Bosworth Toller's

Anglo-Saxon

Dictionary online

án-gild

Grammar
án-gild, l. án-gilde,
Entry preview:

Mana þone byrgean þæs ángyldes; gif hé næbbe, gyld þú ꝥ ángylde, 116, 11-12. Forgylde he ꝥ ángylde, and ꝥ wíte swá tó þám ángylde belimpe, 66, 3.

bí-leofa

(n.)

subsistencemaintenanceprovisionvictuals

Entry preview:

Þæs mannes bíleofa is tó besceáwianne, Lch. ii. 210, 18: R. Ben. 64, 3. Ne sý regoles stræc gehealden on heora bíleofan (alimentis), 61, 15. Sýfre on bigleofan sobrii, Hml. A. 52, 52.

drync

Entry preview:

Wel áfédd mid ðǽm drynce (drence, v. l.) mislicra and manigfaldra gifa (potu multiplicati muneris ), Past. 380, 8. a kind of drink, beverage Þǽm folce uncúðe wǽron wínes dryncas, Ors. 2, 4; S. 76, 12. a draught, cup Drync haustum, Wrt.

dust

Grammar
dust, l. dúst,
Entry preview:

Fǽrlíce áhreás þæt templ mid eallum his anlícnyssum tó dúste áwende, Hml. Th. i. 72, 6. Genim þás wyrte and cnuca tó swíþe smalan dúste, Lch. i. 240, 4.

eást-ern

(adj.)
Entry preview:

S. 22, 9. of the east part of the world, eastern Of Asian lande þæs eásternan ríces, Hml. S. 25, 752. Eásterne tungelwítegan eoi magi, Wrt. Voc. ii. 143, 58. Þá eásternan tungelwítegan, Hml. Th. i. 106, 24.

ge-bisnung

Entry preview:

Add: — Leóde geneósian, and mid láre and gebysnunge þæs sóþan geleáfan and mid þweále fulluhtes geclǽnsian, Lch. iii. 434, 1. Beón eádmóde æfter his gebysnunge (-bisnunge, v. l.), Hml. A. 10, 258. Hé Crístes gebysnunge geefenlǽhte, Hml.

ge-hremmed

(v.)
Entry preview:

Substitute: <b>ge-hremman;</b> p. ge-hremde; pp. ge-hremmed To hinder, impede, to prevent the free action of Dóð húru þæt hí ne magon úre tungan gehremman, ne ús áléfian, Hml.

ge-lecgan

Entry preview:

Noldon hí þæt feoh gelecgan on heora fǽtelsum, Hml. Th. ii. 250, 17. Hé wæs on ðissere beðunge geléd, i. 86, 24. On scríne geléd in sarcofago delatum, An. Ox. 2905. Gelegdum jactatis, Wrt.

ge-ner

Entry preview:

Gehwá sóhte gener (or ) ðǽr hé ǽnig findan mihte, 231. a place of safety, a refuge, an asylum Hiera wíf ácsedon . . . hwider hié fleón woldon ; þæt hié óðer gener næfden, búton hié on heora wífa hrif gewiton uxores quaerentes num in uteros uxorum vellent

ge-findan

Entry preview:

Nú hæbbe ic gefunden mid þǽm witum . . . ꝥ þá ealle beón gearwe, 220, 4

gímeleáslíce

(adv.)
Grammar
gímeleáslíce, adv.
Entry preview:

Cf. gíme-leás ; Þæt þá hálgan mynstru tórorene . . . gýmeleáslíce ǽttredon quod sacra coenobia diruta . . . neglegenter tabescerent Angl. xiii. 366, 13

leger

Entry preview:

Add Sé þe þæt ne can, ǽr hé hit geleornige, ne hé rihtlíce ne bið húsles wyrðe . . . ne furðon clǽnes legeres æfter his forðsíðe, Wlfst. 302, 8. Ðá beád se bisceop his wer þám cynge.

wæl-cyrge

(n.)
Grammar
wæl-cyrge, -cyrige, -cyrie, an; f.

A chooser of the slain.

Entry preview:

According to the mythology, as seen in its Northern form, the Val-kyrjur were the goddesses who chose the slain that were to be conducted by them to Odin's hall — Val-halla : 'Þær ríða jafnan at kjósa val.'

Linked entries: -cyrge wæl-ceásiga

dígle

(adj.)
Grammar
dígle, dégle, diégle, deigle, deágol, dǽg-, dég-, deóg-, dióg-, díg- dýg-ol (-el), deáhle, díhle; adj.
Entry preview:

On diglum, on dihlum in abscondito, Mt. 6, 4. hard to get knowledge of. of a fact or circumstance We leoraiaþ ꝥ seó tíd sié tó þæs dégol ꝥ nǽre nǽnig mon þe ꝥ wiste hwonne ..., Bl. H. 117, 25.

ge-earnian

(v.)
Entry preview:

Nis nán tweó ꝥ hé forgifnesse syllan nelle þám þe hié geearnian willaþ, 65, 9. with clause Ic þé lǽre þæt þú hospcwide ne fremme . . . þonne þú geearnest ꝥ þé bið éce líf seald, El. 526.

glæd

(adj.)
Grammar
glæd, adj.
Entry preview:

Þǽr ic ( a woodpecker ) glado sitte, Rä. 25, 7. Ðone gladan giefan hilarem datorem, Past. 323, 12. On óðre wísan sint tó manianne ðá gladan ( laeti. Cf. ðá blíðan, 14), on óðre ðá unrótan (tristes ), 187, 12.

hwider

Entry preview:

þæt hé cunne hwider hreðre gehygd hweorfan wille, Wand. 72. as relative adverb Ðú waldes geonga huidir (hwider, R. þǽr, W. S. ubi) ðú waldes . . . óðer ðec lǽdes hiddir ðiddir (ðider, R. W. S. quo ) ðú nuilt, Jn.

á-mearcian

(v.)
Entry preview:

Þǽra mónða naman synd hér ámearcode, 298, 8. to mark out, distinguish by a mark Ǽlc þǽra stæpa þe wé gestæppað, ealle hí beóð ámétte and ámearcode mid gildenum stafum on heofenum, Wlfst. 302, 28. to mark, give a distinguishing form to, denote Týn

Linked entry: mearcian

be-limpan

Entry preview:

Þæt him ne belimpe se egeslica cwyde that the terrible sentence be not applied to them, Hml. Th. ii. 536, 6. to become, attain the character of Þis godspel ús tó bysene belimpeþ éces lífes, Bl. H. 15, 32.

for-hycgan

(v.)
Grammar
for-hycgan, p. -hogde, -hygde, -hygede; pp. -hogd

to despiseto disdainscorn

Entry preview:

H. 47, 30. with a case and a clause in apposition Ic þæt forhicge, þæt ic sweord bere, B. 435: Ph. 552. with infin. Wíf forhycgeaþ (-hicgaþ, v. l.) heora bearn fédan mulieres filios nutrire contemnunt, Bd. 1, 27; Sch. 80, 11, 19. with dat. infin.