Bosworth Toller's

Anglo-Saxon

Dictionary online

sægen

Entry preview:

Hé cwæð þæt hé wolde þám wífe gemyltsian, ac hé ne mihte ꝥ gafol álecgan . . . 'Gif þú woldest myltsian and ne mihtest, þǽr is sum beládung on þǽre sægne (segene, v. l. ),' Hml.

galdor

a song, poem. an incantation, a charm.the sound

Entry preview:

Ne gím þú drýcræfta and galdra non declinetis ad magos, nec ab ariolis aliquid sciscitemini Lev. 19, 31. Þá drýas mid langsumum galdrum (incantationibus) hyre on gólon, Gr. D. 73,25.

on-munan

(v.)

to esteem, consider (worthy), think (highly of)denoting worthalone

Entry preview:

Ðá cuǽdon hié ðæt hié hié ðæs ne onmunden ðon má ðe eówre geféran then they said, that they did not consider themselves entitled to accept the offer, any more than your comrades did, Chr. 755; Erl. 50, 24.

be-gitan

Entry preview:

Ðá sócna ðe into ðám mynstre begytene (printed betytene, C. D. B. iii. 561, 29) causas omnium terrarum ad monasterium pertinentium, C. D. iii. 61, 12. Hié hæfdon monega byrig begietena, Ors. 2, 2; S. 66, 24. Begetna comprehensos, Mt.

hláford

a rulersovereigngovernorcaptaina mastera major-domoan ownera proprietora husbandthe husbanda rulerlord

Entry preview:

Gif se hláford sæcge ꝥ him náðor ne burste ne áð ne ordál ... niman se hláford him twégen getreówe þegenas innan þám hundrede and swerian ..., 280, 10-13. Gif se hláford hine ládian wylle, 294, 12.

girnan

(v.)
Entry preview:

</b> where the object is not expressed :-- Ðæt hié cunnen hiora ǽgen gehealdan, and siððan ðæt hié óðerra monna ne giernen ut tenere sua sciant, et tunc ut aliena non ambiant, Past. 341, 9. <b>I b.</b> intrans.

manig-feald

(num.; adj.)
Grammar
manig-feald, adj.

Manifoldmultifariousof many kindsvariousconsisting of many partscomplexManifoldnumerousabundantplural

Entry preview:

Wæs ðǽr seó monigfealdeste wól, mid moncwealme, ge eác ðætte ne wíf ne niéten ne mehton nánuht libbendes geberan, Ors. 4, 1; Swt. 158, 17. Manifold, numerous, abundant; as a grammatical term, plural Menifeld augmentatus, Hpt. Gl. 440, 51.

á-leógan

Entry preview:

Ne gehát ðú nán þing tuwa; hwæt sceal hit ðé eft geháten, búton hit wǽre ǽr álogen ( unless the first time the promise was made falsely ), Prov.

folgoþ

serviceofficeauthority

Entry preview:

oðhebbe (ne locus superior istos extollat), Past. 189. 17.

ge-dwellan

(v.)
Entry preview:

Se cwide is on mínum móde swá fæst ꝥ his mé nán man gedwellan ne mæg ( sine ambiguitate cognosco), Bt. 33, 3; F. 126, 18. the object a thing, to confuse, obscure, give a wrong idea of Higiað ealle mægene ðæt hié ðæt gedwellen ðæt óðre menn rihtlíce ongieten

ge-bycgan

Entry preview:

gebicge, ne mid golde, ne mid seolfre, Ll.

stæf

(n.)
Grammar
stæf, es; m.

a staffsticka written charactera letterthe old letters having been carved on stavesa mark in writinga letter as representing a minute detaila collection of written symbolsa letterwriting lettersbook-learningliteraturean element, a rudimentbaculus, virga, regulaa staff, post; a letterlearning

Entry preview:

Oft gehwá gesihþ fægre stafas áwritene, ðonne heraþ hé ðone wrítere and ða stafas, and nát hwæt hí mǽnaþ, Homl. Th. i. 186, 1-3: Lchdm. iii. 290, 13. Ne cúðe hé bóclíce stafas ... hé nǽnne stæf ne cúðe, Homl.

Linked entries: stafa stæf-cræft

se

(con.; pronoun.)
Grammar
se, sió, Lchdm. ii. 260, l; m.: seó, ðeó, Blickl. Homl. 65, 13; se, Lchdm. ii. 228, 8; f.: ðæt; n.
Entry preview:

Ðone yfelan fæsðrǽdan willan fulneáh nán wind ne mæg áwecgan, Past. 33; Swt. 225, 6.

morþor

(n.)
Grammar
morþor, es; n. m.

murdermortal singreat wickednesstormentdeadly injurygreat misery

Entry preview:

Ne ðú morþur ne fremme non homicidium facies, Mt. Kmbl. Rush. 19, 18: Lind. 27, 16.

Linked entry: morþ

wyrm

(n.)
Grammar
wyrm, wurm, weorm, es; m.

a reptileserpenta creeping insecta worm

Entry preview:

Ne wirce gé eów náne andlícnissa wurmes ne fisces (reptilium sive piscium), Deut. 4, 18. Hé wyrm ácwealde, hordes hyrde ... Ðæt swurd þurhwód wyrm ... draca morðre swealt, Beo. Th. 1777-1789; B. 886-892. Wyrmas reptilia, Blickl. G1.

Linked entries: weorm wurm

be-sceáwian

(v.)
Grammar
be-sceáwian, p. ode; pp. od

To look round uponlook onconsiderregardwatchcircumspicereintuericonsiderarerespicereperscrutariprovidere

Entry preview:

Ðú ne besceáwast nánes mannes hád non respicis personam hominum, Mt. Bos. 22, 16. Ðæt he Alexandres [wisan] besceáwode that he might watch Alexander's conduct, Ors. 4, 5; Bos. 82, 22 : R. Ben. 55

Linked entry: sceáwian

éðian

(v.)
Grammar
éðian, éðigean; p. ode; pp. od.

to breathe, inspire hālāre, spīrāre, inspīrāreto smell ŏdōrāre

Entry preview:

Éðode him on ðone múþe inspīrāvit ei in as, Martyrol. ad 28 April. to smell; ŏdōrāre Habbaþ opene nóse, ne mágon éðian nāres hăbent et non ŏdōrăbunt, Ps. 113, 14

Linked entries: éðgiende éþung

for-bryttan

(v.)
Grammar
for-bryttan, -brittan; he -bryteþ, -brytt; p. -brytte; pp. -bryted, -bryt

To break in piecessmashbruisecrushconfringtĕrecontĕrĕreconquassāre

Entry preview:

To break in pieces, smash, bruise, crush; confringtĕre, contĕrĕre, conquassāre Tocwysed hreód he ne forbrytt arundĭnem quassātam non confringet. Mt. Bos. 12, 20.

Linked entry: for-brittan

fór-wel

(adv.)
Grammar
fór-wel, adv.

Very wellveryvalde

Entry preview:

Very well, very; valde Him nǽfre seó gítsung fórwel ne lícode covetousness never very well pleased him. Bt. titl, xvii; Fox xii. 24: Bt. 17; Fox 58, 24. Ólǽcþ ðes middangeard fórwel menige this world flatters very many, Homl.

medum-líce

(adv.)
Grammar
medum-líce, adv.

moderatelyin a small degreeimperfectlyworthilyfitlykindly

Entry preview:

Wé cunnon ðære leóde gereord, medemlíce ac fulfremedlíce, Homl. Th. ii. 474, 3. worthily, fitly, kindly Similar entries (cf. mǽþ-líce, medum-ness) Hí nemágon medomlíce (Cott.