burg-waran
Entry preview:
Voc. i. 18, 40, 35 (cf.ceaster-gewara)] :-- Wǽron ealle þá burgware Cartaginenses mid wópe anstyred, Ors. 4, 5; S. 166, 11.
efesian
Entry preview:
Seó wolde efsian ǽlce geáre þone sanct, Hml. S. 32, 192. (2 a) with head as object :-- Wæs wel gecweden ðæt se efsigenda (efsienda, v. l.) efsode his heáfod bene dicitur: 'Tondentes tondent capita sua,' Past. 141, 3.
ge-fyrþran
Entry preview:
Hé ðisne freóls ǽfre gefyrþrian wolde, 116, 19. Hí sind mid gifum and gestreónum gefyrþrode, Bt. 3, 4; F. 6, 27. intrans. [v. N. E. D. to further (intrans.)] to get on, be enriched Gefyrðro (gifyrdro) ditor, Txts. 57, 678: Wrt. Voc. ii. 25, 50
ge-drinc
Entry preview:
Substitute: Drinking, with the idea of quenching thirst Gif hé hyne sylfne mid þǽm ǽspryngum Godes worda gelecð, and his mód mid þǽre swétnesse þæs gástlican gedrinces gefylleð, hé seleð þæs þonne dryncan his þyrstendum móde. Ll.
god-fæder
Entry preview:
Se ilca Sunu wæs ácenned fram Godfæder, 31, 25, Hé fram Godfæder ásended wæs and eft tó Godfæder féran wolde a Deo exivit et ad Deum vadit, Hml. A. 154, 77
hálwendlíce
Entry preview:
Críst wolde ðá ealdan ǽ ǽr gefyllan, and siððan ðá níwan gecýðnysse hálwendlíce ( with salutary effect ) onginnan, Hml. Th. ii. 244, 29
hleór
a cheek ⬩ a face
Entry preview:
Ic bidde ꝥ gé wylspringas ontýnan on hleórum . . . dreórige hleór (moestam faciem) drecab mid wópe, Dóm. L. 26-35. Hleór genas Wrt. Voc. ii. 42, 20. a face Hleór frons, Txts. 64, 438: facies Wrt. Voc. ii. 36, 44. Hleór vel wlita frons 151, 4.
mæssian
Entry preview:
Hé stód æt ðám weófode swylce hé wolde mæssian, 21, 355. Smeágung . . . hwilcan tíman on sunnandagan oþþe on óðran dagan man mæssian móte, Angl. xi. 7, 3, 6.
mengan
Entry preview:
hádas and ná spéde syndriende neque confundantes personas neque substantiam separantes, Angl. ii. 360, 4. of persons, to join to others so as to form one of a company Ic ǽnlípigu on þám cafertúne oþstód . . . ic mé þá eft ongan mængan tó óþrum, ꝥ ic wolde
on-bryrdness
Entry preview:
Mid wópe and onbryrdnysse þancunge dón, Hml. S. 30, 382. Mid onbryrdnysse and behreówsunge hine gebiddan, Hml. Th. 430. 5
þreágan
Entry preview:
add: (i) the object a person Ne ðreáð ús nán monn, ne furðum áne worde ne tǽlð ne verbi quidem ab aliquo invectione laceramiur, Past. 117, 21. Ðonne ðá ealdermenn ðreágeað ðá scyldgan cum delinquentes subditos praepositi corrigtint, 12.
ǽg-hwæþer
(and) both . . . and
Entry preview:
Ǽghwæðres . . . worda and weorca, B. 287. Ǽghwæðrum wæs bróga fram óðrum, 2564. Hæfde ǽghwæþre (-hwæþer?, but for pl. cf.
Linked entry: ǽg-þer
ǽr
Entry preview:
Hit long first wæs ǽr hé út wolde faran tó gefeohte, ǽr him mon sǽde ðæt hié wolden faran tó Italiam, Ors. 5, 8; S. 232, 4. with subjunctive Hé hét átimbran ðá burg, ǽr hé ðonan fóre, Chr. 919; S. 100, 14.
Linked entry: ǽr
ge-anbídian
to wait ⬩ to wait for. ⬩ to wait for the coming ⬩ return ⬩ to wait for the coming to pass ⬩ to wait
Entry preview:
Hé geanbidode þǽr hwæðer man him tó búgan wolde, Chr. 1066; P. 200, 8
of-gifan
to give up, leave, abandon ⬩ destituere
Entry preview:
Hé ða goldburg ofgifan (leave) wolde. Andr. Kmbl. 3309; An. 1657. Ofgefen distitutum, Wrt. Voc. ii. 106, 58. Ofgifene, 25, 59: Bd. 4, 9; S. 577, 3
ou-cnáwenness
recognition, knowledge (that an object is what it really is) ⬩ acknowledgment, recognition of a claim
Entry preview:
Hé nolde him æteówian his oncnáwennysse he would not let them recognise him (cf. l. 16, hé him ne geswutelode hwæt hé wæs), 284, 12. Ða deóflu æteówiaþ ðære synfullan sáwle hyre mánfullan dǽda ...
ge-medemian
Entry preview:
Th. i. 224, 22. combining and Hé wolde menniscnesse underfón, and tó ðan hine sylfne gemedemian þæt hé wolde beón geboren sóð man, Wlfst. 194, 3. II. without personal object, to condescend, deign, vouchsafe. with infin.
mǽrsian
to make great ⬩ extend ⬩ to make known ⬩ spread the knowledge of anything ⬩ declare ⬩ proclaim ⬩ announce ⬩ celebrate ⬩ to celebrate ⬩ to celebrate ⬩ perform a rite, ceremony, &c. with due solemnity ⬩ to magnify ⬩ exalt ⬩ praise ⬩ glorify
Entry preview:
Mérsiga ðæt word diffamare sermonem, Mk. Skt. Lind. 1, 45. Ðætte hiá ne mérsades hine ne manifestarent eum, 3, 12.
waru
Entry preview:
Ic on lifdagum lustum healde ðínra worda waru vivam et custodiam sermones tuos, Ps. Th. 118, 17. where need for caution is implied, heed, care Ða wiðerwinnan wurdon oferswíðde þurh ðæs gewinne and ware, Homl. Th. ii. 338, 2.
Linked entry: wer-genga