asce
Entry preview:
Asce cinis, Wrt. Voc. i. 284, 16. Æsce, 66, 43. Acse, ii. 16, 61. Seó acxe . . . hundes heáfod gebærned tó acxan, Lch. i. 370, 10-13. Weorðað hig (apples of Sodom) tó acxan fatiscunt in cinerem, Ors. 1, 3; S. 32, 15. Foxes lungen on hátre æscan gesoden
arod
Entry preview:
Arod promptus, Kent. Gl. 821. Efficax hwæt, i. citus, expeditus, astutus, acutus, sollers, peritus arud, Wrt. Voc. ii. 142, 55. Hé bið suíðe arod and suíðe geréðre on ryhtum weorcum constanter se in bono opere dirigit, Past. 306, 15. Arod tó deófles
á-lynian
Entry preview:
Ioseph Crístes líchaman of róde álinode, Btwk. 218, 12. Hí þæs þeófes fót áhlinode ( solvit ) of þám hege þe hé ǽr fæste on clifode, Gr. D. 25, 10. Hí ðæs scræfes locstán út álynedon, Hml. S. 23, 426. Áhlinnað ł áhebbað gatu attollite portas, Ps. L.
á-spíwan
Entry preview:
Add Ut áspáu evomuit, Wrt. Voc. ii. 32, 58. literal Se seóca man áspíwð þone yfelan wǽtan onweg. Lch. ii. 60, 22. Se hund wille etan ðæt hé ǽr áspáw. Past. 419, 27:Hml. Th. ii. 602, 26. Heó ꝥ réðe áttor út áspáw, Hml. S. 2, 138. (la) used reflexively
Linked entry: spíwan
be-byrgan
Entry preview:
Bebyrgað (bi-, R.) sepeliant, Lk. L. 9, 60. Hiene mon bebyrgde, Chr. 544; P. 16, 15. Bebyrgede, 1066; P. 197, 1. Bebyrigde, 979; P. 123, 7. Hí bebyrgdon his líchaman, Mt. 14, 12. Bebyrgedon, Chr. 1046; P. 169, 12: Mt. R. 14, 12. Bebyrigdon, Bl. H. 155
á-wédan
to go mad ⬩ to rage ⬩ to be mad
Entry preview:
Add: to go mad Sé þe þurh sleápleáste áwét freneticus, Wrt. Voc. i. 75, 60. Þæs mannes sunu áwédde, Shrn. 97, 15. Se cyng áwédde þe hine cwellan hét, and ealle þá hǽþenan bisceopas áwéddan and swulton, 121, 3-5. Ðá swín ealle áwéddan, Hml. S. 17, 194
bǽr
a bier ⬩ a litter,
Entry preview:
Add: a bier Líc cadaver, Wrt. Voc. i. 85, 55. bǽr feretrum, Wrt. Voc. i. 85, 55. Hé hreopode þá bǽre . . . Seó bǽr ðe þone deádan ferode, Hml. Th. i. 492, 26. Geneálǽcað ðǽre bǽre, 372, 6. Ofer þá bǽre þe his líc on wæs, Gr. D. 329, 23. a litter, Beer
bildu
Boldness ⬩ confidence
Entry preview:
Boldness, confidence Ðæt ne weaxe tó ungemetlico beldo (praecipitatio), and swá ðrycce ðá belde ... Past. 455, 21. Bielde constantia, Wrt. Voc. ii. 23, 58. Bældo temeritate, Mt. p. 9, 4. Mid hwylcre byldu mæg ic gán tó Godes temple?, Hml. A. 134, 617
be-teón
Entry preview:
Similar entries (v. teón to accuse). Add: to accuse a person (acc.) of a crime, Grammar be-teón, crime in gen. or dat. (inst) Gif mon cyninges þegn beteó manslihtes . . . Gif man þone man betýhð þe bið lǽssa maga. Ll. Th. i. 154, 5-7. Sé þe hlóðe betygen
camp
Entry preview:
a field (?) Þis synt þá denbára . , . gelecan camp, C. D. ii. 216, 6. Wæst tó rocggan campæs geatæ, v. 255, 32. Tó wígan campe, 313, 10: vi. 67, 9. On todan camp; of todan campe, iii. 425, 27. [O. L. Ger. kamp an enclosure, field: O. Frs. kamp an enclosed
cweartern
Entry preview:
