Bosworth Toller's

Anglo-Saxon

Dictionary online

geolo

(adj.)
Grammar
geolo, geolu; gen. m. n. geolwes; dat. geolwum; def. se geolwa; adj.

YELLOWflavus

Entry preview:

YELLOW; flavus Geolo godwebb the yellow silk, Exon. 109 a; Th. 417, 25; Rä. 36, 10. Geolwe linde [acc. f.] yellow shield, 5213; B. 2610. Him beóþ ða eágan geolwe his eyes will be yellow, L. M. 3, 62; Lchdm. ii. 348, 12. Geolo flavus, fuscus, Hpt. Gl.

bræsen

(adj.)
Grammar
bræsen, bresen; def. se bræsna, seó, ðæt bræsne, bresne; adj.

BRAZEN, æreus, æneusmade of brassstrong, powerful, bold, daring;validus, fortis, potens, procax

Entry preview:

BRAZEN,; æreus, æneus made of brass Bræsen oððe ǽren æneus, Ælfc. Gr. 5; Som. 4, 59. Ðú gesettest swá swá bogan bræsenne earmas míne posuisti ut arcum æreum brachia mea, Ps. Lamb. 17, 35. strong, powerful, bold, daring; validus, fortis, potens, procax

Linked entries: bræsna bresne

and-heáfdu

(n.)
Grammar
and-heáfdu, (-a); n. pl.
Entry preview:

Be ðém andheáfdan, ii. 172, 29: iii. 193, 8: vi. 8, 27, 29 (cf. on ðá heáfda, 36). Ofer ðá mǽd, ðæt swá be ðára andheáfdan, 234, 7. Tó ðám anheáfdan, iii. 279, 17, 18 (cf. andlang heáfda, 26). Be onheáfdan, 464, 19.

Linked entry: on-heáfdu

Middel-Engle

(n.)
Grammar
Middel-Engle, a; pl.

The Middle Anglesthe Angles of Leicestershire

Entry preview:

Ðá wæs Déma biscop geworden Middel-Engla and eác Myrcna samod ... hé forþférde on Middel-Englum on ðam þeódlande ðe is nemned on Feppingum, S. 551, 32-36: 3, 24; S. 557, 17.

Linked entry: Engle

steng

(n.)
Grammar
steng, es; m.
Entry preview:

Ðá hét se déma hí nacode gebindan tó ánum stænge, Shrn. 115, 13. Heáfod on steng (stipitem) ásettan, Bd. 3, 12; S. 537, 34. Stengcum fustibus, Hpt. Gl. 487. 48. Stencgum (stængum, Rush.), Mt. Kmbl. Lind. 26, 47. Stengum sudibus, Wrt.

Linked entry: stæng

swígan

(v.)
Grammar
swígan, p. de.
Entry preview:

MS.) hé é stefne se dígla Déma gehírde, Past. 4; Swt. 38, 16-20: Blickl. Homl. 7, 16. Þú ána hí swígende tǽlst thou alone by thy silence dost blame her, Ap. Th. 16, 21.

an-bídian

(v.)
Grammar
an-bídian, l. an-bidian (and-),
Entry preview:

Andbidað (an-, v. l. ), se déma, Hml. A. 8, 202. Ic anbidode þæt ic ðé máre folc gestrýnde I waited that I might gain thee more people, Hml. Th. i. 74, 29. Hé anbidode on lífe seofon niht, Hml. S. 22, 234, Andbidiað hér, Hml. Th. ii. 60, 24.

án-wille

(adj.)
Grammar
án-wille, def. se án-willa; adj. [án one, willa a will]

Having one willfollowing one's own willself-willedobstinatestubbornpertinaxobstinatuscontumax

Entry preview:

Having one will, following one's own will, self-willed, obstinate, stubborn; pertinax, obstinatus, contumax Ánwilla obstinatus, pertinax, Ælfc. Gl. 90; Wrt. Voc. 51, 29. Sint to manianne ða ánwillan admonendi pertinaces, Past. 42. 1; Hat. MS. 57 b, 23

gebed-clýfa

(n.)
Grammar
gebed-clýfa, [ge, bed a bed, clýfa, II. a cave, den] an; m.

