wín-geard
a vineyard ⬩ a place where vines grow ⬩ the vines growing in such a place ⬩ vinea ⬩ a place where other plants than vines grow ⬩ a vine ⬩ vitis ⬩ vinea
Entry preview:
Ðeós wyrt hafaþ leáf swylce wíngeard, Lchdm. i. 316, 8. Wíngeardes twiga, ii. 190, 11. Of ðises wíngeardes (-eardes, v. l.) cynne de generatione vitis, Lk. Skt. 22, 18. Swá on wíngearde weaxen berigean sicut vitis abundans, Ps. Th. 127, 3.
Linked entries: wín-eard wíngeard-bóh
tredan
to tread ⬩ tread down ⬩ trample upon ⬩ to tread upon ⬩ step upon ⬩ walk upon
Entry preview:
Ðæt hig hine trǽdun, Lk. Skt. 12, 1. Trédun proterunt, Wrt. Voc. ii. 118, 2. Fótum tredene, Bd. 3, 22; S. 552, 15. with prep. Anweald tó tredenne ofer snacan potestatem calcandi supra scorpiones, Lk.
BERAN
to BEAR ⬩ carry ⬩ bring ⬩ bear or carry a sacrifice ⬩ offer ⬩ bear off ⬩ carry out ⬩ extend ⬩ wear ⬩ support ⬩ endure ⬩ suffer ⬩ ferre ⬩ portare ⬩ afferre ⬩ offerre ⬩ deferre ⬩ proferre ⬩ extendere ⬩ gerere ⬩ tolerare ⬩ to BEAR ⬩ produce ⬩ bring forth ⬩ facere ⬩ ferre ⬩ edere ⬩ parere
Entry preview:
Bos. 20, 12 : Lk. Bos. 11, 27. Ne bere ge sacc nolite portare sacculum Lk. Bos. 10, 4 : Ex. 22, 13. Him wæs ful boren to him the cup was borne Beo. Th. 2388; B. 1192 : Cd. 6; Th. 8, 7; Gen. 120.
Linked entries: a-beran æðel-boren aweg-beran bær bearn be-beran be-boren-inniht berend borettan beoran berende biereþ ge-byrd
INNOÞ
the inside ⬩ stomach ⬩ womb ⬩ bowels ⬩ the breast ⬩ heart
Entry preview:
Eádige synt ða innoþas ðe ne cendun beati ventres qui non genuerunt, Lk. Skt. 23, 29. Wið innoþa wræc for pain of intestines, L. Med. ex Quadr. 2, 18; Lchdm. i. 338. 9. Wiþ tóbrocenum innoþum for ruptured bowels, L. M. 2, 33; Lchdm. ii. 236, 23.
segn
Entry preview:
<b>IIa.</b> used metaphorically Wynród segn sóðfæstra the cross, the standard of the righteous, Salm. Kmbl. 471 ; Sal. 236. Gesáwon randwígan segn ( the pillar of fire ) ofer sweóton, Cd. Th. 185, 23 ; Exod. 127
Linked entry: segen
ge-cýðan
to make known ⬩ tell ⬩ relate ⬩ proclaim ⬩ announce ⬩ inform ⬩ nuntiare ⬩ annuntiare ⬩ referre ⬩ effari ⬩ monere ⬩ to declare ⬩ reveal ⬩ manifest ⬩ shew ⬩ perform ⬩ confirm ⬩ testify ⬩ prove ⬩ declarare ⬩ revelare ⬩ edocere ⬩ manifestare ⬩ monstrare ⬩ perhibere ⬩ testari ⬩ probare ⬩ to make celebrated ⬩ renowned ⬩ famed ⬩ notum facere ⬩ inclytum reddere
Entry preview:
Gecýðan mid áþe to prove or declare on oath, L. In. 16; Th. i. 112, 7 : 17; Th. i. 114, 2 : L. Ed. 1; Th. i. 160, 5. Tree of wæstm his gecýðed biþ arbor fructu suo cognoscitur, Lk. Skt.
ge-rǽcan
To reach, obtain, seize, get, lay hold on, attain, reproach, present, offer
Entry preview:
Ne ðú ðé ǽfre ne lǽt wlenca gerǽcan never do thou let pride lay hold on thee, Bt. Met. Fox 5, 61; Met. 5, 31. Ðæs landes mǽre gerǽcan to obtain more of the land, Chr. 921; Erl. 106, 21.
