Bosworth Toller's

Anglo-Saxon

Dictionary online

ge-nípan

(v.)
Grammar
ge-nípan, p. -náp, pl. -nipon; pp. -nipen.

to darken, become darkcālīgāre, obnūbĭlārito rise as a cloud, to creep up or come suddenly upon one obrēpĕre, sŭpervĕnīre alĭcui

Entry preview:

to darken, become dark; cālīgāre, obnūbĭlāri Hú seó þrag gewát, genáp under niht-heltn, swá heó nó wǽre how the time has passed, has darkened under the veil of night, as if it had not been, Exon. 77 b; Th. 292, 8; Wand. 96. to rise as a cloud, to creep

Linked entry: nípan

un-geára

(adv.)
Grammar
un-geára, adv.

not long agolatelybefore longsoon

Entry preview:

of past time, not long ago, lately Ic wæs ungeára on niht ábysgod on wæccum nuper occupatus noctu vigiliis, Bd. 4, 25; S. 600, 39. Ðæt wæs ungeára, ðæt ic ǽnigra mé weána ne wénde bóte gebídan, Beo.

á-libban

Grammar
á-libban, -lifian, -leofian.
Entry preview:

Gif lama weorðe forlǽten, and hé æfter þám þreó niht álibbe, i. 172, 17. to live a life, pass one's days Hé oferférde and álifde his selfes ylde mid andgite aetatem suam intellectu transibat, Gr. D. 338, 23

Linked entry: á-lifian

langian

(v.)
Grammar
langian, to grow long, <b>langian</b> to cause longing, may be taken together.
Entry preview:

Syððan langað seó niht and wanað se dæg, Angl. viii. 311, 28. Éfern longeð aduesperascit Lk. R. 24, 29. impers. to cause longing, &amp;c. Mé á langað ( it ever distresses me ) þæs þe ic þé on þyssum hýnðum wát, Seel. 154.

rícsian

(v.)
Grammar
rícsian, <b>II a.</b>
Entry preview:

Hér ásette se apostol niht for þǽre ealdan nytennysse ðe ríxode ær Crístes tócyme, Hml. Th. i. 602, 34. Ðá hwíle ðe him ǽnig unðeáw on rícsige, Past. 63, 19. Add

þeóstru

(n.)
Grammar
þeóstru, (sometimes written þr- instead of þ-) and þiéstru, þístru, þýstru; f.: and þeóstre, þýstre; n. [cf. O. Sax. thiustri; n.]
Entry preview:

Þeóf ðe on þýstre færeþ, on sweartre niht, 54, 22; Cri. 872. Mid þýstre, 462, 20; Hö. 55: 470, 12; Hy. 11, 14. Þeóstru tenebre, Wrt. Voc. i. 76, 48. Þeóstru wǽron, Gen. 1, 2. Becómon ðicce ðeóstru, Homl. Th. ii. 194, 4.

hreóf-lig

(adj.)
Grammar
hreóf-lig, adj.

Leprous

Entry preview:

Wacode ealle ða niht mid ðam wædlian hreóflian. Homl. Swt. 3, 486. Reóflium menn gelíc like a leper, Homl. Th. ii. 178, 13. Martinus getácnode ǽnne hreóflinne mannan, 512, 5

Linked entries: hreóflia hreóf-líc

ge-neádian

(v.)
Entry preview:

S. 24, 44. to do (clause with þæt) Hé mid Julianes wérinysse wearð geneádod ꝥ hé þá niht on his mynstre gewunode, Gr. D. 38, 25

sceáp-hirde

(n.)
Grammar
sceáp-hirde, es; m.

A shepherd

Entry preview:

Sceáphyrdes niht is ..., L. R. S. 14 ; Th. i. 438, 21

ofer-genga

(n.)
Grammar
ofer-genga, an; m.
Entry preview:

One who goes over or beyond Gif hé biþ on .xi. nihta ealdne mónan se biþ landes ofergenga if he is born on the eleventh of the month, he will be a traveller about the land Lchdm. iii. 158, 1 : 160, 30

sceáp

(n.)
Grammar
sceáp, scép, scíp,es; n.