A denspēlunca

Entry preview:

A den; spēlunca Swá swá leo on gebedclýfan quăsi leo in spēlunca, Ps. Spl. C. second 9, 10 : 103, 23

þurh-wunung

Grammar
þurh-wunung, <b>. II.</b> add.
Entry preview:

Ne bið nó þám crístenan menn sceáwod se fruma þæs gódan weorcts, ac se ende; for þon þe ǽlcum men bið demed be his þám endenýstan weorcum, Archiv cxxii. 260, l

weorold-cund

(adj.)
Grammar
weorold-cund, adj.
Entry preview:

Ðætte gé fore uueoroide sién geblitsade mid ðém weoroldcundum gódum, and hiora sáula mid ðém godcundum gódum, Cod. Dip.

ASCIAN

(v.)
Grammar
ASCIAN, acsian, ahsian, axian; p. ode; pp. od.

to ASKto ask forto demandinquireto callsummon before oneinterrogarepostulareexigereto obtainexperiencenancisciexperiri

Entry preview:

Ne ascige ic nú ówiht bi ðam bitran deáþe mínum I demand now nothing for my bitter death, Exon. 29b; Th. 90, 16; Cri. 1475.

Linked entry: acsian

ge-wildan

Grammar
ge-wildan, Take here <b>ge-wyldan</b> in Dict., in which dele passage from Nar. 2, 1, and add
Entry preview:

Domo ic gewylde oððe temige, Ælfc. Gr. Z. 213, 14. Gewylt, temaþ domat, superat, Wrt. Voc. ii. 141, 73. where active resistance has to be overcome, to overcome, subdue, subject. by physical force Griffus . . . is swá mycel þæt hé gewylt hors and men,

úht

(n.)
Grammar
úht, es; m.

The time just before daybreak

Entry preview:

The time just before daybreak Ðá hit was foran tó úhtes antelucanum demum tempus, Nar. 15, 31. Gang eft tó ðonne dæg and niht furþum scáde on ðam ilcan úhte, Lchdm. ii. 346, 24

níd-behéfe

(adj.)
Grammar
níd-behéfe, adj.

Necessaryneedful

Entry preview:

Se man wæs ðam déman þearle nýdbehéfe, Homl. Skt. 4, 144. On eallum ðissum þingum is geþyld nýdbehéfe, Homl. Th. i. 470, 31. Seó hand getácnaþ úrne nýdbehéfan freónd, ðe ús úre neóde déþ, 516, 8.

Linked entry: níd-behóf

scír-geréfa

(n.)
Grammar
scír-geréfa, an; m.
Entry preview:

On Æðelwines scíregeréfan gewitnesse, 10, 27. of an ecclesiastic, v. scir, Ðonne sceall Cristes scírgeréfan ( the bishop) ðæt witan, and ymbe ðæt dihtan and déman, swá swá béc tǽcan, L. I. P. 25; Th. ii. 340, 8

Linked entry: ge-réfa

ege

Entry preview:

For ðǽm ege ánum ðæs innecundan déman, Past. 79, 7. For ríces mannes ege, Bl. H. 43, 10. Þysne ege þrowian æt þyssum englum, 93, 34. Ofergytende þisse sǽwe ege, 235, 1.

hleótan

Entry preview:

Hleótan man mót mid geleáfan swá þeáh on woruld-ðingum bútan wiccecræfte, ꝥ him déme seó tá gif hí hwæt dǽlan willað. Hml. S. 17, 73-86. Hleáte (hleátte, L.) wé sortiamur Jn.

ge-dígan

(v.)
Grammar
ge-dígan, -dýgan, -dégan, ic -díge, ðú -dígest, he -dígeþ, pl. -dígaþ; p. de; pp. ed

To endurecarry throughtolerateovercomeescapeĕtiperpĕtiperferretolerāresuperāreevadere

Entry preview:

To endure, carry through, tolerate, overcome, escape; ĕti, perpĕti, perferre, tolerāre, superāre, evadere Swá mǽg unfǽge gedíganweán so an undoomed [man] may escape calamity, Beo. Th. 4572; B. 2291. Ðú aldre gedígest thou escapest with life, 1327; B.

Linked entries: ge-dégan ge-dýgan

ríht

Entry preview:

Add Méda beeástan ee swé ðér mid riahte tó ðém lande limpað, C. D. ii. 75, 20. <b>III a.</b> add :-- Gif ꝥ riht tó hefig sý, séce þá líhtinge tó þám cynge, Ll.