Bosworth Toller's

Anglo-Saxon

Dictionary online

irre

(n.)
Grammar
irre, es; n.

Angerwrathirerage

Entry preview:

Ðá cwæþ se hláford mid yrre tunc iratus paterfamilias dixit, 14, 21. Mid miclum wylme and yrre onstyred nimio furore commotus, Bd. 1, 7 ; S. 471, 41. Ðá wæs hé mid yrre swíðlíce onstyred, Blickl. Homl. 199, 16.

Linked entries: ir eorre erre

hí-réd

(n.)
Grammar
hí-réd, hírd, es; m.

A household,house, family, the body of domestic retainers of a great man or king, a court, the members of a religious house, a company, band of associates

Entry preview:

Cwæþ ðæt hé mid ðam Hǽlende on hýréde wǽre said that he was in company with Jesus, ii.248, 31. Hit ne biþ ná hús búton hit beo mid híréde áfylled it is no house unless it be filled with a household, 582, 13.

Linked entry: hý-réd

for-gitan

(v.)
Grammar
for-gitan, -gytan, -gietan; ic -gite, ðú -gitest, -gitst, he -giteþ, -gitt, -git, pl. -gitaþ; p. ic, he -geat, -gæt, ðú -geáte, pl. -geáton, -gǽton, -géton, impert. -git , pl. -gitaþ; subj. pres. -gite, pl. -giton; p. -geáte, pl. -geáten; pp. -giten; v. trans. gen. acc. [for-, gitan to get]

To FORGETneglectoblīviscineglĭgĕre

Entry preview:

Ic forgeat to etanne mínne hláf oblītus sum comĕdĕre pānem meum, 101, 5: 118, 153, 176. Ǽ ðíne ic ne forgæt lēgem tuam non sum oblītus. Ps. Lamb. 118, 61, 109, 141. For hwí forgeáte ðú mín quāre oblītus es mei? 41, 10.

Linked entry: for-gietan

á-stígan

(v.)

downwardupwarddownward upwardto descendgo down intoto ascendmount

Entry preview:

'Ástígað on mín scip.' Hé þá ástág on ꝥ scip mid his discipulum, Bl. H. 233, 23. direction not strongly marked Þonne ástígeþ wolcen from norþdǽle, Bl. H. 91, 32. Storm of ðǽm munte ástág, 203, 8.

a-húðan

(v.)
Grammar
a-húðan, p. -heáþ, pl. -hudon; pp. -hoden [a from, húð prey]

To spoilrobplunderdiripereexpilarespoliare

Entry preview:

To spoil, rob, plunder, diripere, expilare, spoliare Fýnd ahúðan [MS. ahudan] mid herge hordburh wera the foes plundered with their band the treasure-city of the men, Cd. 93; Th. 121, 8; Gen. 2007

a-lefan

(v.)
Grammar
a-lefan, pp. ed [a, lef weak, feeble]

To become weakfeeblelangues-cere

Entry preview:

To become weak, feeble; langues-cere Ðæt we fæston mid geráde, swá ðæt úre líchama alefed ne wurþe ut cum ratione jejunemus, ita ut corpus nostrum languidius nefiat, Bd. 3, 23; Whel. 228, 45

Linked entry: á-léfian

fóre-fón

(v.)
Grammar
fóre-fón, ic -fó; p. -féng, pl. -féngon; pp. -fangen

To take beforeanticipateantĭcĭpāre

Entry preview:

To take before, anticipate; antĭcĭpāre Fóreféngon wæccan eágan míne antĭcĭpāvērunt vĭgĭlias ŏcŭli mei. Ps. Spl. C. T. 76, 4. Raðe fórefó us mildheortnysse ðine cĭto antĭcĭpent nos mĭsĕrĭcordiæ tuæ, Ps. Spl. C. 78, 8

for-týnan

(v.)
Grammar
for-týnan, p. de; pp. ed

To shut instophinderinterclūdĕre

Entry preview:

To shut in, stop, hinder; interclūdĕre Hí mid gelomlícum oncunningum tiledon ðæt hí him ðone heofonlícan weg fórsetton and fortýndon qui crebris accūsātiōnĭbus ĭter illi cœleste interclūdĕre contendēbant, Bd. 3, 19; S. 548, 4

mearc-ísen

(n.)
Grammar
mearc-ísen, es; n.

