næddran, ðæt heó on viiii tófleáh, Lchdm. iii. 34, 23. ¶ Woden is found in most of the genealogies of the old English royal families Ðæs (Wihta) fæder wæs Wóden nemned, of

ymb-fón

(v.)
Grammar
ymb-fón, p. -féng.
Entry preview:

Heó ymbféng Drihtnes fét, Blickl. Homl. 157, 17. Ymbféng obuncat (moecham, quam manus tollentis obuncat, Ald. 164), Wrt. Voc. ii. 92, 39. Ymbeféng, Beo. Th. 5376; B. 2691. to encompass, surround, comprehend Ealle stówa hé gefylleþ and ymbféhþ.

bídan

to waitremainto awaitexperience

Entry preview:

Heó bad þone écan sige coronam expectabat aeternam, Bd. 4, 23 ; Sch. 465, 9. Bád hé endedógor, Gú. 1258. Bídan gesceapu heofoncyninges, Gen. 842. with gen. and acc. Hé héht þæt wítehús wræcna bídan, . . . gásta weardas Similar entries (cf.

ende-dæg

Entry preview:

Heó becóm tó hire ændedæge (ende-, v. l.) ad diem pervenit extremum, Gr. D. 286, 17. Þrím dagum ǽr his endedæge, Shrn. 134, 19. Hé þǽr wunode oþ his endedæg (to his dying day), Chr. 688; P. 41, 6.

ge-þreágean

Grammar
ge-þreágean, ge-þreán, and (?) <b>ge-þreawian</b> (v. ge-þréwud [é = eá. Cf. bréd = breád, 72] incita ( =incitata (?)), Germ. 390, 82 (but with the remark 'b aus þ').
Entry preview:

Hý þý hýhstan beóð þrymme geþreáde, Gú. 45. to trouble, afflict. a person, in the body Heó wæs mid feferádle geþreád ( febre correpta ), Gr. D. 286, 16: 288, 8.

Linked entry: ge-þréwud

sum

Entry preview:

Th. ii. 376, 30. with reference to quantity, some (of) Heó sumne hire líchaman bewǽfde, Hml. S. 23 b, 793. Sume ðás race wé habbað getrahtnod on óðre stówe, Hml. Th. ii. 264, 23. 4.

ge-æmtian

(v.)
Grammar
ge-æmtian, l. ge-ǽmtian,

to empty, remove the material contained in somethingto freegive leisure toto free oneselfto be disengaged to makeget timedevote oneself

Entry preview:

Þonne heó mæg hí fram hyre láre geǽmtigan, Ap. Th. 22, 12. in order to do something, to make or get time for a purpose, devote oneself to ꝥ hé hine geǽmtogode (-émtigode, -ǽmetgode, v. ll.) Gode tó þeówianne, Gr. D. 52, 8.

losian

(v.)
Entry preview:

Eall heora ǽhta losodon, Hml. S. 30, 151.

sócn

(n.)
Grammar
sócn, e; f.
Entry preview:

And ic wylle ðæt seó sócne (soca, Lat.) wiðinnen Bichámdíc licge intó Ramesége on eallen þingen swá full swá ic heó méseolf áhte . . . and se abbod and ða gebróðra intó Ramsége habben ða sócne (socam ) ofer heom. . .

Linked entry: fird-sócn

bletsian

(v.)
Grammar
bletsian, bletsigan; part. bletsiende, bletsigende; p. ode, ade; pp. od, ad; v. a.

To BLESS, wish happiness, consecratebenedicere, consecraremerciful, kindto have mercy

Entry preview:

Mid heora múþe híg bletsodon, and mid heora heortan híg wergdon ore suo benedicebant, et corde suo maledicebant, Ps. Lamb. 61, 5. Hí hine bletsadon meáglum wordum they blessed him in strenuous words, Exon. 43 a; Th. 146, 6; Gú. 705.

Linked entries: bletsung bledsian

tin-treg

(n.)
Grammar
tin-treg, -terg, es; n.: tin-trega, an; m.
Entry preview:

Torment Ðǽr ( in heaven ) ne biþ nán besárgung ðæra mánfulra yrmðe, ac heora tintrega becymþ ðam gecorenum tó máran blisse, Homl. Th. i. 334, 11. Nis ðǽr ne caru ne hreóh tintrega (cf. hreóge tintrega, Wulfst. 139, 30), Dóm. L. 261.

Linked entries: tinterg helle-tintreg

tunge

(n.)
Grammar
tunge, an ; tung [? in the passage: Álés sáwle míne fram tunge fácen-fulre a lingua dolosa (but in the next verse linguam is glossed by tungan, so that perhaps tunge is meant for nominative : O. L. Ger. and O. H. Ger. , however, have strong as well as weak forms), Ps. Lamb. 119, 2], e; f.
Entry preview:

Heora tungan sprecaþ fácn, 5, 10. Wǽron hyra tungan tó yfele gehwam scearpe, 56, 5. representing the words expressed by the tongue, words, speech, language Hí mid tungan heora fácenfullíce dydon, Ps. Spl. 5, 10. Mé inwit næs on tungan, Ps.

gold

Entry preview:

náðer ne cymð, dó se bisceop for heora sáule swá mycel swá ðæt land is betere ðene ðæt gold sý, C.

rǽd

Entry preview:

Wæs Acitofel mid Absalone on rǽde, 19, 201. rule, direction. v. rǽdan; Þá nigon werod bugon tó heora Scyppende, and betǽhton heora rǽd tó his willan, Hml. Th. i. 12, 7

rihtlíce

(adv.)
Grammar
rihtlíce, adv.

rightly, justly, with justice or quity rightly, in a manner which suits the circumstances of a case rightly, in accordance with rules or regulations, regularlyrightly as regards conduct

Entry preview:

Riht is ðæt gehádode men ðám lǽwedum wísian hú hí heora ǽwe rihtlícost sculon healdan, L. I. P. 22; Th. i. 332, 28