Bosworth Toller's

Anglo-Saxon

Dictionary online

rícsian

(v.)
Grammar
rícsian, <b>II a.</b>
Entry preview:

Hér ásette se apostol niht for þǽre ealdan nytennysse ðe ríxode ær Crístes tócyme, Hml. Th. i. 602, 34. Ðá hwíle ðe him ǽnig unðeáw on rícsige, Past. 63, 19. Add

ofer-bregdan

(v.)
Grammar
ofer-bregdan, -brédan.

To overspread, cover, draw a covering over ⬩ To break out over a surface

Entry preview:

Niht oferbrǽd beorgas steápe, 2613; An. 1308. Grammar ofer-bregdan, intrans.

þeóstru

(n.)
Grammar
þeóstru, (sometimes written þr- instead of þ-) and þiéstru, þístru, þýstru; f.: and þeóstre, þýstre; n.

Darkness (lit. and metaph.); ⬩ dimness of sight (lit. or metaph.) ⬩ tenebrae

Entry preview:

Þeóf ðe on þýstre færeþ, on sweartre niht, 54, 22; Cri. 872. Mid þýstre, 462, 20; Hö. 55: 470, 12; Hy. 11, 14. Þeóstru tenebre, Wrt. Voc. i. 76, 48. Þeóstru wǽron, Gen. 1, 2. Becómon ðicce ðeóstru, Homl. Th. ii. 194, 4.

sceáp

(n.)
Grammar
sceáp, scép, scíp,es; n.

A sheep

Entry preview:

Man healde .iii. niht hýde and heáfod (of a slain ox), and sceápes eall swá, L. Eth. iii. 9 ; Th. i. 296, 19,. Nán scyldwyrhta ne lecge nán scépes fell on scyld, L. Ath. i. 15 ; Th. i. 208, 10.

Linked entry: scép

hreóf-lig

(adj.)
Grammar
hreóf-lig, adj.

Leprous

Entry preview:

Wacode ealle ða niht mid ðam wædlian hreóflian. Homl. Swt. 3, 486. Reóflium menn gelíc like a leper, Homl. Th. ii. 178, 13. Martinus getácnode ǽnne hreóflinne mannan, 512, 5

Linked entries: hreóflia hreóf-líc

ge-neádian

(v.)
Entry preview:

S. 24, 44. to do (clause with þæt) Hé mid Julianes wérinysse wearð geneádod ꝥ hé þá niht on his mynstre gewunode, Gr. D. 38, 25

sceáp-hirde

(n.)
Grammar
sceáp-hirde, es; m.

A shepherd

Entry preview:

Sceáphyrdes niht is ..., L. R. S. 14 ; Th. i. 438, 21

smolt

(adj.)
Grammar
smolt, smeolt; adj.

Serene, quiet, peaceful

Entry preview:

Wé hæfdon smolte niht nox serena reddita est nobis Nar. 23, 52. [With smeþe smylyng and smolt Gaw. 1763.]

Linked entry: smeolt

ofer-genga

(n.)
Grammar
ofer-genga, an; m.

One who goes over or beyond

Entry preview:

One who goes over or beyond Gif hé biþ on .xi. nihta ealdne mónan se biþ landes ofergenga if he is born on the eleventh of the month, he will be a traveller about the land Lchdm. iii. 158, 1 : 160, 30

dæges

(adv.)
Grammar
dæges, adv.
Entry preview:

Substitute: By day, during the day, day Se sunnan seáð bið dæges hát and nihtes ceald, and se mónan seáð bið nihtes hát and dæges ceald, Nar. 36, 26. Ymb his ǽ smeágende dæges and nihtes, Ps. Th. 1, 2: Bl. H. 47, 11.

Engla feld

(n.)
Grammar
Engla feld, gen. feldes; dat. felda, felde; m. [Hovd. Englefeld: Brom. Englefelde: Matt. West. Anglefeld: Angles' field, the field of the English]

ENGLEFIELD or INGLEFIELD, near Reading, Berkshire ⬩ lŏci nōmen in agro Berkeriensi

Entry preview:

ENGLEFIELD or INGLEFIELD, near Reading, Berkshire; lŏci nōmen in agro Berkeriensi Hér cwom se here to Reádingum on West-Seaxe, and ðæs ymb iii niht ridon ii eorlas up: ðá gemétte hie Æðelwulf aldorman on Engla felda, and him ðǽr wið gefeaht, and sige

bolla

(n.)
Grammar
bolla, bolle, an ; f.
Entry preview:

Gé syttað ealle niht and drincað oð leóhtne dæg . . . ac wite gé mid gewissan, ꝥ eów wurðað þá mycclan bollan bytere forgoldene, Wlfst. 298, l. Add: ;

oxan-hirde

(n.)
Grammar
oxan-hirde, es; m.
Entry preview:

Micel ic gedeorfe; þænne se yrþlingc unscenþ þá oxan, ic lǽde hig tó lǽse, and ealle niht ic stande ofer hig waciende for þeófan, and eft on ǽrnemergen ic betǽce hig þám yrþlincge wel gefylde and gewæterode, Coll. M. 20, 23-31. Be oxanhyrde.

winter-líc

(adj.)
Grammar
winter-líc, adj.

Of winter ⬩ winter

Entry preview:

Of winter, winter Winterlíc dæg oððe niht hiemalis dies vel nox, Wrt. Voc. i. 53, 30: 76, 64. Se winterlíca wind the winter wind, Homl. Skt. i. ii. 144. Se winterlíca cyle, Lchdm. iii. 252, 3.

leód

(n.)
Grammar
leód, es; m.
Entry preview:

A. 652] In xl nihta ealne leód forgelde let him pay the whole fine within forty days, L. Ethb. 22; Th. i. 8, 6. Healfne leód, 23; Th. i. 8, 7

swearcian

(v.)
Grammar
swearcian, p. ode.

to make or to become dark ⬩ to make or to become troubled, to dismay,

Entry preview:

to make or to become dark Seó swearcigende sunne and ða gesceafta samod ealne middaneard áðeóstrodon mid sweartre nihte for heora Scyppendes ðrowunge, Homl.

Linked entry: swarcian

ge-emnettan

(v.)
Grammar
ge-emnettan, -emnittan, -emnyttan; p. te; pp. ed

To make even or level ⬩ compare ⬩ æquāre ⬩ exæquāre

Entry preview:

Ðæt heó ðone dæg and ða niht geemnytte that it might make even the day and the night, Bd. de nat. rerum; Lchdm. iii. 238, 24. Geemnettan quadrare, congruere, Hpt. Gl. 506

Linked entries: ge-efnettan ge-ymnyttan

bissextus

(n.)
Grammar
bissextus, gen. bissexte

leap-year

Entry preview:

Þá tída maciað ǽfre ymbe ꝥ feórðe geár þone dæg and þá niht þe wé hátað bissextum, Lch. iii. 246, 14

Linked entry: bises

wind

(n.)
Grammar
wind, es; m.

Winding ⬩ wrapping

Entry preview:

Beón þreó niht ǽr man ða hand undó, i. 23; Th. i. 212, 4) let him make 'bót,' L. N. P. L. 39, 40; Th. ii. 296, 9-10

þeósterness

(n.)
Grammar
þeósterness, e; f.

Darkness

Entry preview:

Ðá com ðære nihte þýsternys, Homl. Ass. 203, 265. Þǽsternes (cf þióstro,) (Met. 21, 40), Bt. 34, 8; Fox 146, 4. On ðýsternesse in obscuro, Ps. Spl. 10, 2