sóna
Entry preview:
Hine nǽnig mann mihte gebindan, ac sóna instæpe ( continuo ) þá bendas tóslupan, Bd. 4, 22; Sch. 457, 15. followed by eft, efter Hér Rómáne þǽm pápan, his tungon forcurfon and his eágan ástungon . . . and þá sóna eft Gode fultomiendum hé meahte geseón
ge-lǽdan
Entry preview:
Ꝥ hé gelǽdde ungeligne gewitnesse þæs, Ll. Th. i. 158, 19. Godwine hæfð gelǽd fulle láde æt ðan unrihtwífe ðe Leófgár bisceop hyne tihte, Cht.
ge-férrǽden
Entry preview:
Hé ágsode hý hwá wolde on þǽre geférrǽddene beón þe hé wǽre, and ꝥ lufian ꝥ hé lufode. Ll.
gímen
Entry preview:
Godes engel beheád him þæt [hé] sceolde habban gýmene ǽgðer ge ðǽre méder ge þæs cildes, Hml. Th. i. 196, 19. Hé ne forlǽte ðá giémenne hira úterran ðearfe exterioris vitae providentiam non relinquat Past. 137, 13.
drípan
Entry preview:
Lǽt reócan þone steám on ꝥ eáre and fordytte mid þǽre wyrte, 44, 3.] Lǽt drýpan wearm on ꝥ eáre, 310, 12. [v. N. E. D. dripe. O. H. Ger. troufen distillare: Icel. dreypa.]
Linked entry: dryppan
feng
a taking ⬩ embrace ⬩ game ⬩ capture ⬩ seizure
Entry preview:
Belocenum fenge contenta sinu, concluso, ii. 135, 4. that which is formed as a clasp Foreweard feng þǽre lippena tógædere rostrum, Wrt. Voc. i. 43, 26. what is taken captive Feng gilǽdde gefeng captivam duxit captivitatem, Rtl. 83, 3
ge-wirpan
Entry preview:
Næs hé fǽge þá gýt, ac hé hyne gewyrpte, þeáh þe him wund hrine, B. 2976. (2 a) to recover from sickness :-- Hé hine þǽre seócnysse gewyrpte, Hml. S. 23 b, 656
Linked entry: ge-wyrpan
stíþ
Entry preview:
Þǽre stíþeste sticelse ábryrdnesse acerrimę, i. crudelissime stimulo conpunctionis, 599. Add Mid stíþre þeáwfæstnesse láre duro, i. districto disciplinę pedagogio, An. Ox. 1097. Ióhannes ástealde þá stíðan drohtnunge, Hml. S. 16, 99.
ge-wilnian
Entry preview:
., to a person Wé witon þæt ðú gewilnast tó ðám wuldorfullan Drihtne, Hml. Th. ii. 516, 22. Þú gewilnast tó Críste, Hml. S. 31, 1338. to a place, position, condition, &c. Þá þe hé ( St.
æt-standan
Entry preview:
Add: where there is or may be movement, of a moving body, to stop, come to rest Seó sunne cymð tó þám sunnstede and þǽr ætstent. Lch. iii. 250, 24. Swá swá wæter scýt of ðǽre dúne and ætstent on dene, Hml. Th. i. 362, 22.
ge-friþian
Entry preview:
Hí gemétton þǽr áne ǽrene anlícnysse þe se deófol gefriðode, Hml. Th. ii. 166, 2. Gescylded and gefreoðod (-friðedu, v. l.) fram þám gyftum defensa, Gr. D. 199, 17.
Linked entry: ge-freoþian
ge-rídan
Entry preview:
Add: to ride with others Nú ic þǽr mi men sende (cf. nonne eres viros misimus in medium ignis ?, Dan. 3, 24) tó síðe, nales me sylfa gerád, Az. 175. Gif þonne nelle hwá ge[rí]dan (rídan, tó rídan, v. ll. ) mid his geférum, Ll.
ge-brúcan
Entry preview:
D. 145, 11. to have or possess what gives pleasure, profit, &c. to enjoy Gangað gé and þæs horses mid góde gebrúcað, forþon ic his þearfe næbbe, Gr. D. 15, 24.
geap
Entry preview:
Þás hofu dreórgað and þǽs teáfor geápu ( these vaulted and red-tiled roofs ?), tigelum sceádeð hróst-beáges róf, Ruin. 31. curved (of a boat), v. sǽ-geáp. rounded (of a mountain) Munt is hine ymbútan, geáp gylden weal (or under ?)
hleápan
to run ⬩ rush ⬩ to jump ⬩ spring ⬩ to leap ⬩ to mount ⬩ jump about
Entry preview:
Hér Ródbert þæs cynges sunu hleóp fram his fæder, Chr. 1079; P. 213, 32. Hleópon (so in the [facsimile of the] MS. not hleówon) hornboran, hreópan friccan, El. 54. Gif hé út hleápe . . . And gif mon þone hláford teó ꝥ hé be his rǽde út hleópe, Ll.
hwǽte
Entry preview:
Hé oferseów hit mid coccele onmiddan þám hwǽte (in midle þæs hwǽtes, R. in medio tritici ), Mt. 13, 25.
gærsum
treasure ⬩ an article of value ⬩ treasures
Entry preview:
Hé sceáwode ꝥ mádmehús, and þá gersuman þe his fæder gegaderode; þá wǽron unásecgendlice ǽnie men hú mycel þǽr wæs gegaderod, on golde and on seolfre, and on faton, and on pællan, and on gimman, and on manige oðre deórwurðe þingon.
á-syndran
to separate objects already connected ⬩ to distinguish ⬩ to except ⬩ to place at a distance ⬩ to prevent intermixture ⬩ keep apart ⬩ to prevent association ⬩ participation ⬩ cut off
Entry preview:
Add: to separate objects already connected, where there is intermixture Þ melo ðurhcrýpþ ǽlc þyrel and þá siofoþa weorþaþ ásyndred, Bt. 34, II;F. 152, 3. where there is association, juxtaposition Þá þe þæs wyrðe beóð hé ásyndreðof cyriclican gemánan
á-flíman
Entry preview:
Hý ðǽr áflýmede wurdon, Chr. 1001; P. 132, 22. to drive away what is unpleasant or hurtful Áflýman ealle þá þeóstru þǽre nihte, Gr. D. 171, 2.
Linked entry: á-flýman
an-lícnes
Entry preview:
Seó anlícnyss is tó understandenne on þǽre écnysse, and seó gelícnyss on hire þeáwum, Angl. vii. 20, 178.