Bosworth Toller's

Anglo-Saxon

Dictionary online

ge-hende

(adj.)
Grammar
ge-hende, adj.
Entry preview:

Th. i. 548, 26. temporal Úre hǽl is gehendre þonne gelýfdon, Hml.

ge-líþewǽcan

Grammar
ge-líþewǽcan, l. ge-liþewǽcan, ge-leoþewǽcan,
Entry preview:

and add: to make pliant or flexible, restore the activity of Of slápe geliðewáhtum liðum árísað somno refectis artubus surgimus, Hy. S. 14, 20. <b>I a.</b> to refresh, revive :-- Geliþewǽc ús þínum bénum releva nos tuis precibus, Hy.

ge-mǽrsian

(v.)
Entry preview:

., perform with due honour: — Þ te ðis fæstin oestlicre hérnise gimérsia, Rtl. 9, 31.

ge-regne

(n.)
Grammar
ge-regne, ge-réne, es; n.
Entry preview:

hig willað mid trahtnunge geglengan and heora geréna gecýðan, Angl. viii. 326, 2. See next word

Linked entries: -regne ge-réne

ge-sǽlþ

Entry preview:

Cf. ge-sǽlig; III Hæfde God þæs mannes sáwle gegódod. . .mid undeádlicnysse and mid gesǽlðe... forluron þá gesǽlðe úre sáwle, Hml. Th. i. 20, 1-3. <b>III a.

leóhtlíce

(adv.)
Entry preview:

</b> to no great degree, slightly, not elaborately :-- Þeáh þás þing leóhtlíce unwreón, hig magon fremian bet þonne þá þe beóð on leóðwísan fægre geglenged though our exposition of these matters be slight, they may do more good than those that

on-bryrdness

Entry preview:

H. 25, 17. strongly excited feeling Sceole him bringan twá turtlan, þæt is twifealdlic onbryrdnes eges and lufe, Hml. Th. i. 140, 16. Symeon hine genam on his earmas mid micelre onbryrdnesse, 136, 17.

strengþu

Entry preview:

L. 89, 10. of military or political power Swilce eác Scotland hé him underþǽdde for his micele strengþe, Chr. 1086; P. 220, 25. in a moral or spiritual sense Ꝥ magan ongytan hwilc his seó circlice strengþ (strencgeoð, v. l.) sý ut quis sit ecclesiasticus

manigfealdlíce

(adv.)
Entry preview:

mihton ðás rǽdinge menigfealdlícor trahtnian the passage admits of more complex treatment, Hml.

sac-leás

(adj.)
Grammar
sac-leás, adj.

innocentcontention, unmolested, secure

Entry preview:

Sacleáso iwih gedóeþ securos vos faciemus, Mt. Kmbl. Lind. 28, 14. Ðo þe hadden on þesse liue alle here sunnes forleten and bet . . . alle he quað hem saclese, O. E. Homl. ii. 171, 35. Wass Crist sacclæs o rode naȝȝedd, Orm. 1900.

sceáf

(n.)
Grammar
sceáf, es; m.

A sheaf, bundlea sheafa bundle (of herbs)

Entry preview:

Gl. 520, 19. a sheaf (of corn) Mé þúhte ðæt bundon sceáfas (manipulos) on æcere and ðæt mín sceáf árise ómiddan eówrum sceáfum and eówre gilmas ábugon tó mínum sceáfe, Gen. 37, 7.

Linked entry: sceáb

smedema

(n.)
Grammar
smedema, smeodema, smidema, smedma, an; m.

Fine flour, meal

Entry preview:

Swá wæs seó ealde ǽ swíðe earfoþe tó understandenne, ac ðeáhhwæðere ðonne cumaþ tó ðam smedman, ðæt is tó ðære getácnunge, ðonne gereordaþ heó fire mód Homl. Th. i. 188, 7. Genim ácrinde, wirc tó smedman Lchdm. ii. 132, 19.

Linked entries: smeodoma smidema

hólunga

(adv.)
Grammar
hólunga, adv.

In vain, to no purpose, without cause, without intent

Entry preview:

Mid ðý wið ðam winde and wið ðam sǽ holonga campodan cumque cum vento pelagoque frustra certantes, 5, 1; S. 613, 27

Linked entries: hól hólinga

gearwian

(v.)
Grammar
gearwian, gerwian, gerwan, girwan, gierwan, gyrwan, gyrian, girian, gierian; p. ode, ade, ede; pp. od, ad, ed

To make readyprepareprocuresupplyput onclothepărārepræpărārepræstāreinduĕrevestīre

Entry preview:

He lífes weg gǽstum gearwaþ he prepares life's way for souls, Exon. 34 a; Th. 108. 11; Gú. 71 : 117 a; Th. 450, 21; Dóm. 91. Ic gearwode leóhtfæt cyninge mínum părāvi lucernam Christo meo, Ps. Spl. 131, 18.

ilding

(n.)
Grammar
ilding, e; f.

Delayputting offdeferringprolongingconnivance

Entry preview:

Cott. ieldinge] suíðe wel Drihten þreáde Iudéas qua dissimulatione bene Iudæam Dominus corripit, Past. 21, 1; Swt. 151, 19. Ðæt ic yldinge onfó tó lifianne ut inducias vivendi accipiam, Bd. 3, 13; S. 538, 34. Ieldinga morarum, Wrt. Voc. ii. 54, 57

Linked entries: yldig ælding eldung

mæðel

(n.)
Grammar
mæðel, meðel, medel, es; n.

an assemblya deliberative or judicial meetingcouncilspeechaddressharangueconversation

Entry preview:

Hé wið ǽnne ðæra (pillars) mæðel gehéde (addressed ), 2991; An. 1498. speech, address, harangue, conversation Ðú gehýrdest ðone hálgan wer Moyses on meðle (cf.

ge-wealdan

(v.)
Grammar
ge-wealdan, p. -weóld; pp. -wealden

To wieldrulehave power overcommandcontrolcause

Entry preview:

Swá heó ðæs unlǽdan eáðost mihte wel gewealdan so she most easily might have complete power over the wretch, Judth. 10; Thw. 23, 3; Jud. 103. with acc. - Se ðe gewylt ða ðe he gesceóp he who rules those whom he created, Homl. Th. ii. 72, 27: Th.

Linked entry: ge-waldan

staþol-fæst

(adj.)
Grammar
staþol-fæst, adj.
Entry preview:

Beðearf seó sáwel staðolfæstre brycge ofer ðone glideran weg hellewítes, Wulfst. 239, 14. Staleðfæste (l. staðel-) tremmincge firmo fulcimento, Hpt. Gl. 439, 63. stationary, keeping in one place Staþolfæst ne mæg gewunian in gebedstówe, Exon.

á-hwǽr

Grammar
á-hwǽr, l. -hwer, -wer,
Entry preview:

and add: á-war, ó-wer, local Áhwǽr usquam, Germ. 394, 251. Áhwǽr út of mynstre etan, R. Ben. 79, 17. Áhwǽr elles, Ps. Th. 102, 15. Áhwǽr (ówer, v. l. ) elles búton on helle, Gr. D. 303, 5.

cúþ

Entry preview:

Add: Ꝥ heora eágum se weg wǽre úp tó heofenum cúþ tó lócienne, Bl. H. 125, 29. Gif ꝥ on þone ceorl cúð byð si hoc de marito manifestum sit, Ll. Th. ii. 146, 20.