A sheep

Entry preview:

Man healde .iii. niht hýde and heáfod (of a slain ox), and sceápes eall swá, L. Eth. iii. 9 ; Th. i. 296, 19,. Nán scyldwyrhta ne lecge nán scépes fell on scyld, L. Ath. i. 15 ; Th. i. 208, 10.

Linked entry: scép

dæges

(adv.)
Grammar
dæges, adv.
Entry preview:

Substitute: By day, during the day, day Se sunnan seáð bið dæges hát and nihtes ceald, and se mónan seáð bið nihtes hát and dæges ceald, Nar. 36, 26. Ymb his ǽ smeágende dæges and nihtes, Ps. Th. 1, 2: Bl. H. 47, 11.

swearcian

(v.)
Grammar
swearcian, p. ode.
Entry preview:

to make or to become dark Seó swearcigende sunne and ða gesceafta samod ealne middaneard áðeóstrodon mid sweartre nihte for heora Scyppendes ðrowunge, Homl.

Linked entry: swarcian

Engla feld

(n.)
Grammar
Engla feld, gen. feldes; dat. felda, felde; m. [Hovd. Englefeld: Brom. Englefelde: Matt. West. Anglefeld: Angles' field, the field of the English]

ENGLEFIELD or INGLEFIELD, near Reading, Berkshirelŏci nōmen in agro Berkeriensi

Entry preview:

ENGLEFIELD or INGLEFIELD, near Reading, Berkshire; lŏci nōmen in agro Berkeriensi Hér cwom se here to Reádingum on West-Seaxe, and ðæs ymb iii niht ridon ii eorlas up: ðá gemétte hie Æðelwulf aldorman on Engla felda, and him ðǽr wið gefeaht, and sige

winter-líc

(adj.)
Grammar
winter-líc, adj.
Entry preview:

Of winter, winter Winterlíc dæg oððe niht hiemalis dies vel nox, Wrt. Voc. i. 53, 30: 76, 64. Se winterlíca wind the winter wind, Homl. Skt. i. ii. 144. Se winterlíca cyle, Lchdm. iii. 252, 3.

bolla

(n.)
Grammar
bolla, bolle, an ; f.
Entry preview:

Gé syttað ealle niht and drincað oð leóhtne dæg . . . ac wite gé mid gewissan, ꝥ eów wurðað þá mycclan bollan bytere forgoldene, Wlfst. 298, l. Add: ;

oxan-hirde

(n.)
Grammar
oxan-hirde, es; m.
Entry preview:

Micel ic gedeorfe; þænne se yrþlingc unscenþ þá oxan, ic lǽde hig tó lǽse, and ealle niht ic stande ofer hig waciende for þeófan, and eft on ǽrnemergen ic betǽce hig þám yrþlincge wel gefylde and gewæterode, Coll. M. 20, 23-31. Be oxanhyrde.

leód

(n.)
Grammar
leód, es; m.
Entry preview:

A. 652] In xl nihta ealne leód forgelde let him pay the whole fine within forty days, L. Ethb. 22; Th. i. 8, 6. Healfne leód, 23; Th. i. 8, 7

þeósterness

(n.)
Grammar
þeósterness, e; f.
Entry preview:

Ðá com ðære nihte þýsternys, Homl. Ass. 203, 265. Þǽsternes (cf þióstro, Met. 21, 40), Bt. 34, 8; Fox 146, 4. On ðýsternesse in obscuro, Ps. Spl. 10, 2

ge-emnettan

(v.)
Grammar
ge-emnettan, -emnittan, -emnyttan; p. te; pp. ed

To make even or levelcompareæquāreexæquāre

Entry preview:

Ðæt heó ðone dæg and ða niht geemnytte that it might make even the day and the night, Bd. de nat. rerum; Lchdm. iii. 238, 24. Geemnettan quadrare, congruere, Hpt. Gl. 506

Linked entries: ge-ymnyttan ge-efnettan