Linked entry: mis-rǽcan
werian
Entry preview:
Hrægl tó werianne, L. Alf. 36; Th. i. 52, 25. <b>II a.</b> in reference to the hair, to wear a beard, etc. :-- Leófgár . . . Haroldes eorles mæssepreóst werede his kenepas on his preóstháde óð ðæt hé wæs biscop.
weorold-mann
Entry preview:
<b>II a.</b> a man engaged in secular, as opposed to ecclesiastical, affairs, a layman :-- Nalæs ðæt án ðæt ðás ðing dyden weoruldmen (saeculares viri ), ac eác swylce ðæt Drihtnes eówde, Bd. 1, 14; S. 482, 25.
binnan
Entry preview:
Ꝥte binnan (binna, L.) is quod intus est, Mt. R. 23, 26, 27. Binna (bionna, R.), Jn. L. 20, 26. Binna eóde introivit, 18, 15. Binna bútan ǽc interius exteriusque, Rtl. 16, 3. Bionna in halle intrinsecus in aula, 95, 25
earm
Entry preview:
<b>II a.</b> poor in something, destitute of (with gen.) :-- Hú earme wé bióð ðára écena ðinga ab aeternis nos miseros cernimus, Past. 389, 8
gehwǽr
Entry preview:
I. 15; Sch. 43, 15. denoting frequent occurrence, in very many places Gehwár (-hwǽr, v. l.) passim, Ælfc. Gr. Z. 236, 14. ꝥ man swá geongne man cwealde . . . swá hé geáxod hæfde þe man gehwǽr (ubique ) dyde, Ll. Th. i. 240, 26.
ge-eácnian
Entry preview:
Geécnande concipiens, Lk. L. l, 31. Geécnad wére conciperetur, 2, 21. Sé þe wæs geeácnod of þám Hálgan Gáste qui conceptus est de Spiritu Sancto, Ps. L. fol. 199, 5.
sacu
strife, contention, dissension, sedition, dispute ⬩ distress, trouble, affliction, persecution ⬩ crime, guilt ⬩ a contention at law, a suit, cause, action
Entry preview:
Lǽt sace restan, láð leódgewin, Exon. Th. 254, 21; Jul. 200. Saca lites, Kent. Gl. 575. Of sacum rixis, 635. Ne mæg ic ána ácuman eówre saca ( jurgia ), Deut. 1, 12.
HÚ
How
Entry preview:
Ðæt se láreów ðe him tela tǽce him sylf elles hú dó that the teacher who teaches him well, himself act otherwise, L. E. I. 21; Th. ii. 418, 4. Ne meg nú hú ælles beón it cannot be otherwise, Shrn. 195, 7. Hú geáres according to the time of year, L.
reccan
Entry preview:
Hé ða cyricean wæs reccende and stýrende, S. 689, 12 <b>VII a.</b> to correct :-- Seó cyrice sum þing þurh wælm receþ (corrigit ), 1, 27; S. 491,30
Linked entries: and-reccan be-reccan ge-reccan
síd
Entry preview:
<b>II a.</b> </b> Þurh sídne sefan, Beo. Th. 3456 ; B. 1726. Sefan sídne geþanc and snytro cræft, Cd.
Linked entry: síd-folc
se
Entry preview:
Add: and <b>sé.</b> 1 a His mǽgas hine féden gif hé self mete næbbe. Gif hé mǽgas næbbe, oþþe þone mete næbbe, Ll. Th. i. 60, 11. 2 g Þú flíhst from mé on þí gemete swilc man nǽddran fleó, Hml.
þá
Entry preview:
Se Frysa ðá, þá ðá hé hine gehæftan ne mihte, lét hine faran, 358, 22. <b>IV a.</b> in n Þǽr ðú cýþdest ðæt ðú nystest mid hwilcan gerece God wylt ðisse worulde, þá ðú sǽdest ðæt . . . Bt. 5, 3; Fox 14, 4.
healf
Side ⬩ part ⬩ side ⬩ hand ⬩ beside ⬩ dispute ⬩ behalf ⬩ account ⬩ side ⬩ quarter ⬩ direction
Entry preview:
ꝥ tóswollene lim (the foot) fram þǽre uferran healfe beþe, Lch. ii. 68, 14. Lǽt blód of earme, næs on þá healfe þe ꝥ sár biþ, 262, 16. On ðá healfe þe heó scínð, þǽr byð dæg, and on þá healfe þe heó ne scínð, ðǽr byð niht.