A branding-iron

Entry preview:

Hé sǽde ðæt hé gesége ðæt ic wǽre gemearcod mid deófles mearcísene, Shrn. 31, 13. v. next word

be-trymian

(v.)
Grammar
be-trymian, p. ede; pp. ed; [be, trymian to fortify]

To besiege, environcircumdare vallo

Entry preview:

Ge geseóþ Hierusalem mid here betrymede ye shall see Jerusalem besieged with an army, 21, 20

ge-cǽlan

(v.)
Grammar
ge-cǽlan, p. de; pp. ed; v. trans.

To coolrefrigerare

Entry preview:

To cool; refrigerare Send Lazarum, ðæt he dyppe his fingeres liþ on wætere, and míne tungan gecǽle mitte Lazarum, ut intingat extremum digiti sui in aquam, ut refrigeret linguam meam, Lk. Bos. 16, 24

ge-driht

(n.)
Grammar
ge-driht, -dryht, e; f.

A hostcompanyturmacohors

Entry preview:

A host, company; turma, cohors Wæs seó eorla gedriht ánes módes the host of men was of one mind, Cd. 158; Th. 197, 10; Exod. 304 : Exon. 22 b; Th. 63, 3; Cri. 1014

sige-beorht

(adj.)
Grammar
sige-beorht, adj.
Entry preview:

Rendered illustrious by victory, triumphant Hié swá sigebeorhte and swá gebégde mid mycelre blisse tó hám fóran, Blickl. Homl. 203, 30. Cf. the proper name Sigebryht, -berht, Chr. 755 ; Erl. 48, 18 : Txts. 512

Linked entries: sigor-beorht beorht

stálian

(v.)
Grammar
stálian, ( = staþelian)
Entry preview:

P. 4; Th. ii. 308, 3) man and strangie and trymme hí georne mid wíslícre Godes lage, Wulfst. 267, 21. Cf.(?) efenstáledan conficiebantur, Wrt. Voc. ii. 133, 31

Linked entry: efen-stálian

stán-scræf

(n.)
Grammar
stán-scræf, es; n.
Entry preview:

Gongaþ on ðis stánscræf, and git ðǽr métaþ weal, se is mid ifige bewrigen, 139, 26

un-forhtmód

(adj.)
Grammar
un-forhtmód, adj.

Fearless

Entry preview:

Sixtus unforhtmód tó his preóstum clypode: 'Míne gebróðra, ne beó gé áfyrhte, and eówer nán him ne ondrǽde ða scortan tintregunga,' 416, 6

Linked entry: forht-mód

un-cúþlíce

(adv.)
Grammar
un-cúþlíce, adv.

Unkindly

Entry preview:

Unkindly Ðam elþeódigan and útancumenan ne lǽt ðú nó uncúðlíce wið hine ne mid nánum unrihtum ðú hine ne drecce ( peregrino molestus non eris, Ex. 23, 9), L. Alf. 47; Th. i. 54, 21

Linked entries: cúþ-líce un-cúþ

un-gemynd

(n.)

distractionconfusion of minddementedness

Entry preview:

distraction or confusion of mind, dementedness Wiþ ungemynde and wið dysgunge, Lchdm. ii. 142, 1, 4: 14, 16. Wiþ deófle and ungemynde, 352, 7. Wiþ heáfodece and wiþ ungemynde and wiþ ungehýrnesse, 314, 25

á-sceafan

(v.)
Grammar
á-sceafan, -scafan
Entry preview:

Sceafoþan of felle áscafen mid pumice, 100, 14. Áscæfen obrasum, Wrt. Voc. ii. 64, 77. [O. H. Ger. arscaban eradere.]

Linked entries: á-scafan sceafan

beótung

Entry preview:

For hwon sceolon gé mid eówrum leásum beótingum mé egsian?, Guth. 38, 27. Add