Cweartern, cwearten carcer, Ælfc. Gr. Z. 318, 11. Cwærtern earcer vel ergastulum vel lautumia, Wrt. Voc. i. 58, 32. Ꝥ stǽnene cweartern, Hml. A. 79, 170. Cweartenes ergastuli, An. Ox, 2553: lautomiae, latrinae, Hpt. Gl. 513, 57. Lǽdan tó leóhtleásum cwearterne
cyne-cyn
Entry preview:
Fram þan Wódne áwóc eall úre cynecynn, and Súðanhymbra eác, Chr. 449; P. 13, 25. Norþanhymbra cynecyn (-kyn, v. l. ), 547; P. 16, 17. Ǽlcne þára þe hió geácsian myhte þæt kynekynnes wæs omnes regie arcessitos, Ors. 1, 2; S. 30, 30. Næs hé æðelboren, ne
dryge
Entry preview:
Take here the examples given under drige, and add Sumor byð wearm and drígge, Angl. viii. 299, 29. Drége bite bucella sicca, Kent. Gl. 587. Dríg (corrected from driu) gewarð arefacta, Mt. p. 18, 18. Gangende swá swá on drígum, Hml. S. 23 b, 685, Of drýggium
feónd-scipe
Entry preview:
Þæs lǽþþu and feóndscipe forðweox tó þon swíðe cujus ad hoc usque odium prorupit, Gr. D. 158, 27. Ꝥ wé wǽron ealle swá on ánum freóndscype swá on ánum feóndscype that we should all be united alike in friendship and in enmity, Ll. Th. i. 234, 22. Of þǽm
for-bærnan
burn ⬩ scald
Entry preview:
Add: to consume by heat Forbærnde extorruil, An. Ox. 1434. Hié woldon þone cásere cwicenne forbærnan, Bl. H. 191, 12. Forbernende crematuros, Wrt. Voc. ii. 24, 41. Eorþe biþ forbærned tó axan, 91, 26. Ðæt land wearð fram heofenlicum fyre forbærned regionem
fóre-gleáw
fore-seeing ⬩ fore*-*knowing ⬩ prophetic ⬩ provident ⬩ prudent
Entry preview:
Substitute: fore-seeing, fore*-*knowing, knowing what is to happen, by natural means Swá hit foregleáwe ealde úðwitan ǽror fundan, Men. 165. by supernatural means, prophetic Hé fǽgra manna forðsíð foregleáw sǽde, wís ðurh wítegunge wísdómes gǽstes,
fore-stæppan
Entry preview:
Forestepþ procedit, An. Ox. 51, 65. Hig þæne forman dæg forestæppað, Angl. viii. 330, 23. Se dæg forestóp þá niht eall oð Crístes ǽriste; ac syððan hé þá niht gewuldrode mid his ǽriste, heó forestóp þæne dæg, 319, 40. Hé hí forestóp on heofenan ríce,
Linked entry: fore-steppan
cystig
Entry preview:
Devotus, i. largus, honorabilis cystig voluntarius, Wrt. Voc. ii. 139, 48. Cystig devota, 106, 33. Óswold wearð swíðe ælmesgeorn and eádmód on þeáwum and on eallum þingum cýstig (cf. Osuald pauperibus et peregrinis semper humilis, benignus et largus fuit
for-gitan
Entry preview:
On ðǽre gesundfulnesse mon forgiett (-git, v. l.) his selfes, Past. 35, 6. Hit forgiteð his ágenes gódes, Gr. D. 6, 11. Heó forgeat ꝥ heó hine mid ródetácne gebletsode (ne gebledsode, v. l.) eam signo crucis benedicere oblita est, 30, 34. Ꝥ hié forgeátan
for-þryccan
Entry preview:
Add: to injure or destroy by pressure, literal Mid þý fylle ðæs wáges forþryccende ( opprimens ) hé geþrǽste ǽnne þára muneca, Gr. D. 125, 6. Ic wille mé segnian, ac ic ne mæg, for ðon ðe ic eom forseted and forðrycced ( premor ) mid þám scyllum þisses